Jeremias 48
1 Om Moab. Så siger Hærskares Herre, Israels Gud. Ve over Nebo, thi det er lagt øde, blevet til Skamme; indtaget er Kirjatajim, med Skam er Borgen brudt ned.
Moab chung chang thudol’a, Thaneipen Pakai Israel Pathen in hitin aseiye, “Ohe, Nebo mite, iti nadau hitam! Nakhopiu kisumang ding ahitai. Kiriathaim khomite akijumson, akhopiu min atouphatai. Akulpia dettah chu akiphelhan, ajumtauve.
2 Der er ingen Lægedom mer for Moab, intet Fryderåb i Hesjbon; de oplægger onde Råd imod det: "Kom, lad os udrydde det af Folkenes Tal!" Også du, Madmen, skal omkomme, Sværdet skal forfølge dig.
Koiman avel a, Moab loupina aphah poh louding ahitai. Ajeh chu Herbon a Moab suhmang dinga tohgon aum e. Amahon, aseiyun, Hungin namkhat ahinauva kon in sumang u hite. Mingol khopi chu kisuthip del’a, chulai mun’a chu chemjam in ajuiding ahi, atiuve.
3 Hør Skriget fra Horonajim, frygteligt Brag og Sammenbrud!
Horonaim kho’a ka ogin khu ngaiyun, Hesohna leh manthahna nasatah ka ogin ahi.
4 Moab er brudt sammen; lad Skriget lyde til Zoar.
Moab suhmang in aumtai. Aka ogin’u, Zoar geiyin akijai!
5 Ak, grædende stiger de op ad Luhits Skråning; ak, på Vejen til Horonajim hører de Jammerskrig.
Gal jamho chu kap pum pum in Luhith jon’in akaltouvun, kicha tah in akap uvin, Horonaim jon in kappum in akumsoh uve.
6 Fly, red eders Liv, og I skal blive som en Enebærbusk i Ørkenen.
Na kihinso nadiuvin jam’un! Gammang lah’a gakisel uvin!
7 Ja, fordi du stolede på dine Borge og Skatte, skal også du fanges. Kemosj skal vandre i Landflygtighed, hans, Præster og Fyrster til Hobe.
Ijeh inem itile, nanghon nahaosat nauleh nathepnau nakisonpi jeh uva, nangho sohchanga nakikaimang diu ahi.
8 Hærværksmænd skal komme over hver By, ingen By skal reddes; Dalen skal ødelægges og Højsletten hærges, som HERREN har sagt.
Khopi jouse abon’a kisumang ding, Thinglhang leh phaicham’a kon’a koima cha ajamdoh umlou hel’a kisugam ding ahi, tia Pakaiyin aseisa ahitai.
9 Giv Moab Vinger, at det kan flyve bort; dets Byer skal blive en Ørken, så ingen bor der.
Ohe, Moab in lhaving ana neitave leh, ama chu lengmang jel tante. Ajeh chu akhopi jouse ahomkeova kijam’a, koima achengding umtalou ahitai.
10 Forbandet være den, der er lad til at gøre HERRENs Værk, forbandet den, som holder sit Sværd fra Blod.
Pakai thua natoh ding donloupa chu gaosap changhen! Chule chemjam nungtuh kih’a, thisan soloupa chu gaosap chang hen!
11 Moab var tryg fra sin Ungdom, lå roligt på sin Bærme; det hældtes ikke fra Fad til Fad og vandrede ikke i Landflygtighed; derfor holdt det sin Smag, og dets Duft tabte sig ikke.
Khanglui apat Moab chu lungmonga cheng a, sohchanga kikai mang khalou ahi. Ama chu bel khat a kon’a beldang khat a kilhei le le lou, kitungdet chet lengpitwi tobang ahi. Anam jong twitah leh namselou hoisel ahi.
12 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg sender Vintappere, som skal tappe det og tømme dets Fade og knuse dets Dunke.
Pakaiyin aseiye, “Phat ahunglhung’e, keiman mi kasol ding, amaho chu Moab mite chu belsung’a kon’a alheilhah uva, chuteng abeljong avohgoi diu ahitai,” ati.
13 Da skal Moab få Skam af Kemosj, som Israels Hus havde Skam af Betel, som de stolede på.
Chutahle, Israel mite Bethel a ajachat bang uva, Moab mite jong a pathen’u Chemosh chunga jumna akimudiu ahi.
14 Hvor kan I sige: "Helte er vi og djærve Folk til Krig?"
Vo Moab mite, nanghon kiletsah tah in, keiho gal hangte kahiuve, tin nakihatsah uve.
15 Moab skal hærges med sine Byer og dets ypperste Ynglinge stige ned til at slagtes, lyder det fra Kongen, hvis Navn er Hærskarers HERRE.
Ahinla, Moab khopi jouse akisumang tai. Akineppiu khangdong ho jouse alhu lham un, athatgamtauve, tin Lengpa Hatchungnung Pakaiyin aseiye.
16 Moabs Undergang er nær, dets Ulykke kommer såre hastigt.
Moab mite manthahna chu gangtah in ahunglhung e. Tijat umtah hamsetna chu ahunglhung’e.
17 Ynk det, alle dets Naboer og alle, som kender dets Navn; sig: Hvor knækkedes dog den stærke Stav, det herlige Spir!
Moab mite chenkhompi ho nanghon ka piuvin, lunghem piuvin, veuvin lengvaipohna thahatttah chu akehtan, chule lengpa tenggol hoitah jong akihehbong tai.
18 Stig ned fra Æressædet, sæt dig i Skarnet, du, som bor der, Dibons Datter! Thi han, der hærger Moab, drager op imod dig, nedbryder dine Fæstninger.
Vo Dibon mite, naloupinauva kon’in hung kum lhauvin, vutlah’a hung touvun. Ajeh chu Moab sumangpa chu Dibon jong asuhmang tha ding, chule nakulpi jouseu jong asuhmang tha ding ahi.
19 Stå hen på Vejen og se dig om, du, som bor i Aroer, spørg Flygtningene og de undslupne Kvinder, sig: "Hvad er der sket?"
Aroer mite, lampi pam’a dingun lang, ngah uvin. Moab akon hung jamdoh hochu dongun, ipi thilsoh umham, dongtoh uvin.
20 Moab er blevet til Skamme, ja knust. Jamrer og skrig, meld ved Arnon, at Moab er hærget,
Moab chu ahomkeovin akijam in, miho vetda achangtai. Arnor vadung panga gaseiphong un, Moab akisumang tai.
21 at Dommen er kommet over Højslettelandet, over Holon, Jaza, Mefaat,
Phaicham gam khopi ho, Holon leh Jahaz chuld Mephaath chunga thutanna alhungtai.
22 Dibon, Nebo, Bet-Diblatajim,
Dibon leh Nebo chule Beth-diblathaim chunga,
23 Kirjatajim, Bet-Gamul, Bet Meon,
Kiriathaim le Bethgamul, chule Bethmeon chunga,
24 Kerijot, Bozra og alle Byer i Moabs Land fjernt og nær.
Kerioth leh Bozrah chule gamla leh naiya um Moab khopi ho jouse chunga, lhungsoh ahitai.
25 Afhugget er Moabs Horn, og dets Arm er brudt, lyder det fra HERREN.
Moab thahat akisubei tan, Akhutjong akiheh bongtai, tin Pakaiyin aseiye.
26 Gør det drukkent! Thi det hovmodede sig mod HERREN; og Moab skal falde omkuld i sit eget Spy, også det skal blive til Latter.
Ama chu jukham lhu banga tollhanga kiseplhuding, Ajeh chu ama akichoisangin, Pathen adouve. Moab hi, alohlhah sa lah’a kibolding, mihon akidah uva anuisat diu ahi.
27 Var ikke Israel til Latter for dig? Blev det måske grebet blandt Tyve, siden du bliver så ivrig, hver Gang du taler derom?
Vo Moab, nangin Israel mite nadaithanga musittah’a nabol chu geldoh in! Gucha toh kimatkhom tha banga, noise tah’a nabol hilou ham?
28 Kom fra Byerne og fæst Bo på Klippen, Moabs Indbyggere, vær som Duen, der bygger Rede hist ved Afgrundens Rand.
Vo Moab mite, nakhopiu dalhauvin lang jamdoh un, songko lah’a gacheng uvin. Songpi khi lah a vakhu in bu asah bangin, nangho jong ga um uvin.
29 Vi har hørt om Moabs Hovmod, det såre store, dets Stolthed. Overmod og Hovmod, dets opblæste Hjerte.
Moab akilitsah behseh jenge, Akilitsahna ho jouse kajasohtai. Ama hi ahoitholheh jengin, ama leh ama akichoisangin, ipi agel hitam?
30 Jeg kender, lyder det fra HERREN, dets Frækhed, dets tomme Snak, dets tomme Gerninger.
Pakaiyin aseiye, “Keiman ama hoithona abon'in kahen, akilitsahna leh ahoithona jouse jong ahomkeo leh pannabei ahibouve,” ati.
31 Derfor må jeg jamre over Moab, skrige over hele Moab, over Mændene i Kir-Heres må jeg sukke.
Hijeh chun. tun Moab mite dingin kap ingting, pul dou inge. Chule Kir-hareseth mite dinjong kalung hemsah inge.
32 Jazers Gråd græder jeg over dig, Sibmas Vinstok; dine Skud overskred Havet, nåede til Jazer; på din Frugt og din Høst slog Hærværksmanden ned.
Vo Sibmah mite, Jazer mite chunga kakana sangin, nangho din hakan kap inge. Naphattheinau lenglipei ho chu abahho twikhanglen pang geiya jamlut ahin; Ahivangin, abonchan misumang pachun asumang hel in, nipilai theiga holeh lengpiga ho jouse abon'in asumang tai.
33 Glæde og Jubel er svundet fra Frugthaven og Moabs Land. Jeg lader Vinen svinde fra Persekarrene, ingen træder Vin.
Moab gamsunga, nopna leh kipana jouse abeisohtai. Lengpitwi chilna mun’a jong lengpitwi akangtai. Lengpitwi lhoh’a pangho jong koima kipahtah’a a aodoh aumtapouve.
34 Hesjbon og Elale skriger, det høres til Jahaz; Horonajim og Eglat-Sjelisjija skriger; ak, Nimrims Vande bliver Ødemarker.
Amavang tija tah’a aka ogin uchu, Heshbon kholeh Elealeh kho chule Jahaz kho geiyin, akijai. Zoar kholeh Horonaim kho chule Eglath-shelishyah kho geiyin aka gin’u akijadoh peh in ahi. Nimrim vadung twi jengjong akang liutai.
35 Jeg udrydder af Moab den, der stiger op på Offerhøjen og tænder Offerild for dets Guder, lyder det fra HERREN.
Pakaiyin aseiye, “Keiman Moa mite kasuhgam ding ahi. Ijeh inem itileh, hiche miten semthu pathen doiphunga kilhaina thilto abol uvin chule pathen dihlou chom chom ho ang’ah gimnamtwi ahal uvin ahi,” ati.
36 Derfor klager mit Hjerte som Fløjter over Moab, og mit Hjerte klager som Fløjter over Kir-Heres's Mænd. Godset, de vandt, går derfor til Spilde.
Moab leh Kir-hareseth mite dingin, Mithi nikho’a theile kimutgin bangin, kalung hempi e. Ajeh chu anei agou jouseu abon'in abeisohtai.
37 Thi hvert Hoved er skaldet, hvert Skæg revet af; i alle Hænder er der Rifter, over alle Lænder Sæk.
Amahon puldounan, alujang uleh abengmul u ahettol gam uvin; Akhut aki-at pop chet chut uvin, khaodip pon kisil in aumgamtauve.
38 Alt er Klage på alle Moabs Tage og Torve; thi jeg sønderbryder Moab som et usselt Kar, lyder det fra HERREN.
Khosung lamlen dung jouse leh Moab mite insung jouse chu, kana leh lhisona adimlha jengtai. Ajeh chu keiman Moab chu bel luisa kivochip banga kavohchip hel ahitai, ati.
39 Hvor er Moab forfærdet! Hvor vender det Ryg med Skam! Ja, Moab er blevet til Latter og Rædsel for alle sine Naboer.
Itobang tah’a kivochiop hitam! Aka ogin’u khu ngaiyuvin, chule Moab jum le jana khu veuvin! Mitin dingin nuisat in aum uvin, aheng akom din kihilna bep in apangtauve.
40 Thi så siger HERREN: Se, som en Ørn med udbredte Vinger svæver han over Moab.
Pakaiyin hitin aseiye, “Vetan, mulaopi hung lenglha bangin, Moab chunga alhaving teni ajah in, melmapa chu ahung lenglha tai,” ati.
41 Kerijot er taget og Borgene faldet. Moabs Heltes Hjerte bliver på hin Dag som en nødstedt Kvindes Hjerte.
Khopi jouse kilahpih ding, kulpi jouse jong kisuchim ding ahi. Moab mi gal-hang penjong, numei naoso nat thohlel banga umding ahi.
42 Moab er ødelagt og ikke mer et Folk, fordi det hovmodede sig mod HERREN.
Moab in Pakai adoutah jeh in, Moab chu kisumang ding, namkhat ahina-a jong umjoulou diu ahitai.
43 Gru og Grav og Garn kommer over dig, du, som bor i Moab, lyder det fra HERREN;
“Vo Moab! Tijat leh thang kikam in navel aumkim ahitai,” tin Pakaiyin aseiye.
44 den, der flygter for Gru, falder i Grav, den, der når op af Grav, fanges i Garn. Thi jeg bringer over Moab deres Hjemsøgelses År, lyder det fra HERREN.
Tija tah’a jamdoh pachu kokhuh’a lhalut ding; Kokhuh’a kon’a jamdoh pachu thangkol’a oh den ding: Ajeh chu nangma najamdoh louhel nading leh nachunga thutanna kaneikhum phat chu hunglhung ahitai, tin Pakaiyin aseiye.
45 I Ly af Hesjbon står Flygtninge uden Kraft. Thi Ild farer ud fra Hesjbon, Ildsluefra Sihons Stad; den fortærer Moabs Tinding og de larmende Mænds isse.
Miho chu Heshbon kho geiyin ajam un, ahinlah akalval a achebe jou aumtapouve. Ajeh chu, Sihon lengpa vaihomna Heshbon khopia kon in mei ahung kongdoh in, Moab mite jouse leh agam pumpi chu meiyin akou jejutan ahi.
46 Ve dig, Moab, det er ude med dig, Kemosjs Folk. Thi dine Sønner slæbes i Fangenskab, dine Døtre ligeså.
Vo Moab, ada nahitai! Chemosh doi pathen houte abon'in akisumangtai. Nachapate leh nachanute jouse sohchang in akikaimang sohtauve.
47 Menjeg vender Moabs Skæbne i de sidste Dage, lyder det fra HERREN. Så vidt Moabs Dom.
Hijongle, keiman ninunung lamleh, Moab chu ahamphatna ding kasemphat kit ding, ahi tin Pakaiyin aseiye.
