Jeremias 32

1 Det Ord, som kom til Jeramias fra Herren i kong Zedekias af Judas tiende År, det er Nebukadrezars attende.

Yǝⱨuda padixaⱨi Zǝdǝkiyaning oninqi yili, Yǝrǝmiyaƣa Pǝrwǝrdigardin kǝlgǝn sɵz tɵwǝndǝ hatirilǝngǝn (xu yil Neboⱪadnǝsarning on sǝkkizinqi yili idi;

2 Dengang belejrede Babels Konges Hær Jerusalem, og Profeten Jeremas sad fængslet i Vagtforgården i Judas Konges Palads,

Xu qaƣda Babil padixaⱨining ⱪoxuni Yerusalemni ⱪorxuwalƣanidi; Yǝrǝmiya pǝyƣǝmbǝr bolsa Yǝⱨuda padixaⱨining ordisidiki ⱪarawullarning ⱨoylisida ⱪamap ⱪoyulƣanidi.

3 hvor Kong Zedekias af Juda havde ladet ham fængsle med de Ord: "Hvor tør du profetere og sige: Så siger HERREN: Se, jeg giver denne By i Babels Konges Hånd, og han skal indtage den;

Qünki Yǝⱨuda padixaⱨi Zǝdǝkiya uni ǝyiblǝp: «Nemixⱪa sǝn: «Mana, Mǝn bu xǝⱨǝrni Babil padixaⱨining ⱪoliƣa tapxurimǝn; u uni ixƣal ⱪilidu; Yǝⱨuda padixaⱨi Zǝdǝkiya kaldiylǝrning ⱪolidin ⱪeqip ⱪutulalmaydu; qünki u Babil padixaⱨining ⱪoliƣa tapxurulmay ⱪalmaydu; u uning bilǝn yüz turanǝ sɵzlixidu, ɵz kɵzi bilǝn uning kɵzigǝ ⱪaraydu. U Zǝdǝkiyani Babilƣa apiridu, u mǝn uningƣa yeⱪinlixip toluⱪ bir tǝrǝp ⱪilƣuqǝ xu yǝrdǝ turidu, dǝydu Pǝrwǝrdigar; silǝr kaldiylǝr bilǝn ⱪarxilaxsanglarmu ƣǝlibǝ ⱪilalmaysilǝr! — dǝydu Pǝrwǝrdigar» — dǝp bexarǝt berisǝn?» — dǝp uni ⱪamap ⱪoyƣanidi).

4 og Kong Zedekias af Juda skal ikke undslippe Kaldæernes Hånd, men overgives i Babels Konges Hånd, og han skal tale med ham Mund til Mund og se ham Øje i Øje;

5 og han skal føre Zedekias til Babel, og der skal han blive, til jeg ser til ham, lyder det fra HERREN; når I kæmper med Kaldæerne, får I ikke Lykke!"

6 Og Jeremias sagde: HERRENs Ord kom til mig således:

Yǝrǝmiya: — Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyildi — dedi: —

7 Se, Hanamel, din Farbroder Sjallums Søn, kommer til dig og siger: "Køb min Mark i Anatot, thi du har Indløsningsret."

Mana, taƣang Xallumning oƣli Ⱨanamǝǝl yeningƣa kelip: «Ɵzüng üqün Anatottiki etizimni setiwal; qünki uni setiwelixⱪa sening ⱨǝmjǝmǝtlik ⱨoⱪuⱪung bar» — dǝydiƣan bolidu.

8 Så kom Hanamel, min Farbroders Søn, til mig i Vagtforgården, som HERREN havde sagt, og sagde til mig: "Køb min Mark i Anatot i Benjamins Land, thi du har Arveretten, og indløsningsretten er din; køb dig den!" Da forstod jeg, at det var HERRENs Ord.

Andin Pǝrwǝrdigarning deginidǝk taƣamning oƣli Ⱨanamǝǝl, ⱪarawullarning ⱨoylisida yenimƣa kelip manga: «Binyaminning zeminidiki mening Anatottiki etizimni setiwalƣaysǝn; qünki ⱨǝmjǝmǝt ⱨoⱪuⱪi seningkidur; ɵzüng üqün setiwal» — dedi; andin mǝn buning ⱨǝⱪiⱪǝtǝn Pǝrwǝrdigarning sɵzi ikǝnlikini bilip yǝttim.

9 Og jeg købte Marken i Anatot af Hanamel, min Farbroders Søn, og tilvejede ham Pengene, sytten Sekel Sølv;

Xunga mǝn taƣamning oƣli Ⱨanamǝǝldin Anatottiki bu etizni setiwaldim; pulni, yǝni on yǝttǝ xǝkǝl kümüxni girgǝ selip ɵlqidim.

10 og jeg skrev Skøde og forseglede det, tilkaldte Vidner og afvejede Pengene på Vægtskål.

Mǝn tohtam hetigǝ imza ⱪoyup, üstigǝ mɵⱨürni besip peqǝtlidim; buningƣa guwaⱨqilarni guwaⱨ bǝrgüzdum, kümüxni taraziƣa saldim;

11 Så tog jeg Skødet, både det forseglede og det åbne,

tohtam hetini ⱪolumƣa aldim, — birsidǝ soda tüzümi wǝ xǝrtliri hatirilinip peqǝtlǝngǝn, yǝnǝ birsi peqǝtlǝnmigǝnidi —

12 og overgav Skødet til Baruk, Masejas Søn Nerijas Søn, i Nærværelse af Hanamel, min Farbroders Søn, og Vidnerne, som havde underskrevet Skødet, og alle de Judæee, som var til Stede i Vagtforgården;

wǝ mǝn taƣamning oƣli Ⱨanamǝǝlning kɵz aldida, bu soda hetigǝ imza ⱪoyƣan guwaⱨqilar wǝ ⱪarawullarning ⱨoylisida olturƣan Yǝⱨudiylarning ⱨǝmmisi aldida hǝtlǝrni Maaseyaⱨning nǝwrisi, Neriyaning oƣli bolƣan Baruⱪⱪa tapxurdum.

13 og i deres Nærværelse bød jeg Baruk:

Ularning aldida mǝn Baruⱪⱪa mundaⱪ tapilap dedim: —

14 "Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Tag disse Skøder, både det forseglede og det åbne, og læg dem i en Lerkrukke, for at de kan holde sig i lange Tider.

Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar — Israilning Hudasi mundaⱪ dǝydu: — Bu hǝtlǝrni, yǝni peqǝtlǝngǝn wǝ peqǝtlǝnmigǝn bu tohtam hǝtlirini elip, bular uzun waⱪitⱪiqǝ saⱪlansun dǝp sapal idix iqigǝ salƣin;

15 Thi så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: End skal der købes Huse, Marker og Vingårde i dette Land!"

Qünki samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar — Israilning Hudasi mundaⱪ dǝydu: — Kǝlgüsidǝ bu zeminda ⱨǝm ɵylǝr, ⱨǝm etizlar, ⱨǝm üzümzarlar ⱪaytidin setiwelinidu.

16 Efter at have overgivet Skødet til Baruk, Nerijas Søn, bad jeg således til HERREN:

Mǝn tohtam hetini Neriyaning oƣli bolƣan Baruⱪⱪa tapxurƣandin keyin, Pǝrwǝrdigarƣa dua ⱪilip mundaⱪ dedim: —

17 Ak, Herre, HERRE, du har jo skabt Himmelen og Jorden ved din vældige Styrke og din udstrakte Arm, intet er dig for underfuldt,

«Aⱨ, Rǝb Pǝrwǝrdigar! Mana, Sǝn asman-zeminni Ɵzüngning zor ⱪudriting wǝ sozulƣan biliking bilǝn yasiƣansǝn; Sanga ⱨeqⱪandaⱪ ix tǝs ǝmǝstur;

18 du, som øver Miskundhed mod Tusinder og gengælder Fædres Misgerning på deres Sønner efter dem; du store, vældige Gud, hvis Navn er Hærskarers HERRE,

Sǝn mingliƣan kixilǝrgǝ rǝⱨim-xǝpⱪǝt kɵrsitisǝn ⱨǝmdǝ atilarning ⱪǝbiⱨlikining jazasinimu keyin balilirining ⱪoyniƣa ⱪayturisǝn; aⱨ Sǝn uluƣ, Ⱪudrǝt Igisi Tǝngridursǝn — Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar Sening namingdur;

19 rig på Råd og stor i Dåd, hvis Øjne er åbne over alle Menneskebørnenes Veje, for at du kan give enhver efter hans Vej og hans Gerningers Frugt;

oy-nixanliringda uluƣ, ⱪilƣan ixliringda ⱪudrǝtliksǝn; kɵzliring bilǝn insan balilirining ɵz yolliri wǝ ⱪilƣanlirining mewisi boyiqǝ ⱨǝrbirigǝ [inam yaki jaza] ⱪayturux üqün, ularning barliⱪ yollirini kɵzligüqidursǝn;

20 du, som gjorde Tegn og Undere i Ægypten og gør det den Dag i Dag både i Israel og blandt andre Mennesker og skabte dig det Navn, du har i Dag,

— Sǝn bügünki küngiqǝ Misir zeminida, Israil iqidǝ ⱨǝm barliⱪ insanlar arisida mɵjizilik alamǝtlǝrni ⱨǝm karamǝtlǝrni ayan ⱪilip kǝlgǝnsǝn; xunglaxⱪa bügüngiqǝ Sening naming eƣizdin-eƣizƣa tarⱪilip kǝlmǝktǝ.

21 du, som førte dit Folk Israel ud af Ægypten med Tegn og Undere, med stærk Hånd og udstrakt Arm og stor Rædsel

Sǝn mɵjizilik alamǝtlǝr, karamǝtlǝr ⱪudrǝtlik ⱪolung, sozulƣan biliking wǝ dǝⱨxǝtlik wǝⱨxǝt arⱪiliⱪ Ɵz hǝlⱪing Israilni Misir zeminidin qiⱪarƣansǝn;

22 og gav dem dette Land, som du havde svoret deres Fædre at ville give dem, et Land, der flyder med Mælk og Honning;

Sǝn ularƣa ata-bowiliriƣa tǝⱪdim ⱪilimǝn dǝp ⱪǝsǝm ⱪilƣan, süt ⱨǝm bal eⱪip turidiƣan bu zeminni tǝⱪdim ⱪilƣansǝn.

23 og de kom og tog det i Eje; men de hørte ikke din Røst og adlød ikke din Lov; de gjorde intet af, hvad du havde pålagt dem; så lod du al denne Ulykke ramme dem.

Ular dǝrwǝⱪǝ zeminƣa kirip uningƣa igǝ bolƣan; lekin ular Sening awazingƣa ⱪulaⱪ salmiƣan, Tǝwrat-ⱪanunungda mangmiƣan; ularƣa ǝmr ⱪilƣanlarning ⱨeqⱪaysisiƣa ǝmǝl ⱪilmiƣan; xunga Sǝn bu külpǝtlǝrning ⱨǝmmisini ularning bexiƣa qüxürgǝnsǝn.

24 Se, Stormvoldene har nået Byen, så den er ved at blive indtaget, og med Sværd, Hunger og Pest er Byen givet i de angribende Kaldæeres Hånd; had du talede, er sket, og du ser det selv.

Mana, xǝⱨǝrni besip kirix üqün sepilƣa selip qiⱪirilƣan dɵnglük-potǝylǝrgǝ ⱪariƣaysǝn! Ⱪiliq, ⱪǝⱨǝtqilik wǝ waba tüpǝylidin xǝⱨǝr ⱨujum ⱪiliwatⱪan kaldiylǝrning ⱪoliƣa tapxurulmay ⱪalmaydu; Sǝn aldin’ala eytⱪining ⱨazir ǝmǝlgǝ axuruldi; mana, Ɵzüng kɵrisǝn.

25 Og skønt Byen er givet i Kaldæernes Hånd, siger du til mig, Herre, HERRE: "Køb dig Marken for Penge og tag Vidner derpå!"

Lekin Sǝn, i Rǝb Pǝrwǝrdigar, gǝrqǝ xǝⱨǝr kaldiylǝrning ⱪoliƣa tapxurulidiƣan bolsimu, manga: «Ɵzüng üqün etizni kümüxkǝ setiwal wǝ buni guwaⱨqilarƣa kɵrgüzgin!?» — deding».

26 Da kom HERRENs Ord til Jeremias således:

Andin Pǝrwǝrdigarning sɵzi Yǝrǝmiyaƣa kelip mundaⱪ deyildi: —

27 Se, jeg er HERREN, alt Køds Gud; skulde noget være mig for underfuldt?

Mana, Mǝn Pǝrwǝrdigar, barliⱪ ǝt igilirining Hudasidurmǝn; Manga tǝs qüxidiƣan birǝr ix barmidu?

28 Derfor, så siger HERREN: Se, jeg giver denne By i kaldæernes og Kong Nebukadrezar af Babels Hånd, og han skal idtage den;

Xunga Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mana, Mǝn bu xǝⱨǝrni kaldiylǝrning ⱪoliƣa wǝ Babil padixaⱨi Neboⱪadnǝsarning ⱪoliƣa tapxurimǝn; ular uni igiliwalidu.

29 og Kaldæerne, der angriber denne By, skal komme og sætte Ild på den og afbrænde Husene, på hvis Tage man tændte Offerild for Baal og udgød Drikofre for andre Guder for at krænke mig.

Bu xǝⱨǝrgǝ ⱨujum ⱪiliwatⱪan kaldiylǝr uningƣa besip kirip ot ⱪoyup uni kɵydüriwetidu; ular xǝⱨǝrdikilǝrning ɵylirinimu kɵydüriwetidu; ular bu ɵylǝrning ɵgziliri üstidǝ Meni ƣǝzǝplǝndürüp Baalƣa isriⱪ yaⱪⱪan, yat ilaⱨlarƣa «xarab ⱨǝdiyǝ»lǝrni ⱪuyƣan.

30 Thi fra deres Ungdom af har Israeliterne og Judæerne kun gjort, hvad der var ondt i mine Øjne; thi Israeliterne gør ikke andet end krænke mig ved deres Hænders Værk, lyder det fra HERREN.

Qünki Israillar wǝ Yǝⱨudalar yaxliⱪidin tartip kɵz aldimda pǝⱪǝt rǝzillikla ⱪilip kǝlmǝktǝ; Israillar pǝⱪǝtla ɵz ⱪolliri yasiƣanlar bilǝn ƣǝzipimni ⱪozƣiƣandin baxⱪa ix ⱪilmiƣan, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.

31 Ja, en Kilde til Vrede og Harme har denne By været mig, lige fra den Dag de byggede den og til i Dag, så at jeg må fjerne den fra mit Åsyn

Qünki bu xǝⱨǝr ⱪurulƣan künidin tartip bügünki küngiqǝ Mening ƣǝzipim wǝ ⱪǝⱨrimni xundaⱪ ⱪozƣiƣuqi bolup kǝldiki, Mǝn uni Ɵz yüzüm aldidin yoⱪatmisam bolmaydu.

32 for alt det ondes Skyld, som Israeliterne og Judæerne gjorde for at krænke mig, de deres Konger, Fyrster, Præster og Profefer, Judas Mænd og Jerusalems Borgere.

Israillar wǝ Yǝⱨudalar — ular wǝ ularning padixaⱨliri, ǝmirliri kaⱨinliri, pǝyƣǝmbǝrliri, Yǝⱨuda adǝmliri wǝ Yerusalemda turuwatⱪanlarning meni ƣǝzǝplǝndürgǝn barliⱪ rǝzilliki tüpǝylidin [xǝⱨǝrni yoⱪitimǝn].

33 De vendte Ryggen og ikke Ansigtet til mig, og skønt jeg advarede dem årle og silde, vilde de ikke høre eller tage ved Lære.

Ular Manga yüzini ⱪaratⱪan ǝmǝs, bǝlki Manga arⱪisini ⱪilip tǝtür ⱪariƣan; gǝrqǝ Mǝn tang sǝⱨǝrdǝ ornumdin turup ularƣa ɵgǝtkǝn bolsammu, ular anglimay tǝlim-tǝrbiyini ⱪobul ⱪilixni rǝt ⱪilƣan.

34 De opstillede deres væmmelige Guder i det Hus, mit Navn nævnes over, for at gøre det urent;

Ular Ɵz namim bilǝn atalƣan ɵydǝ yirginqlik butlirini selip uni bulƣiƣan;

35 og de byggede Baals Offerhøje i Hinnoms Søns Dal for at ofre deres Sønner og Døtre til Molok, hvad jeg ikke havde budt dem, og hvad aldrig var i min Tanke, at man skulde gøre så vederstyggelig en Ting for derved at lokke Juda til Synd.

ular ɵz oƣul-ⱪizlirini ottin ɵtküzüp «Molǝk»kǝ atap ⱪurbanliⱪ ⱪilix üqün «Ⱨinnomning oƣlining jilƣisi»diki, Baalƣa beƣixlanƣan «yuⱪiri jaylar»ni ⱪurup qiⱪⱪan; Mǝn ularning bundaⱪ ix ⱪilixini zadi buyrup baⱪmiƣanmǝn; ularning Yǝⱨudani gunaⱨⱪa patⱪuzup, muxundaⱪ lǝnǝtlik ix ⱪilsun degǝn oy-niyǝttǝ ⱨeqⱪaqan bolup baⱪmiƣanmǝn.

36 Men nu, så siger HERREN, Israels Gud, om denne By, som I siger er givet i Babels Konges Hånd med Sværd, Hunger og Pest:

Silǝr muxu xǝⱨǝr toƣruluⱪ: «Dǝrⱨǝⱪiⱪǝt, u ⱪiliq, ⱪǝⱨǝtqilik wǝ waba arⱪiliⱪ Babil padixaⱨining ⱪoliƣa tapxurulidu!» — dǝwatisilǝr; lekin Pǝrwǝrdigar — Israilning Hudasi muxu xǝⱨǝr toƣruluⱪ ⱨazir mundaⱪ dǝydu: —

37 Se, jeg vil samle dem fra alle de Lande, som jeg har bortstødt dem til i min Vrede og Harme og i stor Fortørnelse, og føre dem hjem til dette Sted og lade dem bo trygt.

Mana Mǝn, Mǝn ularni ƣǝzipim, ⱪǝⱨrim wǝ zor aqqiⱪim bilǝn ⱨǝydiwǝtkǝn barliⱪ padixaⱨliⱪlardin yiƣimǝn; Mǝn ularni ⱪaytidin muxu yǝrgǝ epkelimǝn, ularni aman-tinqliⱪta turƣuzimǝn.

38 De skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud;

Ular Mening hǝlⱪim bolidu, Mǝn ularning Hudasi bolimǝn.

39 og jeg vil give dem eet Hjerte og een Vej, så de frygter mig alle Dage, at det må gå dem og deres Sønner efter dem vel.

Mǝn ular wǝ ulardin keyin bolƣan balilirini barliⱪ künliridǝ Mǝndin ǝyminip yahxiliⱪ kɵrsun dǝp, ularƣa bir ⱪǝlb, bir yolni ata ⱪilimǝn.

40 Jeg slutter en evig Pagt med dem, at jeg ikke vil drage mig tilbage fra dem, men gøre vel itnod dem; og min Frygt lægger jeg i deres Hjerter, så de ikke viger fra mig.

Mǝn ularƣa iltipat ⱪilixtin ⱪolumni ikkinqi üzmǝslikim üqün ular bilǝn mǝnggülük bir ǝⱨdǝ tüzimǝn; ularning ⱪaytidin yenimdin qǝtlimǝsliki üqün Mǝn ⱪǝlbigǝ ⱪorⱪunqumni salimǝn.

41 Jeg vil glæde mig over dem og gøre vel imod dem; og jeg planter dem i dette Land i Trofasthed af hele mit Hjerte og hele min Sjæl.

Mǝn ularƣa yahxiliⱪ ata ⱪilixtin ⱨuzur elip xadlinimǝn wǝ pütün ⱪǝlbim, pütün jenim bilǝn ularni muxu zeminƣa tikip turƣuzimǝn!

42 Thi så siger HERREN: Som jeg bragte al denne store Ulykke over dette Folk, således vil jeg bringe over dem alt det gode, jeg taler til dem om.

Qünki Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mǝn huddi bu hǝlⱪning bexiƣa bu dǝⱨxǝtlik külpǝtning ⱨǝmmisini qüxürginimdǝk, Mǝn ular toƣruluⱪ wǝdǝ ⱪilƣan barliⱪ bǝht-bǝrikǝtlǝrni ularning üstigǝ qüxürimǝn;

43 End skal der købes Marker i det Land, som I siger er en Ørken uden Mennesker og Kvæg og givet i Kaldæernes Hånd;

Silǝr muxu zemin toƣruluⱪ: «U wǝyranǝ, adǝmzatsiz wǝ ⱨaywanatsizdur; kaldiylǝrning ⱪoliƣa tapxurulƣan!» dǝysilǝr. Lekin kǝlgüsidǝ uningda etizlar ⱪaytidin setiwelinidu!

44 man skal købe Marker for Penge og skrive Skøder og forsegle dem og tilkalde Vidner i Benjamins Land, i Jerusalems Omegn, i Judas Byer, i Bjerglandets, Lavlandets og Sydlandets Byer; thi jeg vender deres Skæbne, lyder det fra HERREN.

Binyaminning yurtida, Yerusalemning ǝtrapidiki yezilirida, Yǝⱨudaning xǝⱨǝrliridǝ, [jǝnubtiki] taƣliⱪ xǝⱨǝrliridǝ, ƣǝrbtiki «Xǝfǝlaⱨ» egizlikidiki xǝⱨǝrlǝrdǝ, [Yǝⱨudaning] jǝnubiy bayawanliridiki xǝⱨǝrlǝrdimu kixilǝr ⱪaytidin kümüxkǝ etizlarni setiwalidu, tohtam hǝtlirigǝ imza ⱪoyidu, mɵⱨürlǝp, guwaⱨqilarni guwaⱨⱪa ⱨazir ⱪilidu; qünki Mǝn ularni sürgünlüktin ⱪayturup ǝsligǝ kǝltürimǝn — dǝydu Pǝrwǝrdigar.