Jeremias 49

1 Om Ammonitterne. Så siger Herren, har Israel ingen sønner eller har det ingen arvinger? Hvorfor har Milkom taget Gad i Eje og hans Folk bosat sig i dets Byer?

‌ʻOku pehē mai ʻe Sihova ki he kau ʻAmoni; “ʻIkai ʻoku maʻu ʻe ʻIsileli ʻae ngaahi foha? ʻIkai ʻoku ai hono hoko? Ko e hā ʻoku maʻu ʻe honau tuʻi ʻa Kata, pea nofo ʻa hono kakai ʻi hono ngaahi kolo?

2 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg lader Krigsskrig lyde mod Rabba i Ammon, og det skal blive en Grusdynge, og dets Døtre skal gå op i Luer. Da arver Israel sine Arvinger, siger HERREN.

Ko ia, vakai,” ʻoku pehē ʻe Sihova, “ʻOku hoko mai ʻae ngaahi ʻaho, ʻaia te u fakatupu ai ʻae ongoongo tau ʻi Lapa, ʻi he kau ʻAmoni; pea ʻe hoko ia ko e tuʻunga meʻa liʻaki, pea ʻe fakaʻauha ʻaki ʻae afi ʻa hono ngaahi ʻofefine: pea ʻe toki maʻu ʻe ʻIsileli ʻae nofoʻanga ʻonautolu naʻa nau maʻu hono nofoʻanga,” ʻoku pehē ʻe Sihova.

3 Klag, Hesjbon, thi Aj er ødelagt; skrig, I Rabbas Døtre klæd jer i Sæk og klag, gå rundt i Foldene! Thi Milkom vandrer i Landflygtighed, hans Præster og Fyrster til Hobe.

“ʻE Hesiponi, ke ke tangi mamahi, he kuo maumauʻi ʻa ʻAi: pea tangi ʻakimoutolu ko e ngaahi ʻofefine ʻo Lapa, mou ʻai ʻae tauangaʻa; pea tangilāulau, pea femaleleaki ki he ngaahi ʻā; koeʻuhi ʻe ʻave fakapōpula ʻa honau tuʻi, mo ʻene kau taulaʻeiki pea mo hono houʻeiki fakataha.

4 Hvorfor gør du dig til af dine Dale, du frafaldne Datter, som stoler på dine Skatte og siger: "Hvem kan komme til mig?"

Ko e hā ʻoku ke polepole ai ʻi he ngaahi teleʻa, ko ho ngaahi teleʻa mahu, ʻE ʻofefine fakaholomui? ʻAia naʻe falala ki heʻene ngaahi koloa, ʻo pehē, ‘Ko hai te ne haʻu kiate au?’

5 Se, jeg lader Rædsel komme over dig fra alle Kanter, lyder det fra Hærskarers HERRE. I skal drives bort i hver sin Retning, og ingen samler de flygtende.

“Vakai,” ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua ʻoe ngaahi kautau, “Te u ʻomi ʻae ilifia kiate koe, meiate kinautolu kotoa pē ʻoku takatakai koe; pea ʻe kapusi atu ʻakimoutolu ʻae tangata taki taha; pea ʻe ʻikai toe ʻomi ʻe ha taha ʻaia kuo hola.

6 Men siden vender jeg Ammoniternes Skæbne, lyder det fra HERREN.

Pea hili ia te u toe ʻomi ʻae fakapōpula ʻoe kakai ʻAmoni, ʻoku pehē ʻe Sihova.”

7 Om Edom. Så siger Hærskarers HERRE: Er der ikke mer Visdom i Teman, svigter de kloges Råd, er deres Visdom rådden?

Ko e meʻa ʻoku kau ki ʻItomi: ʻoku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau; “ʻIkai ʻoku kei toe ʻae poto ʻi Timani? Kuo ʻosi ʻae fakakaukau ʻi he kau fakapotopoto? Kuo mole ʻenau poto?

8 Fly, søg Ly i det dybe, I, som bor i Dedan! Thi Esaus Ulykke sender jeg over ham, Straffens Tid.

Mou hola, ʻo foki mai, ʻalu ki lalo pea nofo, ʻae kakai ʻo Titani; koeʻuhi te u ʻomi kiate ia ʻae tuʻutāmaki ʻo ʻIsoa, ko e ʻaho te u ʻaʻahi ai kiate ia.

9 Gæstes du af Vinhøstmænd, levner de ej Efterslæt, af Tyve om Natten, ødelægger de, hvad de lyster.

Kapau ʻe haʻu kiate koe ʻae kau tānaki kālepi, ʻe ʻikai te nau fakatoe ha kālepi? Kapau ko e kau kaihaʻa ʻi he poʻuli, te nau kaihaʻa ʻo fakatatau mo ʻenau manako.

10 Thi selv blotter jeg Esau, hans Skjulesteder røber jeg; at gemme sig evner han ikke. Han er ødelagt ved Brødres og Naboers Arm, han er borte.

Ka kuo u fakatelefuaʻi ʻa ʻIsoa, kuo u fakaʻilo hono ngaahi toitoiʻanga, pea ʻe ʻikai te ne faʻa fai ke fakafufū ia: kuo maumauʻi hono hoko, pea mo hono kāinga, pea mo hono kaungāʻapi, pea ʻoku ʻikai ia.

11 Lad mig om dine faderløse, jeg holder dem i Live, dine Enker kan stole på mig.

Tuku hoʻo fānau tamai mate, te u fakamoʻui ʻakinautolu, pea tuku ke falala kiate au ho kau fefine kuo mate honau husepāniti.

12 Thi så siger HERREN: Se, de, hvem det ikke tilkom at tømme Bægeret, må tømme det, og du skulde gå fri? Du går ikke fri, men kommer til at tømme det.

He ʻoku pehē ʻe Sihova; Vakai, ko kinautolu naʻe totonu ke ʻoua naʻa nau inu; kuo nau inu moʻoni ki he ipu; pea te ke hao ʻaupito koe ʻi he tautea? ʻE ʻikai te ke hao, ka ko e moʻoni te ke inu ki ai.

13 Thi jeg sværger ved mig selv. lyder det fra HERREN: til Rædsel og Spot, til Ørk og til et Forbandelsens Tegn skal Bozra blive, og alle dets Byer skal blive til evige Tomter.

He ʻoku pehē ʻe Sihova, kuo u fuakava ʻiate au, ke fakahoko ʻa Posila ko e meʻa fakaofo, mo e ongokovi, mo e liʻaki, pea mo e malaʻia; pea ʻe lala maʻuaipē hono ngaahi kolo.”

14 Fra HERREN har jeg hørt en Tidende: Et Bud skal sendes ud blandt Folkene: Samler eder! Drag ud imod det og rejs jer til Strid!

Kuo u fanongo ki he ongoongo meia Sihova, kuo fekau ʻae kau talafekau ki he ngaahi puleʻanga, ʻo pehē, “Mou fakataha ʻakimoutolu, pea haʻu kiate ia, pea mou tuʻu hake ki he tau.

15 Se, ringe har jeg gjort dig iblandt Folkene, foragtet blandt Mennesker.

Vakai, he te u ngaohi koe ke siʻi ʻi he ngaahi puleʻanga; pea ko e fehiʻanekina ʻi he kakai.

16 Rædsel over dig! Dit Hjertes Overmod bedrog dig. Du, som bor i Klippekløft og klynger dig til Fjeldtop: Bygger du Rede højt som Ørnen, jeg styrter dig ned, så lyder det fra HERREN.

Kuo kākaaʻi koe ʻe hoʻo mālohi, mo e fielahi ʻo ho loto, ʻa koe ʻoku ke nofo ʻi he ngaahi ʻanaʻi maka, pea maʻu ʻae māʻolunga ʻoe moʻunga: kapau te ke ngaohi ho pununga ke māʻolunga ʻo hangē ko e ʻikale, te u fakahifo koe mei ai,” ʻoku pehē ʻe Sihova.

17 Edom skal blive til Rædsel; alle, der kommer forbi, skal slås af Rædsel og spotte over alle dets Sår.

Pea ʻe hoko ʻa ʻItomi ko e meʻa liʻaki: pea ʻe fakatumutumu ʻae tangata taki taha ʻoku fononga ofi ki ai! Pea ʻe fakaʻiseʻisa koeʻuhi ko hono ngaahi tautea kotoa pē.

18 Som det gik, da Sodoma og Gomorra og Nabobyerne omstyrtedes, siger HERREN, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn dvæle der.

‌ʻOku pehē ʻe Sihova, “Hangē ko e fakaʻauha ʻo Sotoma mo Komola, mo e ngaahi kolo ofi ki ai, ʻe ʻikai nofo ai ha tangata, pea ʻe ʻikai ʻāunofo ki ai ʻae foha ʻoe tangata.

19 Som en Løve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den stedsegrønne Græsgang, således vil jeg i et Nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi hvem er min Lige, og hvem kræver mig til Regnskab? Hvem er den Hyrde, der står sig mod mig?

“Vakai, te ne ʻalu hake ʻo hangē ko e laione mei he fonu mahakehake ʻo Soatani ki he nofoʻanga ʻoe mālohi: ko e moʻoni te u pule kiate ia ke ne lele vave mei ai: pea ko hai ʻae tangata kuo fili ke u tuʻutuʻuni ke pule ia? He ko hai ʻoku tatau mo au? Pe ko hai te ne akonakiʻi au? Pe ko hai ʻae tauhi ko ia te ne faʻa tuʻu ʻi hoku ʻao?

20 Hør derfor det Råd, HERREN har for mod Edom, og de Tanker, han har mod Temans Indbyggere: Visselig skal Hjordens ringeste slæbes bort, visselig skal deres Græsgang forfærdes over dem.

Ko ia fanongo ki he fakakaukau ʻa Sihova ʻaia kuo ne folofola ki ʻItomi; pea mo ʻene tuʻutuʻuni kuo ne tuʻutuʻuni ki he kakai ʻo Timani: ko e moʻoni ʻe taki kituʻa ʻakinautolu ʻe he tokosiʻi pe: ko e moʻoni te ne ngaohi honau nofoʻanga ko e meʻa fakaofo ʻiate kinautolu.

21 Ved Braget af deres Fald skal Jorden skælve; Skriget kan høres til det røde Hav.

‌ʻOku ngalulu ʻae kelekele ʻi he longoaʻa ʻo ʻenau tō, naʻe ongo atu ʻae longoaʻa ʻo ia ʻi he tangi ʻi he Tahi Kulokula.

22 Se, som en Ørn med udbredte Vinger svæver han over Bozra; og Edoms Heltes Hjerte bliver på hin Dag som en nødstedt Kvindes Hjerte.

Vakai, te ne ʻalu hake pea puna ʻo hangē ko e ʻikale, pea mafola hono kapakau ki Posila: pea ʻi he ʻaho ko ia ʻe hoko ʻae loto ʻoe tangata mālohi ʻo ʻItomi ʻo hangē ko e loto ʻoe fefine ʻi heʻene langā.”

23 Om Damaskus. Til Skamme er Hamat og Arpad, thi de hører ond Tidende; de er ude af sig selv, i Uro som Havet, der ikke kan falde til Ro.

Ko e meʻa ʻoku kau ki Tamasikusi. “Kuo puputuʻu ʻa Hamati pea mo ʻAapati: he kuo nau fanongo ki he ngaahi ongoongo kovi: ʻoku vaivai honau loto; kuo fakavai ʻakinautolu ʻi he mamahi ke hangē ko e tahi, ʻaia ʻoku ʻikai ʻaupito malaʻia.

24 Damaskus er modfaldent, vender sig til Flugt, Angst falder over det, Vånde og Veer griber det som en fødende Kvinde.

Kuo vaivai ʻa Tamasikusi, kuo tafoki mai ia ke hola, pea kuo moʻua ia ʻi he manavahē: pea kuo maʻu ia ʻe he feinga mo e mamahi, ʻo hangē ko e fefine ʻoku langā.

25 Ve det! Forladt er den lovpriste By, Glædens Stad.

Ko e hā naʻe ʻikai tuku ai ʻae kolo ongoongolelei, ko e kolo naʻaku fiefia ai?

26 Derfor falder dets Ynglinge på dets Torve, alle Krigsfolkene omkommer på hin Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE.

Ko ia ʻe tō hono kau talavou ʻi hono ngaahi hala, pea ʻe tuʻusi ʻae kau tangata tau kotoa pē ʻi he ʻaho ko ia,” ʻoku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau.

27 Jeg sætter Ild på Damaskuss Mur, og den skal fortære Benhadads Borge.

“Pea te u tutu ʻae afi ʻi he ʻā ʻo Tamasikusi, pea ʻe ʻauha ai ʻae ngaahi fale fakaʻeiʻeiki ʻo Penihatati.”

28 Om Kedar og Hazors Riger, som Kong Nebukadrezar af Babel slog. Så siger HERREN: Kom og drag op mod Kedar, ødelæg Østens Sønner!

Ko e meʻa ʻoku kau ki Keta, mo e ngaahi puleʻanga ʻo Hasoa, ʻaia ʻe teʻia ʻe Nepukanesa ko e tuʻi ʻo Papilone, ʻoku pehē ʻe Sihova; “Mou tuʻu, ʻo ʻalu hake ki Keta, pea maumauʻi ʻae kau tangata mei hahake.

29 Man skal tage deres Telte og Hjorde, deres Telttæpper, alle deres Kar, bortføre Kamelerne fra dem og råbe til dem: "Trindt om er Rædsel!"

Te nau ʻave honau ngaahi fale fehikitaki pea mo ʻenau fanga manu: pea te nau ʻave maʻanautolu ʻae ngaahi puipui, mo ʻenau ngaahi ipu kotoa pē, pea mo ʻenau fanga kāmeli; pea te nau tangi kiate kinautolu ʻo pehē, ʻoku ʻi he potu kotoa pē ʻae manavahē.

30 Fly i Hast, søg Ly i det dybe, Hazors Borgere, lyder det fra HERREN. Thi kong Nebukadrezar af Babel har oplagt et Råd imod eder og undfanget en Tanke imod eder.

“ʻAe kakai ʻo Hasoa, ʻOku pehē ʻe Sihova, “Mou hola ʻo ʻalu mamaʻo, pea nofo māʻulalo; koeʻuhi ko Nepukanesa ko e tuʻi ʻo Papilone, kuo ne fakakaukau ha meʻa kiate kimoutolu, pea tuʻutuʻuni ha meʻa ke fai kiate kimoutolu.

31 Kom, drag op mod et roligt Folk, der bor i Tryghed, lyder det fra HERRREN, uden Porte og Slåer; de bor for sig selv.

‌ʻOku pehē mai ʻe Sihova, ‘Mou tuʻu, pea ʻalu hake ki he kakai ʻoku fakafiemālie, ʻaia ʻoku nofo fakafiemālie, pea ʻoku ʻikai ha ngaahi matapā pe ha ngaahi fakamaʻu, ʻoku nofo taha pe ʻakinautolu.

32 Deres Kameler gøres til Bytte, deres mange Hjorde til Rov. Jeg spreder dem, der har rundklippet Hår, for alle Vinde, og fra alle kanter bringer jeg Undergang over dem, lyder det fra HERREN.

Pea ʻe vetea ʻa ʻenau fanga kāmeli, pea ʻave mo ʻenau fanga manu lahi: pea te u fakamovetevete ʻakinautolu ki he ngaahi potu kotoa pē, ko kinautolu ʻoku ʻi he ngaahi muileleu mamaʻo; pea te u ʻomi ʻenau mamahi mei he ngaahi potu kotoa pē, ʻoku pehē ʻe Sihova.

33 Hazor bliver Sjakalers Bo, en Ørken til evig Tid; der skal ej bo et Menneske, ej dvæle et Menneskebarn.

Pea ʻe hoko ʻa Hasoa ko e nofoʻanga ʻoe fanga talākoni, pea mo e potu liʻaki ʻo taʻengata: ʻe ʻikai nofomaʻu ʻi ai ha tangata, pea ʻe ʻikai nofo ai ha foha ʻoe tangata.”

34 HERRENs Ord, som kom til Profeten Jeremias om Elam i Kong Zedekias af Judas første Regeringstid:

Ko e folofola ʻa Sihova naʻe hoko kia Selemaia ko e palōfita ki ʻIlami ʻi he kamataʻanga ʻoe pule ʻa Setikia ko e tuʻi ʻo Siuta, ʻo pehē,

35 Så siger Hærskarers HERRE: Jeg knækker Elams Bue, det ypperste af deres Kraft;

“ʻOku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau, ‘Vakai, te u fesiʻi ʻae kaufana ʻo ʻIlami, ko honau mālohiʻanga.

36 og jeg bringer over Elam de fire Vinde fra de fire Verdenshjørner og spreder dem for alle disse Vinde; der skal ikke være et Folk, som de bortdrevne Elamiter ikke kommer hen til.

Pea te u ʻomi ki ʻIlami ʻae matangi ʻe fā, mei he ngataʻanga ʻe fā ʻoe langi, pea ʻe fakamovetevete ʻakinautolu ʻi he feituʻu matangi ko ia kotoa pē; pea ʻoku ʻikai ha kakai, ʻe taʻehoko ki ai ʻae kau liʻekina ʻo ʻIlami.

37 Jeg knuser dem foran deres Fjender og dem, der står dem efter Livet, og jeg sender Ulykke over dem, min glødende Vrede, lyder det fra HERREN. Jeg sender Sværdet efter dem, til jeg får dem udslettet.

Pea te u fakailifiaʻi ʻa ʻIlami ʻi he ʻao ʻo hono ngaahi fili, pea ʻi he ʻao ʻonautolu ʻoku kumi ki heʻenau moʻui: pea te u ʻomi kiate kinautolu ʻae kovi, ʻio, ko e kakaha ʻo ʻeku tuputāmaki,’ ʻoku pehē ʻe Sihova; ‘pea te u ʻomi kiate kinautolu ʻae heletā, kaeʻoua ke u fakaʻauha ʻaupito ʻakinautolu:

38 Jeg rejser min Trone i Elam og tilintetgør der både Konge og Fyrster, lyder det fra HERREN.

Pea te u fokotuʻu hoku nofoʻanga fakaʻeiʻeiki ʻi ʻIlami, pea fakaʻauha mei ai ʻae tuʻi pea mo e houʻeiki,’ ʻoku pehē ʻe Sihova.

39 Men i de sidste Dage vender jeg Elams Skæbne, lyder det fra HERREN.

‘Ka ʻe hoko ʻi he ngaahi ʻaho fakamui, ʻa ʻeku toe ʻomi ʻae fakapōpula ʻo ʻIlami,’ ʻoku pehē ʻe Sihova.”