Jeremias 6
1 Fly, I Benjamins Sønner, bort fra Jerusalem og stød i hornet i Tekoa, hejs Mærket over Bet-Kerem! Thi Ulykke truer fra Nord, et vældigt Sammenbrud.
Jerusalem khui lamkah Benjamin ca rhoek bakuep uh. Tekoa ah tuki ueng uh lamtah Bethhakkerem ah cangpaiso tong saeh. Yoethaenah neh pocinah tanglue te tlangpuei lamkah ha moe coeng.
2 Jeg tilintetgør Zions Datter, den yndige, forvænte
Rhoeprhui neh a pang aka dok Zion nu khaw ka hmata sak ni.
3 til hende kommer der Hyrder med deres Hjorde; de opslår Telte i Ring om hende, afgræsser hver sit Stykke.
Boiva aka dawn rhoek te a tuping neh ha pawk uh ni. Dap a tuk thil uh vetih a kut dongkah hlang tah a kaepvai ah luem uh ni.
4 Helliger Angrebet på hende! Op! Vi rykker frem ved Middag! Ve os, thi Dagen hælder, thi Aftenskyggerne længes.
A taengah hoep uh laeh, caemtloek la thoo uh laeh. Khothun ah khaw cet uh sih. Anunae, mamih ham tah khothaih loh kaeng uh coeng tih hlaemhmah khokhawn khaw puh coeng.
5 Op! Vi rykker frem ved Nat og lægger hendes Borge øde.
Thoo uh khoyin ah cet uh sih lamtah a impuei rhoek phae uh sih.
6 Thi så siger Hærskarers HERRE: Fæld Træer og opkast en Vold imod Jerusalem! Ve Løgnens By med lutter Voldsfærd i sin Midte!
Te dongah Caempuei BOEIPA loh he ni a thui. Thing rholong te saih uh lamtah Jerusalem te tanglung khueng thil uh. Khopuei he cawh saeh, a boeih la a khui ah hnaemtaeknah ni aka om.
7 Som Brønden sit Vand holder Byen sin Ondskab frisk; der høres om Voldsfærd og Hærværk, Sår og Slag har jeg altid for Øje.
Tuito ah tuito tui a phuet bangla a boethae khaw phuet tangkhuet. Kuthlahnah neh rhoelrhanah loh a khuiah ya uh rhoi tih ka mikhmuh ah tlohtat neh hmasoe neh om taitu.
8 Jerusalem, tag ved Lære, at min Sjæl ej vender sig fra dig, at jeg ikke skal gøre dig til Ørk, til folketomt, Land.
Jerusalem nang n'thuituen coeng. Ka hinglu he nang lamloh a hoeng uh ve ne. Nang te khohmuen khopong neh khosa a om pawt la kang khueh ve.
9 Så siger Hærskarers HERRE: Hold Efterhøst på Israels Rest, som det sker på en Vinstok, ræk som en Vingårdsmand atter din Hånd til dens Ranker!
Tangkhuet la caempuei BOEIPA loh, “Israel kah a meet te misur bangla poelyoe khaw poelyoe mai saeh. Thaihbom aka yun bangla na kut thuung laeh.
10 "For hvem skal jeg tale og vidne, så de hører derpå? Se, de har uomskårne Ører, kan ej lytte til; se, HERRENs Ord er til Spot og huer dem ikke.
U taengah nim ka thui vetih ka hih daengah a yaak uh eh? Amih hna ngun rhoek loh a hnatung ham a coeng uh moenih ke. BOEIPA ol he amih taengah om dae ta kokhahnah bangla a khuiah naem uh pawh.
11 Jeg er fuld af HERRENs Vrede og træt af at tæmme den." Gyd den ud over Barnet på Gaden, over hele de unges Flok; både Mand og Kvinde skal fanges, gammel og Olding tillige;
Tedae BOEIPA kah kosi he ka hah coeng tih cangbam ham ka ngak coeng. Tollong kah camoe soah lun laeh. Tongpang rhoek kah baecenol dongah a yuu neh va khaw, patong neh khohnin aka cup te khaw rhenten a tuuk ni.
12 deres Huse, Marker og Kvinder skal alle tilfalde andre; thi jeg udrækker Hånden mod Landets Folk, så lyder det fra HERREN.
A im lo neh a yuu rhoek te a tloe taengla rhenten a mael pah ni. Diklai khosa rhoek te ka kut ka thueng thil coeng. He tah BOEIPA kah olphong ni.
13 Thi fra små til store søger hver eneste Vinding, de farer alle med Løgn fra Profet til Præst.
Amih te tanoe lamloh kangham due mueluemnah neh boeih a mueluem. Tonghma neh khosoih te khaw a honghi aka saii kak ni.
14 De læger mit Folks Brøst som den simpleste Sag, idet de siger: "Fred, Fred!" skønt der ikke er Fred.
Ka pilnam kah pocinah aka hoeih sak long khaw vapsa la sadingnah sadingnah a ti tih sadingnah om pawh.
15 De skal få Skam, thi de har gjort vederstyggelige Ting, og dog blues de ikke, dog kender de ikke til Skam. Derfor skal de falde på Valen; på Hjemsøgelsens Dag skal de snuble, siger HERREN.
Tueilaehkoi la a saii uh te yak uh nim. Yak khaw yak uh pawt tih hmaithae khaw ming uh pawh. Te dongah amih ka cawh hnin ah tah aka cungku te a cungku thil uh vetih paloe uh ni. He tah BOEIPA long ni a thui.
16 Så siger HERREN: Stå ved Vejene og se efter, spørg efter de gamle Stier, hvor Vejen er til alt godt, og gå på den; så finder I Hvile for eders Sjæle. Men de svarede: "Det vil vi ikke."
BOEIPA loh, “Longpuei ah pai lamtah hmu van lah. Khosuen kah a hawn te menim dawt lah. Te longpuei then ah pongpa lamtah na hinglu ham duemnah hmu lah,” a ti lalah, “Ka pongpa uh mahpawh,” a ti uh.
17 Og jeg satte Vægtere over dem: "Hør Hornets Klang!" Men de svarede: "Det vil vi ikke."
“Nang soah rhaltawt la ka pai sak coeng, tuki ol te hnatung uh,” a ti lalah, “Ka hnatung uh mahpawh,” a ti uh.
18 Hør derfor, I Folk, og vidn imod dem!
Te dongah namtom rhoek loh ya lamtah amih taengkah laipai te khaw ming lah.
19 Hør, du Jord! Se, jeg sender Ulykke over dette Folk, Frugten at deres Frafald, thi de lyttede ikke til mine Ord og lod hånt om min Lov.
Diklai long khaw ya laeh. Amamih kopoek kah a thaih te he pilnam soah kai loh yoethae la ka thoeng sak coeng he. Ka ol he hnatung uh pawt tih ka olkhueng khaw a hnawt uh.
20 Hvad skal jeg med Røgelsen, der kommer fra Saba, med den dejlige Kalmus fra det fjerne Land? Eders Brændofre er ej til Behag, eders Slagtofre huer mig ikke.
Sheba lamkah aka thoeng hmueihtui, khohla bangsang kho kah cup then te kai ham ba lam lae a om? Nangmih kah hmueihhlutnah dongah kolonah khaw om pawt tih nangmih kah hmueih te kai taengah a tui moenih.
21 Derfor, så siger HERREN: Se, jeg sætter Anstød for dette Folk, og de skal støde an derimod, både Fædre og Sønner; både Nabo og Genbo skal omkomme.
Te dongah BOEIPA loh, “He pilnam taengah kai loh hmuitoel ka khueh pah. A soah ah paloe vetih a napa rhoek neh a ca rhoek khaw, imben neh a hui khaw milh rhoela rhenten milh uh ni,” a ti.
22 Så siger HERREN: Se, et Folkeslag kommer fra Nordens Land, et vældigt Folk bryder op fra det yderste af Jorden.
BOEIPA loh he ni a thui. Tlangpuei kho lamkah pilnam ha pawk he, diklai tlanghlaep lamkah namtom pilnu haenghang coeng.
23 De fører Bue og Spyd, er skånselsløst grumme; deres Røst er som Havets Brusen, de rider på Heste, rustet som Stridsmand mod dig, du Zions Datter.
A muenying muenyang la lii neh soe a muk uh tih a haidam khaw khueh uh pawh. A ol mah tuitunli bangla kawk. Zion nu nang taengah caemtloek hlang bangla marhang dongah ngol tih rhong a pai coeng.
24 Vi hørte Rygtet derom, vore Hænder blev slappe, Rædsel greb os, Skælven som fødende Kvinde.
A thang n'yaak uh vaengah mamih kut kha coeng. Citcai loh ca-om bungtloh bangla mamih ng'kolek.
25 Gå ikke ud på Marken og følg ej Vejen, thi Fjenden bærer Sværd, trindt om er Rædsel.
Lohma la mop rhoe mop boeh. Longpuei ah khaw cet rhoe cet boeh. Thunkha kah cunghang kaepvai ah rhihnah la om.
26 Klæd dig i Sæk, mit Folks Datter, vælt dig i Støvet, hold Sorg som over den enbårne, bitter Klage! Thi Hærværksmanden skal brat komme over os.
Ka pilnam tanu loh tlamhni bai lamtah hmaiphu dongah bol laeh. Oingaih cangloeng kah nguekcoinah te namah ham saii laeh. Mamih soah aka rhoelrhak loh buengrhuet ha pai dongah rhaengsaelung neh kosi ngawn dung coeng.
27 Til Metalprøver, Guldprøver, gjorde jeg dig i mit Folk til at kende og prøve deres Færd.
Ka pilnam ham lungnoek la nang kang khueh. Te daengah ni hmuencak te na ming vetih amih kah longpuei te na loepdak eh.
28 De faldt alle genstridige fra, de går og bagtaler, er kun Kobber og Jern, alle handler de slet.
Amih boeih te thinthah neh taengphael uh tih caemtuh neh pongpa uh. Amih rhohum neh thicung he khaw boeih muei.
29 Bælgen blæser, af Ilden kommer kun Bly. Al Smelten er spildt, de onde udskilles ej.
Hmaiphawt khaw amamih kah hmai dongah tlum coeng tih kawnlawk khaw hmai dongah hma coeng. A poeyoek la a cil a cil uh tih a boethae tah cing hae pawh.
30 Giv dem Navn af vraget Sølv, thi dem har HERREN vraget.
BOEIPA loh amih te a hnawt coeng dongah amih te cak hnawt la a khue uh.
