Job 10
1 Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
Aku bosan dan muak dengan hidupku, maka kucurahkan kepahitan jiwaku.
2 sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!
Ya Allah, janganlah aku Kaupersalahkan; jelaskanlah mengapa aku Kaulawan.
3 Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd?
Apa untungnya jika Engkau menindas begini, dan membuang hasil karya-Mu sendiri? Apa untungnya jika Engkau mendukung pendapat dan rencana para penjahat?
4 Har du da kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,
Pandangan-Mu tak sama dengan pandangan manusia
5 er dine Dage som Menneskets Dage, er dine År som Mandens Dage,
dan usia-Mu tidak sependek umurnya.
6 siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,
Kalau begitu, mengapa Kauusut segala dosaku? mengapa Kauburu setiap kesalahanku?
7 endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning!
Sebenarnya Engkau tahu dan sadar, bahwa aku tak salah, tetapi benar. Kau tahu bahwa seorang pun tidak mampu menyelamatkan aku dari tangan-Mu.
8 Dine Hænder gjorde og danned mig først, så skifter du Sind og gør mig til intet!
Aku ini dibentuk oleh tangan-Mu, masakan kini hendak Kaubinasakan aku?
9 Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!
Ingatlah bahwa dari tanah liat Kauciptakan aku! Masakan Kaubuat aku kembali menjadi debu?
10 Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,
Kaumungkinkan ayahku menjadikan aku dan Kaubesarkan aku dalam rahim ibu.
11 iklædte mig Hud og kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?
Tubuhku Kaubentuk dengan kerangka dan urat; tulangku Kauberi daging dan kulit pembebat.
12 Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd
Kauberi aku hidup; Engkau mengasihi aku, nyawaku Kaujaga dengan pemeliharaan-Mu.
13 og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
Tetapi sekarang kutahu bahwa selama itu, diam-diam telah Kaurancangkan celakaku.
14 Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min Brøde.
Kauawasi aku kalau-kalau berbuat kesalahan agar dapat Kautolak memberi pengampunan.
15 Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
Jikalau aku berbuat dosa, maka nasibku sungguh celaka! Tapi jika perbuatanku tak tercela, tetaplah aku dianggap berbuat dosa! Tak berani aku mengangkat kepala, sebab merasa sedih dan terhina.
16 Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;
Jika kuberhasil, walau tak seberapa, Engkau memburu aku seperti singa. Dan Kautunjukkan kembali kuasa-Mu, hanyalah untuk menakutkan aku.
17 nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!
Selalu Kauajukan saksi melawan aku; dan semakin besarlah murka-Mu kepadaku. Kaukerahkan pasukan-pasukan baru untuk menyerang dan memerangi aku.
18 Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle;
Mengapa Kaubiarkan aku lahir ke dunia? Lebih baik aku mati saja sebelum dilihat manusia!
19 jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.
Maka seolah-olah aku tidak pernah dilahirkan, sebab dari rahim langsung dikuburkan.
20 Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt,
Ah, tak lama lagi aku akan mati, maka biarkanlah aku sendiri, agar dapat aku menikmati masaku yang masih sisa ini.
21 før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land,
Tak lama lagi aku pergi dan tak kembali, menuju negeri yang gelap dan suram sekali,
22 Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket."
negeri yang kelam, penuh bayangan dan kekacauan, di mana terang serupa dengan kegelapan."
