< Jeremias 3 >
1 Når en Mand frastøder sin hustru, og hun går fra ham og ægter en anden, kan hun så gå tilbage til ham? Er slig en Kvinde ej sunket til Bunds i Vanære? Og du, som boled med mange Elskere, vil tilbage til mig! så lyder det fra HERREN.
Hagi mago ne'mo'ma nenaroma a'ma atrenigeno ana a'mo'ma vuno ru vema ome eritenigeno, neve'a ete vuno ana ara ome avregahifi? E'inama hanuno'a Israeli mopa eri himna vugahie. Hianagi tamagra monko a'mo ve erige atrege huno vano hiaza huteta, menina Nagrite neazo huno Ra Anumzamo'a hu'ne.
2 Se til de nøgne Høje: Hvor mon du ej lod dig skænde? Ved Vejene vogted du på dem som Araber i Ørk. Du vanæred Landet både ved din Utugt og Ondskab,
Hagi tamavua kesga huta mago zama omane agonaramimpima kesazana, ana maka agonafina havi anumzante mono hunenteta monko avu'avaza hu'naze. Tamagra monko a'mo vene'nema esagu kante mani'neno avunteno keaza nehuta, nonkuma'a omne Arapu vahe'mo'zama ka'ma kokampi vano vano hiaza huta savri avu'avazane kefo avu'avazama huta vanoma nehaza zamo mopa eri haviza nehie.
3 en Snare blev dine mange Elskere for dig. En Horkvindes Pande har du, trodser al Skam.
E'i ana agafare Nagra ata kora atrogeno mopafina runontege'na, ko'enena atrogeno mopafina runonte. Ana nehuanagi tamagra monko avu'avaza hu'nea a'mo agaze eri amne hiaza huta tamagazegura nosaze.
4 Råbte du ikke nylig til mig: "Min Fader! Du er min Ungdoms Ven.
Hianagi tamagra Nagrikura huta, osi'ma mani nontegati'ma eno amare'ma e'neana, kagra nerafaga mani'nenka, tagrira tavesirantenka e'nane huta nagrikura nehaze.
5 Vil han evigt gemme på Vrede, bære Nag for stedse?" Se, således taler du, men øver det onde til Gavns.
Anage nehuta tagrira za'zatera arimpa aherante vava huno nevuno tazeri haviza osugahie huta Nagrikura nehaze. Hianagi tamagra'a tamavesi avaririta kea ontahi havi avu'ava zana huvava huta nevaze.
6 HERREN sagde til mig i Kong Josias's Dage: Så du, hvad den troløse Kvinde Israel gjorde? Hun gik op på ethvert højt Bjerg og hen under ethvert grønt Træ og bolede.
Hagi Josaia'ma kinima manino Juda vahe'ma kegavama hu'nea knafina, Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne. Nagri'ma natre'naza Israeli vahe'mo'zama hu'naza avu'ava zana kenampi? Nevente'ma mani fatgo osu a'mo'ma hiaza hu'za maka agonaramimpine, ranra zafaramimofo agafafinena vu'za monko a'nemo'za nehazaza hu'za havi anumzantera monora ome hunte'za vano hu'naze.
7 Jeg tænkte, at hun efter at have gjort alt det vilde vende om til mig; men hun vendte ikke om. Det så hendes svigefulde Søster Juda;
Hagi ana'ma hazage'na Nagrama nagesa antahuana, ana a'mo'a ana'ma huno vano hutesuno'a, nagrite ete egahie hu'na nagesa antahi'noe. Hianagi anara osigeno keontahi nenunkna 'a Juda'a anama hia avu'ava zana avufinti ke'ne.
8 hun så, at jeg forstødte den troløse Kvinde Israel for al hendes Hors Skyld, og at jeg gav hende Skilsmissebrev; den svigefulde Søster Juda frygtede dog ikke, men gik også hen og bolede.
Hagi nagri'ma natre'za vu'naza Israeli vahe'mo'za havi anumzante vu'za mono hunente'za monko avu'ava zama nehaza zama nege'na, a'ma netre'za krenezamiza avo krenezami'na huzmante'noe. Ana'ma hua zana keontahi nenunkna Juda'a ko ke'neanagi korora huno ana monko avu'ava'ma nehiazana otre'ne.
9 Ved sin letsindige Bolen vanærede hun Landet og horede med Sten og Træ.
Na'ankure Israeli vahe'mo'za monko avu'ava zana amane zane hu'za zamagesa nentahi'za zafare'ene havereti'enema tro'ma hu'naza havi anumzante mono'ma hunente'za, monko zama haza zamo mopa eri haviza hu'ne.
10 Og alligevel vendte den svigefulde Søster Juda ikke om til mig af hele sit Hjerte, men kun på Skrømt, lyder det fra HERREN.
Hagi Israeli nenunkna Juda'a Nagrira natreno vuno havi avu'ava zana ome hu'neanagi, nagritera rukrahera huno eno agu'areti huno asunkura osu'ne. Hianagi agra Nagrira eme renavataga huno, amega'ati agu'a rukrahe hu'ne. Nagra Ra Anumzamo'na amana nanekea nehue.
11 Og HERREN sagde til mig: Det troløse Israels Sag står bedre end det svigefulde Judas.
Hagi anante Ra Anumzamo'a mago'ane amanage huno nasami'ne, Israeli vahe'mo'za nagrira natre'za vazage'za, Juda vahe'mo'za keontahi avu'ava hu'naze. Hianagi Israeli vahe'mo'za Juda vahera zamagatere'za osi'a knare hu'naze.
12 Gå hen og udråb disse Ord mod Nord: Omvend dig, troløse Israel, lyder det fra HERREN; jeg vil ikke vredes på eder, thi nådig er jeg, lyder det fra HERREN; jeg gemmer ej evigt på Vrede;
E'ina hu'negu Jeremaiaga noti kazigama me'nea mopafima nemaniza vahetega vunka amanage ome huo, Israeliga nagrira natrenka vu'nana a' mani'nananki etenka nagrite eno. Anama hananke'na Nagra narimpa aheogantegahue. Na'ankure nagra nasunku Anumza mani'noankina narimpa ahegante vava osugahue huno Ra Anumzamo'a hu'ne.
13 men vedgå din Uret, at du forbrød dig mod HERREN din Gud; for de fremmedes Skyld løb du hid og did under hvert grønt Træ og hørte ikke min Røst, så lyder det fra HERREN.
Hagi tamagra hago hazenke hu'none huta kumitamia huama nehuta, Ra Anumzana tagri Anumzamoka keka'a runetrageta, ani'na kuronkuro zafaramimofo agafafina, havi anumzantera monora ome hunenteta, kagri nanekea rutagreta amagera onte'none huta tamasunkura hiho huno Ra Anumzamo'a nehie.
14 Vend om, I frafaldne Søoner, lyder det fra HERREN; thi jeg er eders Herre; jeg tager eder, een fra en By og en fra en Slægt og bringer eder til Zion,
Hagi ke nontahita mani fatgo nosaza mofavre nagamota, Nagrite ete eho huno Ra Anumzamo'a hu'ne. Na'ankure nagra tamagri kva mani'noe. Mago kumapintira mago vahe nevre'na mago nagapintira tare vahe zamavaretere hu'na Saioni agonare vugahue.
15 og jeg giver eder Hyrder efter mit Sind, og de skal vogte eder med Indsigt og Kløgt.
Ana hute'na Nagri nagu'amo'ma hu'nenia zama hu'nesaza vahe kva huhampari zamantegahue. Ana hanuge'za manine'za Nagri antahi zanteti'ene ama' antahizanteti kegava huramante'za tamavre'za vugahaze.
16 Og når I bliver mangfoldige og frugtbare i Landet i hine Dage, lyder det fra HERREN, skal de ikke mere tale om HERRENs Pagts Ark, og Tanken om den skal ikke mere opkomme i noget Hjerte; de skal ikke mere komme den i Hu eller savne den, og en ny skal ikke laves.
Hagi ana knafima rama'a vahe'ma ome forehu hakarema huta ana mopafima mani avi'matesanuta, Nagri huhagerafi huvempage vogisima ko'ma knare knafima tamagranema me'nea zankura tamagesa antahi atresageno ovugahie. Ana vogisigura tamagesa ontahi tamagane kaninemita onkegahaze. Ana nehutma ru'enena huhagerafi huvempage vogisia kasefara trora osugahaze huno Ra Anumzamo'a hu'ne.
17 På hin Tid skal man kalde Jerusalem HERRENs Trone, og der, til HERRENs Navn i Jerusalem, skal alle Folk strømme sammen, og de skal ikke mere følge deres onde Hjertes Stivsind.
Hagi ana knazupa Jerusalemi kumakura Ra Anumzamofo kini tra me'ne hu'za nehanage'za, mika ama mopafi vahe'mo'za Jerusalemi kumate eme atru hu'za Ra Anumzamofo agi'a ahentesga hugahaze. Ana nehu'za keontahi havi zamagu zamagesamofona amagera ontegahaze.
18 I hine Dage skal Judas Hus vandre til Israels Hus, og samlet skal de drage fra Nordens Land til det Land, jeg gav deres Fædre i Eje.
Hagi ana knafina Juda naga'mo'zane Israeli vahemo'zanena noti kaziga moparegama umani naregatira eri mago hute'za erami'za, Nagrama zamafahe'ima zamuge'za erisantima hare'naza mopafina ete emanigahaze.
19 Og jeg, jeg sagde til dig: "Blandt Sønnerne sætter jeg dig, jeg giver dig et yndigt Land, Folkenes herligste Arvelod." Jeg sagde: "Kald mig din Fader, vend dig ej fra mig!"
Hagi Ra Anumzamo'a huno, Nagra amanage hu'na antahintahia hu'noe. Nagra ama vahera zamavare'na Nagra'a mofavregna hu'na kegava huzamantegahue hu'na nagesa antahite'na, erisantima haresaza zana ama mopafina magore huno omane'nea kna mopa hentofa mopa tami'noe. Ana nehu'na nagesama antahuana, Nagrikura nerafa'e nehuta natreta ovu namage antesazegu antahintahia hu'noe.
20 Men som en Kvinde sviger sin Ven, så sveg du mig, Israels Hus, så lyder det fra HERREN.
Hianagi tamagra Israeli vahe'mota mago a'mo'ma nevente mani fatgo osiankna huta, nagritera mani fatgo osu'naze huno Ra Anumzamo'a hu'ne.
21 Hør, der lyder Gråd på de nøgne Høje, Tryglen af Israels Børn, fordi de vandrede Krogveje, glemte HERREN deres Gud.
Hagi agonaramimpintira rankrafage nehazage'za vahe'mo'za antahi'naze. E'i Israeli vahe'mo'za Ra Anumzamofontega zavi krafa nehu'za zamasunku hu'naze. Na'ankure Ra Anumzana zamagra'a Anumzana atre'za havi avu'avaza nevariri'za, antahi omi'naza zanku anara hu'naze.
22 Vend om, I frafaldne Sønner, jeg læger eders Frafald. Se, vi kommer til dig, thi du er HERREN vor Gud.
Hagi ke ontahi mofavre nagamota ete nagrite enke'na ana ke ontahi tamavu tamava zampintira tamazeri kanamara'neno. Anagema hanuge'za veamo'za hu'za tagra ete kagrite'ma neonana, na'ankure kagra Ra Anumzana tagri Anumza mani'nanketa kagritera neone hu'za hugahaze.
23 Visselig, Blændværk var Højene, Bjergenes Larm; visselig, hos HERREN vor Gud er Israels Frelse.
Tagrama monko avu'avazama nehuta, ne'onse agonaramimpine ranra agonaramimpima havi anumzantaminte'ma mono'ma huzmanteta vanoma hu'nona zampintira mago tazahu'zana e'ori'none. Tamage Ra Anumzana tagri Anumzamo agrake Israeli vahe'mota tagura vazigahie.
24 Skændselen åd fra vor Ungdom vore Fædres Gods, deres Småkvæg og Hornkvæg, Sønner og Døtre.
Hianagi tagra mofavrema mani nontegati'ma eno meninte'ma egetama keta e'nonana, tafahe'za maraguzati'za eri fore'ma hu'naza sipisipima, bulimakaoma, ne' mofavrezamima, mofa'nezaminena agaze'a omne Bali havi anumzamofo ami vagare'naze.
25 Vi lægger os ned i vor Skændsel, vor Skam er vort Tæppe, thi mod HERREN vor Gud har vi syndet, vi og vore Fædre fra Ungdommen af til i Dag; vi høre ikke på Herren vor Guds røst.
Ana hu'negu tagra tagazegu huta kepri nehune. Na'ankure tagrane tagehe'zanena Ra Anumzana tagri Anumzamofo avufi kumira hu'none. Tagrama mofavrema mani'nonteti'ma eno amare'ma egeta, Anumzamofo nanekea antahita amagera onte'none.