Jeremias 9
1 Ak, var mit Hoved Vand, mine Øjne en Tårekilde! Så græd jeg Dag og Nat over mit Folks Datters slagne.
Oe ka lû heh tuikhu lah awm haw pawiteh, ka mit roi heh mitphi tuiphuek lah awm haw pawiteh, ka tami ka canunaw thei lah ao dawkvah, khohmo khodai ka ka yawkaw han toe.
2 Ak, fandt jeg i Ørkenen et Herberg for vandringsmænd. Så drog jeg bort fra mit Folk og gik fra dem. Thi Horkarle er de alle, en svigefuld Bande;
Oe ahnimouh koehoi cei vaiteh, ka taminaw ka ceitakhai thai nahanlah, imyinnaw hanlah roenae hmuen hah kingdinae koe tawn hanlah ka ngai. Bangkongtetpawiteh, abuemlahoi ka uicuk e, dumyen hoi kamkhueng e lah ao awh.
3 de spænder deres Tunges Bue. Løgn, ikke Sandhed råder i Landet; thi de går fra Ondskab til Ondskab og kender ej mig, så lyder det fra HERREN.
Laithoe dei awh nahanlah, a lainaw hah pala patetlah sut a pho awh. Lawk katang hoi ram thung vah roung awh hoeh. A yonnae buet touh koe hoi buet touh patuen a cei awh, kai heh banglah hai na ngai awh hoeh, telah BAWIPA ni a ti.
4 Vogt eder hver for sin Næste, tro ingen Broder, thi hver Broder er fuld af List, hver sværter sin Næste.
Na huinaw hah kâhruetcuet awh, na hmaunawnghanaw hai kâuep awh hanh. Bangkongtetpawiteh, hmaunawngha abuemlah kadumyennaw lah ao awh teh, a hui pueng hai tamthoe ka dei seng doeh.
5 De fører hverandre bag Lyset, taler ikke Sandhed: de øver Tungen i Løgn, skejer ud, vil ej vende om,
Hui hoi hui a kâdoun awh, apinihai lawkkatang dei awh hoeh. A lai heh laithoe deinae lai lah a pâtu awh teh, yonnae hoi amahoima tha a tawn sak awh.
6 Voldsdåd Slag i Slag og Svig på Svig; de nægter at kendes ved mig, så lyder det fra HERREN.
Laithoe dawk na kangdue awh teh, a laithoenae ni kai panue hanlah ngai awh hoeh, telah BAWIPA ni a ti.
7 Derfor, så siger Hærskarers HERRE: Se, jeg smelter og prøver dem, ja, hvad må jeg dog gøre for mit Folks Datters Skyld!
Hatdawkvah, ransahu BAWIPA ni hettelah a dei, khenhaw! ahnimouh teh atui lah kamyawt sak vaiteh, ka tanouk han, ka tami lah kaawm e ka canu heh bangtelamaw ka ti han.
8 Deres Tunge er en morders Pil, deres Munds Ord Svig; med Næsten taler de Fred, men i Hjertet bærer de Svig.
Ahnimae a lai teh duenae pala lah ao teh, laithoe lawk a dei awh. A pahni hoi imrinaw koe kâponae lawk a dei awh ei, a lung thung hoi teh, sut a pawp awh.
9 Skal jeg ikke hjemsøge dem for sligt, så lyder det fra HERREN, skal ikke min Sjæl tage Hævn over sligt et Folk?
Hatdawkvah, rek hoe laipalah ka o han na maw, telah BAWIPA ni ati. Hettelah kaawm e lathueng vah kama hoi kama moipathung laipalah ka o han maw.
10 Over Bjergene bryder jeg ud i Gråd og Klage, over ØrkenensGræsgang i Klagesang. Thi de er afsvedet, mennesketomme, der høres ej Lyd af Kvæg; Himlens Fugle og Dyrene flygtede bort.
Monnaw hanlah lungpataw hoi ka ka vaiteh, kahrawng e phovainaw ka khui han. Hotnaw teh sut a ke awh teh, apinihai pâtam hoe toe. Saringnaw lawk hai thai hoe toe. Lathueng tavanaw hai koung a poung awh teh, kahrawng moithangnaw hai awm hoeh toe.
11 Jerusalem gør jeg til Stenhob. Sjakalers Bolig, og Judas Byer til Ørk, hvor ingen bor.
Jerusalem teh songnawngbom lah ka hruek vaiteh, kahrawnguinaw onae hmuen lah ka ta han, Judah khonaw hai kingdi sak vaiteh, api buet touh hai awm mahoeh.
12 Hvem er viis nok til at fatte dette, og til hvem har HERRENs Mund talet, så han kan sige det: Hvorfor er Landet lagt øde, afsvedet som en Ørken, mennesketomt?
Hete hno panue thai nahan a lungkaang e apimaw. BAWIPA ni apimaw a cangkhai teh hete hno heh kacaicalah ka dei thai. Apinihai a pâtam hoeh e thingyei patetlah a ram hah he a kak.
13 Og HERREN sagde: Fordi de forlod min Lov, som jeg forelagde dem, og ikke hørte min Røst eller vandrede efter den,
BAWIPA ni a dei e teh, ahnimouh hmalah ka ta pouh e, kaie kâlawk hah a pahnawt awh teh, ka lawk ngai awh hoeh, cangkhainae lawk hai tarawi awh hoeh.
14 men fulgte deres Hjertes Stivsind og Baalerne, som deres Fædre lærte dem at kende,
Amamae lung a patanae lamthung hah a tarawi awh, a napanaw ni a cangkhai awh e patetlah Baal hnuk a kâbang awh.
15 derfor, så siger Hærskarers HERRE Israels Gud: Se, jeg giver dette Folk Malurt at spise og Gift at drikke;
Hatdawkvah, ransahu BAWIPA Isarel Cathut ni hettelah a dei, khenhaw! hete taminaw heh rawca kakhat ka ca sak vaiteh, kakhat e tui hah ka nei sak han.
16 jeg spreder dem blandt Folk, som hverken de eller deres Fædre før kendte til, og sender Sværdet efter dem, til jeg får gjort Ende på dem.
Ahnimouh hoi a napanaw ni a panue boihoeh e miphunnaw koe kâkayeisak vaiteh, ahnimanaw be raphoe hoehroukrak tahloi ka pâlei sak han.
17 Så siger Hærskarers HERRE, mærk jer det vel! Kald Klagekvinder hid, lad dem komme, hent kyndige Kvinder, lad dem komme,
Ransahu BAWIPA ni hettelah a dei, atu kahawicalah pouk awh haw, ka kap thai e napuinaw hah tho hanlah kaw awh leih, ahnimouh imthung dawk hai kalung kathoumpoungnaw hah lawk thui awh.
18 lad dem haste og istemme Klage over os! Vore Øjne skal rinde med Gråd, vore Øjenlåg strømme med Vand.
Ahnimanaw hah karang tho sak nateh, mamae mitphi a lawng teh, mamae mitsum dawk hoi tui a phuek hoehroukrak, maimouh na kapkhai lawiseh.
19 Thi Klageråb høres fra Zion: "Hvor er vi dog hærgede, beskæmmede dybt, fordi vi må bort fra Landet, thi de brød vore Boliger ned."
Kanae lawk heh Zion hoi thai thai lah ao. Banghloimaw rawk awh tangngak toe. Yeiraipo awh katang toe. Na imlawnaw a ro katang toung dawkvah, ram teh ka ceitakhai awh toe.
20 Ja, hør, I Kvinder, mit Ord, eders Øre fange Ord fra min Mund, og lær eders døtre Klage, hverandre Klagesang:
Atuvah, Oe napuinaw, BAWIPA e lawk heh thaihaw, a pahni dawk e lawk koe lah hnâpakeng haw, na canunaw bangtelamaw a ka awh han tie hah cangkhai awh. Kalungla buet touh hoi buet touh kâcangkhai awh.
21 "Døden steg op i vore Vinduer; kom i Paladserne, udrydded Barnet på Gaden, de unge på Torvene."
Duenae teh hlalangaw koehoi a kâen teh, im thung vah a kâen, lamthung dawk e camonaw a takhoe teh lamlawng e nawsainaw a pâlei toe.
22 Sig: så lyder det fra HERREN: De døde Legemer faldt som Gødning på Marken, som Skåret efter Høstmanden; ingen binder op.
BAWIPA ni hettelah a dei, tami kadoutnaw e ro teh laikawk dawk e vaipuen patetlah thoseh, cang ka a naw ni cabong a pâhma awh e patetlah thoseh, apinihai ahnimouh teh bout kuem awh mahoeh toe, telah dei pouh.
23 Så siger HERREN: Den vise rose sig ikke af sin Visdom, den stærke ikke af sin Styrke, den rige ikke af sin Rigdom;
BAWIPA ni hettelah a dei, tami lungkaang ni lungangnae dawk kâoup hanh naseh, thakasai ni thasainae dawk kâoup hanh naseh, bawi ni hai a bawinae dawk kâoup hanh naseh.
24 men den, som vil rose sig, skal rose sig af at han har Forstand til at kende mig, at jeg, HERREN, øver Miskundhed, Ret og Retfærdighed på Jorden; thi i sådanne har jeg Behag, lyder det fra HERREN.
Hatei, apipatet hai kâoup ngai pawiteh, het dawk kâoup naseh, kai na ka nout hoi na ka panuek e hah teh BAWIPA lungpatawnae, ka thuem hoi lannae talai van kasakkung doeh, hete hninaw heh ka lunghawinae doeh, telah BAWIPA ni a ti.
25 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg hjemsøger alle de omskårne, som har Forhud:
Takthai dawk dueng vah vuensom ka a e taminaw pueng rek nahane atueng teh a pha toe, telah BAWIPA ni a ti.
26 Ægypten, Juda, Edom, Ammoniterne, Moab og alle Ørkenboere med rundklippet Hår; thi Hedningerne er alle uomskårne, men alt Israels Hus har uomskåret Hjerte.
Izip, Judah, Edom, Ammon, Moab, hoi thingyei ram ahlanae koe kaawm e tami pueng hai, hote miphunnaw pueng teh vuensom ka a hoeh e taminaw lah ao awh. Isarel imthung buemlah hoi lungthin lahoi vuensom ka a hoeh e seng doeh, telah BAWIPA ni a dei.
