Jeremias 3

1 Når en Mand frastøder sin hustru, og hun går fra ham og ægter en anden, kan hun så gå tilbage til ham? Er slig en Kvinde ej sunket til Bunds i Vanære? Og du, som boled med mange Elskere, vil tilbage til mig! så lyder det fra HERREN.

LEUM GOD El fahk, “Mukul se fin sisla mutan kial, ac mutan sac som ac payuk sin sie pac mukul, mukul se meet ah tia ku in sifil eis mutan sac, mweyen ac tuh arulana akfohkfokyela acn uh. Tusruktu, Israel, pukanten na mwet kom pwar se, ac inge kom lungse foloko nu yuruk!

2 Se til de nøgne Høje: Hvor mon du ej lod dig skænde? Ved Vejene vogted du på dem som Araber i Ørk. Du vanæred Landet både ved din Utugt og Ondskab,

Ngetak nu yen turangang fin inging uh. Ya oasr acn kom tia kukakin monum we? Kom mutana soano mwet kom pwar se pe inkanek, oana sie mwet Arab el mutana yen mwesis soano sie mwet in fahsryak elan ku in oru inkanek in sulallal nu sel. Moul in kosro lom uh akfohkfokyela acn uh.

3 en Snare blev dine mange Elskere for dig. En Horkvindes Pande har du, trodser al Skam.

Pa oru af uh tui, ac wangin pac af ke pacl in taknelik. Ngetnget lom an oapana ngetnget lun sie mutan kosro su eis molin kosro lal, ac kom tiana mwekin.

4 Råbte du ikke nylig til mig: "Min Fader! Du er min Ungdoms Ven.

“Ac inge kom fahk nu sik, ‘Kom pa papa tumuk, ac kom nuna lungsena nga e ke nga srikyak.

5 Vil han evigt gemme på Vrede, bære Nag for stedse?" Se, således taler du, men øver det onde til Gavns.

Kom ac tia kasrkukrak pacl nukewa. Kom ac tia mulat sik nwe tok.’ Israel, kom fahk ouingan, a kom nuna oru na ma koluk pacl nukewa.”

6 HERREN sagde til mig i Kong Josias's Dage: Så du, hvad den troløse Kvinde Israel gjorde? Hun gik op på ethvert højt Bjerg og hen under ethvert grønt Træ og bolede.

Ke pacl se Josiah el tuh tokosra, LEUM GOD El fahk nu sik, “Ya kom liye ma koluk Israel el oru? El forla likiyu oana sie mutan su tia pwaye nu sin mukul tumal. Fin inging nukewa ac ye sak folfol nukewa el oru oana sie mutan kosro su eis molin kosro lal.

7 Jeg tænkte, at hun efter at have gjort alt det vilde vende om til mig; men hun vendte ikke om. Det så hendes svigefulde Søster Juda;

Nga tuh nunku mu tukun el oru ma inge nukewa, el ac foloko nu yuruk. Tuh pa el tiana foloko. Na Judah, tamtael se wial su tia pac pwaye nu sin mukul tumal, el liye ma inge nukewa.

8 hun så, at jeg forstødte den troløse Kvinde Israel for al hendes Hors Skyld, og at jeg gav hende Skilsmissebrev; den svigefulde Søster Juda frygtede dog ikke, men gik også hen og bolede.

Judah el liye pac lah nga Israel fahsrelik, ac nga supwalla mweyen el forla likiyu ac mutawauk in sie mutan kosro su eis molin kosro lal. Tusruktu Judah, tamtael kutasrik se wial Israel, tiana sangeng. El oayapa mutawauk in moul oana sie mutan kosro,

9 Ved sin letsindige Bolen vanærede hun Landet og horede med Sten og Træ.

ac tia pacna mwekin kutu srisrik. El akfohkfokyela acn uh, ac orek kosro ke el alu nu ke eot ac sak.

10 Og alligevel vendte den svigefulde Søster Juda ikke om til mig af hele sit Hjerte, men kun på Skrømt, lyder det fra HERREN.

Tukun ma inge nukewa, Judah, tamtael kutasrik se wial Israel, el orek fwacfa mu el foloko nu yuruk, sruhk tia pwaye insial. Nga, LEUM GOD, pa fahk ma inge.”

11 Og HERREN sagde til mig: Det troløse Israels Sag står bedre end det svigefulde Judas.

Na LEUM GOD El fahk nu sik lah Israel el finne forla lukel, pwayeiya uh el wo lukel Judah, su kutasrik.

12 Gå hen og udråb disse Ord mod Nord: Omvend dig, troløse Israel, lyder det fra HERREN; jeg vil ikke vredes på eder, thi nådig er jeg, lyder det fra HERREN; jeg gemmer ej evigt på Vrede;

El fahk nu sik in som ac fahkak kas inge nu epang, “Israel, sifilpa foloko nu yuruk, kom finne tia pwaye nu sik. Nga pakoten ac nga fah tia kasrkusrak. Nga ac fah tia sruokya mulat luk nwe tok.

13 men vedgå din Uret, at du forbrød dig mod HERREN din Gud; for de fremmedes Skyld løb du hid og did under hvert grønt Træ og hørte ikke min Røst, så lyder det fra HERREN.

Ma sefanna, kom in fahkak lah oasr ma koluk lom ke kom lain LEUM GOD lom. Fahkak lah ye sak folfol nukewa kom sang lungse lom nu sin god lun mutunfacl saya, ac lah kom tia akos ma sap luk. Nga, LEUM GOD, pa fahk ma inge.

14 Vend om, I frafaldne Søoner, lyder det fra HERREN; thi jeg er eders Herre; jeg tager eder, een fra en By og en fra en Slægt og bringer eder til Zion,

“Foloko, kowos su tia pwaye nu sik. Kowos ma luk. Nga ac eis sie suwos liki kais sie siti srisrik, ac luo suwos liki kais sie sruf, ac nga fah folokinkowosme nu Fineol Zion.

15 og jeg giver eder Hyrder efter mit Sind, og de skal vogte eder med Indsigt og Kløgt.

Nga fah sot nu suwos mwet kol su akosyu, ac elos fah kol kowos ke lalmwetmet ac etauk.

16 Og når I bliver mangfoldige og frugtbare i Landet i hine Dage, lyder det fra HERREN, skal de ikke mere tale om HERRENs Pagts Ark, og Tanken om den skal ikke mere opkomme i noget Hjerte; de skal ikke mere komme den i Hu eller savne den, og en ny skal ikke laves.

Na ke kowos ac puseni in facl sac, mwet uh fah tia sifil kaskas ke Tuptup in Wuleang luk. Elos fah tia sifil nunku kac ku esam. Elos ac tia pac enenu, ku nunku in orala pac sie.

17 På hin Tid skal man kalde Jerusalem HERRENs Trone, og der, til HERRENs Navn i Jerusalem, skal alle Folk strømme sammen, og de skal ikke mere følge deres onde Hjertes Stivsind.

In pacl sac, Jerusalem ac fah pangpang ‘Tron Lun LEUM GOD,’ ac mutunfacl nukewa fah tukeni we in alu nu sik. Elos fah tia sifilpa fahsr tukun inse likkeke ac koluk lalos.

18 I hine Dage skal Judas Hus vandre til Israels Hus, og samlet skal de drage fra Nordens Land til det Land, jeg gav deres Fædre i Eje.

Mwet Israel ac mwet Judah ac fah tukeni foloko liki sruoh lalos in acn epang, ac sifil foloko nu ke facl se nga tuh sang nu sin papa matu tomowos tuh in mwe usru lalos nwe tok.”

19 Og jeg, jeg sagde til dig: "Blandt Sønnerne sætter jeg dig, jeg giver dig et yndigt Land, Folkenes herligste Arvelod." Jeg sagde: "Kald mig din Fader, vend dig ej fra mig!"

LEUM GOD El fahk, “Israel, nga kena eis kowos oana tulik nutik Ac asot nu suwos sie facl insewowo, Su sie mwe usru wolana inmasrlon mutunfacl nukewa. Nga kena kowos in pangonyu papa, Ac tia sifil forla likiyu.

20 Men som en Kvinde sviger sin Ven, så sveg du mig, Israels Hus, så lyder det fra HERREN.

Tusruktu kowos tiana pwaye nu sik, Oana sie mutan su tia pwaye nu sin mukul tumal. Nga, LEUM GOD, pa fahk ma inge.”

21 Hør, der lyder Gråd på de nøgne Høje, Tryglen af Israels Børn, fordi de vandrede Krogveje, glemte HERREN deres Gud.

Sie pusra lohngyuk yen turangang fin inging uh: Pusren tung ac kwafe lun mwet Israel Mweyen elos moulkin moul koluk, Ac mulkunla LEUM GOD lalos.

22 Vend om, I frafaldne Sønner, jeg læger eders Frafald. Se, vi kommer til dig, thi du er HERREN vor Gud.

Foloko, kowos nukewa su forla liki LEUM GOD. Nga fah unwe kowos ac oru kowos in pwayena nu sik. Kowos fahk, “Aok, kut tuku nu yurum, mweyen kom LEUM GOD lasr.

23 Visselig, Blændværk var Højene, Bjergenes Larm; visselig, hos HERREN vor Gud er Israels Frelse.

Wanginna kasreyasr ke kut alu nu sin god lun mwet pegan fin mangon inging uh. Kasru nu sin Israel tuku sin LEUM GOD lasr mukena.

24 Skændselen åd fra vor Ungdom vore Fædres Gods, deres Småkvæg og Hornkvæg, Sønner og Døtre.

Tusruktu ke kut alu nu sel Baal, god lun mwekin, wanginla ma nukewa mwet matu lasr tuh kemkatu kac in pacl meet ah — un sheep ac un cow, oayapa tulik mukul ac tulik mutan.

25 Vi lægger os ned i vor Skændsel, vor Skam er vort Tæppe, thi mod HERREN vor Gud har vi syndet, vi og vore Fædre fra Ungdommen af til i Dag; vi høre ikke på Herren vor Guds røst.

Lela kut in oan in mwekin lasr, ac lela mwe mwekin lasr in afinkuti. Kut, ac mwet matu lasr, orekma koluk pacl nukewa lain LEUM GOD lasr. Kut tiana akos ma sap lal.”