Job 10

1 Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,

Weary in my soul, I will pour my words with groans upon him: I will speak being straitened in the bitterness of my soul.

2 sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!

And I will say to the Lord, Do not teach me to be impious; and wherefore hast thou thus judged me?

3 Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd?

Is it good before thee if I be unrighteous? for thou hast disowned the work of thy hands, and attended to the counsel of the ungodly.

4 Har du da kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,

Or dost thou see as a mortal sees? or wilt thou look as a man sees?

5 er dine Dage som Menneskets Dage, er dine År som Mandens Dage,

Or is thy life human, or thy years [the years] of a man,

6 siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,

that thou hast enquired into mine iniquity, and searched out my sins?

7 endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning!

For thou knowest that I have not committed iniquity: but who is he that can deliver out of thy hands?

8 Dine Hænder gjorde og danned mig først, så skifter du Sind og gør mig til intet!

Thy hands have formed me and made me; afterwards thou didst change [thy mind], and smite me.

9 Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!

Remember that thou hast made me [as] clay, and thou dost turn me again to earth.

10 Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,

Hast thou not poured me out like milk, and curdled me like cheese?

11 iklædte mig Hud og kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?

And thou didst clothe me with skin and flesh, and frame me with bones and sinews.

12 Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd

And thou didst bestow upon me life and mercy, and thy oversight has preserved my spirit.

13 og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var:

Having these things in thyself, I know that thou canst do all things; for nothing is impossible with thee.

14 Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min Brøde.

And if I should sin, thou watchest me; and thou hast not cleared me from iniquity.

15 Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.

Or if I should be ungodly, woe is me: and if I should be righteous, I cannot lift myself up, for I am full of dishonour.

16 Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;

For I am hunted like a lion for slaughter; for again thou hast changed and art terribly destroying me;

17 nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!

renewing against me my torture: and thou hast dealt with me in great anger, and thou hast brought trials upon me.

18 Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle;

Why then didst thou bring me out of the womb? and why did I not die, and no eye see me,

19 jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.

and I become as if I had not been? for why was I not carried from the womb to the grave?

20 Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt,

Is not the time of my life short? suffer me to rest a little,

21 før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land,

before I go whence I shall not return, to a land of darkness and gloominess;

22 Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket."

to a land of perpetual darkness, where there is no light, neither [can any one] see the life of mortals.