< Job 11 >
1 Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
Then answered Zophar the Naamathite, and said,
2 "Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
Should not the multitude of words be answered? And should a man full of talk be justified?
3 Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?
Should thy boastings make men hold their peace? And when thou mockest, shall no man make thee ashamed?
4 Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"
For thou sayest, My doctrine is pure, And I am clean in thine eyes.
5 Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
But oh that God would speak, And open his lips against thee,
6 kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
And that he would show thee the secrets of wisdom! For he is manifold in understanding. Know therefore that God exacteth of thee less than thine iniquity deserveth.
7 Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?
Canst thou by searching find out God? Canst thou find out the Almighty unto perfection?
8 Højere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du? (Sheol )
It is high as heaven; what canst thou do? Deeper than Sheol; what canst thou know? (Sheol )
9 Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
The measure thereof is longer than the earth, And broader than the sea.
10 Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
If he pass through, and shut up, And call unto judgment, then who can hinder him?
11 Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,
For he knoweth false men: He seeth iniquity also, even though he consider it not.
12 så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
But vain man is void of understanding, Yea, man is born [as] a wild ass’s colt.
13 Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
If thou set thy heart aright, And stretch out thy hands toward him;
14 hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,
If iniquity be in thy hand, put it far away, And let not unrighteousness dwell in thy tents.
15 ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,
Surely then shalt thou lift up thy face without spot; Yea, thou shalt be stedfast, and shalt not fear:
16 ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
For thou shalt forget thy misery; Thou shalt remember it as waters that are passed away,
17 dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
And [thy] life shall be clearer than the noonday; Though there be darkness, it shall be as the morning.
18 Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,
And thou shalt be secure, because there is hope; Yea, thou shalt search [about thee], and shalt take thy rest in safety.
19 du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
Also thou shalt lie down, and none shall make thee afraid; Yea, many shall make suit unto thee.
20 Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!
But the eyes of the wicked shall fail, And they shall have no way to flee; And their hope shall be the giving up of the ghost.