Job 10
1 Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
“Ndinosema upenyu hwangu chaihwo, naizvozvo ndicharega kunyarara pakunyunyuta kwangu ndigotaura mukushungurudzika kwemwoyo wangu.
2 sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!
Ndichati kuna Mwari: Musandiwanira mhosva asi mundiudze mhaka yangu nemi.
3 Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd?
Ko, kundimanikidza kunokufadzai, kuti muzvidze basa ramaoko enyu, muchinyemwerera kurangano dzavakaipa here?
4 Har du da kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,
Ko, imi muna meso enyama here? Munoona sokuona kunoita munhu anofa here?
5 er dine Dage som Menneskets Dage, er dine År som Mandens Dage,
Ko, mazuva enyu akaita seavaya vanofa, kana makore enyu samakore omunhu,
6 siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,
kuti muongorore mhosva yangu uye mutsvage chivi changu,
7 endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning!
kunyange muchiziva kuti handina mhosva, uye kuti hakuna anogona kundinunura paruoko rwenyu here?
8 Dine Hænder gjorde og danned mig først, så skifter du Sind og gør mig til intet!
“Maoko enyu akandiumba uye akandigadzira. Zvino modzoka kuzondiparadza here?
9 Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!
Rangarirai kuti makandiumba sevhu. Zvino mondidzoserazve kuvhu here?
10 Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,
Hamuna kundidurura somukaka here uye mukandigwambisa sechizi,
11 iklædte mig Hud og kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?
mukandifukidza neganda nenyama mukandisonanidza pamwe chete namapfupa namarunda here?
12 Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd
Makandipa upenyu mukandinzwira ngoni, uye nehanya yenyu mukachengeta mweya wangu.
13 og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
“Asi izvi ndizvo zvamakaviga mumwoyo menyu, uye ndinoziva kuti izvi zvaiva mupfungwa dzenyu.
14 Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min Brøde.
Kana ndakatadza, imi maizenge makanditarisa, uye hamaizotendera kudarika kwangu kuti kurege kurangwa.
15 Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
Kana ndine mhosva, ndine nhamo! Kunyange dai ndisina mhosva, handingasimudzi musoro wangu, nokuti ndizere nenyadzi uye ndakanyura mukutambudzika kwangu.
16 Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;
Kana ndikasimudza musoro wangu, imi munondironda sezvinoita shumba, uyezve munoratidza simba renyu rinotyisa pamusoro pangu.
17 nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!
Munouya nezvapupu zvenyu zvitsva kuzondipomera mhosva uye munowedzera hasha dzenyu pamusoro pangu, hondo dzenyu dzinondirwisa, mapoka namapoka.
18 Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle;
“Ko, zvino makandibudisirei mudumbu? Ndinoshuva kuti dai ndakafa hangu pasati pava neziso randiona.
19 jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.
Dai chete ndakanga ndisina kumbovapo hangu, kana kuti ndakatakurwa ndichiendeswa kubwiro ndichangobva mudumbu ramai vangu!
20 Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt,
Ko, mazuva angu haasi mashoma ava kutopera here? Ibvai kwandiri kuti ndimbofara hangu kwakanguva,
21 før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land,
ndisati ndaenda kusingadzokwi, kunyika yerima nomumvuri wakadzama,
22 Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket."
kunyika yerima guru, yomumvuri wakadzama nenyonganyonga, iko kunoti kunyange chiedza chakangofanana nerima.”
