< Job 10 >

1 Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
My soul is weary of my life. I will release my words against myself. I will speak in the bitterness of my soul.
2 sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!
I will say to God: Do not be willing to condemn me. Reveal to me why you judge me this way.
3 Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd?
Does it seem good to you, if you find fault with me and oppress me, the work of your own hands, and assist the counsel of the impious?
4 Har du da kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,
Do you have bodily eyes? Or, just as man sees, will you see?
5 er dine Dage som Menneskets Dage, er dine År som Mandens Dage,
Are your days just like the days of man, and are your years as the times of humans,
6 siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,
so that you would inquire about my iniquity and examine my sin?
7 endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning!
And you know that I have done nothing impious, yet there is no one who can deliver from your hand.
8 Dine Hænder gjorde og danned mig først, så skifter du Sind og gør mig til intet!
Your hands have made me and formed me all around, and, in this way, do you suddenly throw me away?
9 Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!
Remember, I ask you, that you have fashioned me like clay, and you will reduce me to dust.
10 Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,
Have you not extracted me like milk and curdled me like cheese?
11 iklædte mig Hud og kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?
You have clothed me with skin and flesh. You have put me together with bones and nerves.
12 Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd
You have assigned to me life and mercy, and your visitation has preserved my spirit.
13 og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
Though you may conceal this in your heart, yet I know that you remember everything.
14 Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min Brøde.
If I have sinned, and you have spared me for an hour, why do you not endure me to be clean from my iniquity?
15 Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
And if I should be impious, woe to me, and if I should be just, I will not lift up my head, being drenched with affliction and misery.
16 Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;
And because of pride, you will seize me like a lioness, and having returned, you torment me to an extraordinary degree.
17 nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!
You renew your testimony against me, and you multiply your wrath against me, and these punishments make war within me.
18 Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle;
Why did you lead me out of the womb? If only I had been consumed, so that no eye would ever see me!
19 jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.
I should have been as if I had not been: transferred from the womb to the tomb.
20 Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt,
Will not my few days be completed soon? Release me, therefore, so that I may lament my sorrows a little,
21 før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land,
before I depart and return no more to a land that is dark and covered with the fog of death,
22 Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket."
a land of misery and darkness, where the shadow of death, and nothing else but everlasting horror, dwells.

< Job 10 >