Jeremias 5

1 Løb i Jerusalems Gader, mærk jer, hvad I ser, og søg på dets Torve, om I kan finde nogen, om der er en, som øver Retfærd, lægger Vind på Sandhed, så jeg kan tilgive dem.

Jerusalem loklam boih ah ahnuk ahma cawn oh, poek oh loe ahmuen boih to pakrong oh, toenghaih sah kami, loktang pakrong kami maeto na hnuk o thaih nahaeloe, hae vangpui hae ka tahmen han.

2 Siger de: "Så sandt HERREN lever", sværger de falsk.

Nihcae mah, Angraeng loe hing, tiah thuih o e, ka hmin hoiah a sak o ih nihcae lokkamhaih loe amsawn ni.

3 HERRE, dine Øjne ser jo efter Sandhed. Du slog dem, de omvendte sig ikke; du lagde dem øde, de vilde ej tage ved Lære, gjorde Ansigtet hårdere end Flint, vilde ej vende om.

Aw Angraeng, na mik mah loe loktang na ai maw pakrong? Nihcae to na thuitaek e, kana panoek o ai; nam rosak, toe na thuitaekhaih to talawk o ai; nihcae ih mikhmai loe thlung pongah amtaak o kue; dawnpakhuem han koeh o ai.

4 Da tænkte jeg: "Det er kun Småfolk, Dårer er de, thi de kender ej HERRENs Vej, deres Guds Ret;

To pongah kaimah, tangtang ni hae kaminawk loe amtang o moe, amthu o; Angraeng ih loklam to panoek o ai, angmacae Sithaw lokcaekhaih doeh panoek o ai.

5 jeg vil vende mig til de store og tale med dem, de kender da HERRENs Vej, deres Guds Ret!" Men alle havde sønderbrudt Åget, sprængt deres Bånd.

To pongah zaehoikungnawk khaeah ka caeh moe, lok ka thuih pae han; nihcae loe Angraeng ih loklam hoi angmacae Sithaw lokcaekhaih to panoek o; toe nihcae mah hnam to khaeh o moe, qui doeh taprawt o pat.

6 Derfor skal en Løve fra Skoven slå dem, en Ulv fra Ødemarken hærge dem, en Panter lure ved Byerne; enhver, som går derfra, rives sønder; thi talrige er deres Synder, mange deres Frafald.

To pongah taw ih kaipui mah nihcae to kaek tih, duembang ah kavak tasuinawk mah nihcae ih moi to caa o tih; kaithlaeng mah nihcae ih vangpuinawk to toep ueloe, vangpui thung hoi tacawt kami to taprawt pet boih tih; nihcae zaehaih loe pop parai moe, loklam amkhraeng o pongah to tiah oh o.

7 Hvor kan jeg vel tilgive dig? Dine Sønner forlod mig og svor ved Guder, som ikke er Guder. Når jeg mætted dem, horede de, slog sig ned i Skøgens Hus;

To baktih zaehaih pongah kawbangmaw kang tahmen thai tih? Ka caanawk mah ang pahnawt o sut moe, sithaw ah kaom ai hmuennawk khaeah lokkamhaih a sak o; zok kam hahsak naah, daan ai ah zaehaih a sak o moe, tangyat zawhaih ahmuen ah amkhueng o.

8 de blev fede, gejle Hingste, de vrinsker hver efter Næstens Hustru.

Nihcae loe rawkcak kamhah ah pacah ih hrang tae baktiah, imtaeng kami ih zu to a khit o moe, a zae o haih boeh.

9 Skal jeg ikke hjemsøge sligt? så lyder det fra HERREN, skal ikke min Sjæl tage Hævn over sligt et Folk?

To baktih hmuennawk pongah thuitaek ai ah ka om tih maw? tiah Angraeng mah thuih; to baktih acaengnawk to danpaek ai ah poek angphohaih hoiah ka om tih maw?

10 Stig op på dets Mure, læg øde, men ikke helt! Ryk Rankerne op, thi HERREN tilhører de ikke.

Nihcae ih tapang nuiah daw oh loe phrae oh; toe phrae o boih hmah; tanghangnawk to athlik oh, nihcae loe Angraeng ih tanghang na ai ni.

11 Thi svigefulde er de imod mig, Israels Hus og Judas Hus, så lyder det fra HERREN.

Israel imthung takoh hoi Judah imthung takohnawk loe, ka nuiah oepthok ai, tiah Angraeng mah thuih.

12 De fornægter HERREN og siger: "Det betyder intet! Ulykke kommer ej over os, vi skal ikke se Sværd og Hunger;

Nihcae loe Angraeng to aling o; anih mah tidoeh sah tang mak ai; aicae nuiah sethaih doeh phasak tang mak ai; sumsen hoi khokhahaih doeh a tongh o tangtang mak ai:

13 Profeterne bliver til Vind, Guds Ord er ej i dem; gid Ordet må ramme dem selv!"

tahmaanawk loe takhi khue ni, nihcae thungah lok to om ai; to pongah a thuih o ih lok baktiah nihcae nuiah om nasoe, tiah a thuih o.

14 Derfor, så siger HERREN, Hærskarers Gud: Fordi I siger dette Ord, se, derfor gør jeg mine Ord i din Mund til Ild og dette Folk til Brænde, som Ild skal fortære.

To pongah misatuh Angraeng Sithaw mah hae tiah thuih; Hae lok hae na thuih o pongah, khenah, ka lok to nangcae ih pakha ah hmai baktiah ka ohsak moe, hae kaminawk hae thing baktiah ka ohsak han, nihcae loe hmai mah kang tih.

15 Se, jeg bringer over eder et Folk fra det fjerne, Israels Hus, så lyder det fra HERREN, et Folk, som er stærkt, et Folk fra Fortids Dage, et Folk, hvis Mål du ej kender, hvis Tale du ikke fatter;

Aw Israel imthung takoh, khenah, nangcae tuk hanah prae kangthla hoiah acaeng maeto ka hoih han, nihcae loe thacak o moe, canghnii hoi kaom acaeng ah oh o; nihcae ih lok to na panoek o mak ai.

16 som en åben Grav er dets kogger, de er alle Kæmper;

Nihcae ih kalii tabu loe kamong sut taprong baktiah oh, nihcae loe misatuk thacak kami ah oh o.

17 det skal æde dit Korn og dit Brød, det skal æde dine Sønner og Døtte, det skal æde dit Småkvæg og Hornkvæg, det skal æde din Vinstok og dit Figentræ; med Sværd skal de lægge dine Fæstninger øde, dem, som du stoler på.

Na capanawk hoi na canunawk mah caak han ih thingthai qumpo hoi takawnawk to nihcae mah caa o king tih; tuunawk hoi na pacah ih moinawk doeh nihcae mah caa o king ueloe, nang ih misurkung hoi thaiduet thingnawk doeh caa o boih tih; na oep ih kacak sipae hoi pakaa ih vangpuinawk doeh nihcae mah sumsen hoiah phrae o boih tih.

18 Men selv i de Dage, lyder det fra HERREN, vil jeg ikke udslette eder.

Toe to batkih niah doeh nangcae to kang tahmat o boih mak ai.

19 Og når de siger: "Hvorfor har HERREN vor Gud gjort os alt det?" sig så til dem: "Som I forlod mig og tjente fremmede Guder i eders Land, således skal I tjene som fremmede i et Land, der ikke er eders."

Kaminawk mah, Tipongah aicae Angraeng Sithaw mah aicae nuiah hae baktih hmuennawk a sak loe? tiah dueng naah, nangcae mah nihcae khaeah, Nang pahnawt o sut moe, na prae thungah minawk kalah sithawnawk na bok o baktih toengah, nangmacae ih prae ai, kalah kaminawk ih tok to na sah o tih, tiah thui paeh, tiah Angraeng mah thuih.

20 Forkynd dette i Jakobs Hus og kundgør det i Juda:

Hae lok hae Jakob imthung takoh ah taphong ah, Judah prae thungah thui ah,

21 Hør dette, du tåbelige Folk, som er uden Forstand, som har Øjne, men ikke ser, og Ører, men ikke hører:

Aw kamthu hoi panoekhaih tawn ai kaminawk, mik na tawnh o e, na hnu o thai ai, naa doeh na tawnh o, thaih kophaih tawn ai kaminawk hae lok hae tahngai oh:

22 Vil I ikke frygte mig, lyder det fra HERREN, eller bæve for mit Åsyn? Jeg, som gjorde. Sandet til Havets Grænse, et evigt Skel, som det ikke kan overskride; selv om det bruser, evner det intet; om end dets Bølger larmer, kan de ikke overskride det.

Kai nang zii o ai maw? tiah Angraeng mah thuih; ka hmaa ah na tasoeh o han ai maw? Tuipui mah a caehhaih loklam caeh voek han ai, dungzan angzithaih ramri ah oh hanah, kaimah ni savuet to ka sak; tuiphu mah tanawt khing cadoeh, payawk thai mak ai; atuen apawk hoi angthawk o moe, tanawt o cadoeh poeng o thai mak ai.

23 Dette Folk har et trodsigt og genstridigt Hjerte, de faldt fra og gik bort.

Toe hae kaminawk loe palungthah o moe, lokaek koehhaih palungthin to a tawnh o; lok a aek o moe, kalah bangah a caeh o ving.

24 De siger ikke i deres Hjerte: "Lad os frygte HERREN vor Gud, som giver os Regn, Tidligregn og Sildigregn, til rette Tid og sikrer os Ugerne, da der skal høstes."

Nihcae loe atue phak naah, kho angzosakkung, hmaloe hoi hnukkhuem ih kho angzosakkung, cang aahhhaih atue hoi thingthai qumpo lakhaih atuenawk paekkung, aicae Angraeng Sithaw to zii o si, tiah thuih ih palungthin roe tawn o ai.

25 Eders Misgerninger bragte dem i Ulave, eders Synder unddrog eder det gode.

Na sakpazae o haih mah hae hmuennawk hae pakha ving moe, na zae o haih mah kahoih hmuennawk to pakaa khoep boeh.

26 Thi der findes gudløse i mit Folk; de ligger på Lur, som Fuglefængere dukker de sig; de sætter Fælder, de fanger Mennesker.

Kasae kaminawk loe kai ih kaminawk salakah oh o; nihcae loe tavaa han dongh patung kaminawk baktih, kami naeh hanah, dongh patung kaminawk baktiah, kaminawk to angang o.

27 Som et Bur er fuldt af Fugle, således er deres Huse fulde af Svig; derfor blev de store og rige.

Tabu koi mongah kaom tavaa baktiah nihcae ih im loe alinghaih hoiah koi; to pongah nihcae loe lensawk o moe, angraeng ah angcoeng o.

28 De er tykke og fede; og så strømmer de over med onde Ord; de hævder ikke den faderløses Ret, at det måtte gå dem vel, og hjælper ikke de fattige til deres Ret.

Nihcae loe thawk o hruk, mikhmai doeh ampha o; nihcae loe kasae kaminawk pongah doeh set o kue; toenghaih hoiah lok to caek o ai; ampa tawn ai kaminawk to angdoe o haih ai; toe nihcae loe khosak hoih o; amtang kaminawk to toenghaih hoiah lokcaek pae o ai.

29 Skulde jeg ikke hjemsøge sligt? lyder det fra HERREN; skulde min Sjæl da ikke tage Hævn over sligt et Folk?

Hae hmuennawk pongah nihcae to ka thuitaek mak ai maw? tiah Angraeng mah thuih; hae baktih prae nui ah lu la ai ah poek angpho hoiah ka oh han maw?

30 Gyselige, grufulde Ting går i Svang i Landet;

Dawnrai koi hmuen hoi zitthok hmuen to prae thungah a sak o boeh;

31 Profeterne profeterer Løgn, Præsterne skraber til sig, og mit Folk vil have det så. Men hvad vil I gøre, når Enden kommer?

tahmaanawk mah amsawnlok to thuih o moe, qaimanawk mah doeh angmacae koeh baktiah uk o; to baktih toksakhaih to kai ih kaminawk mah koeh o; toe boenghaih ah loe kawbangmaw na sak o han?