Jeremias 25
1 Det Ord, som kom til Jeremias om alt Judases folk i Joasias Søns, Kong Jojakim af Judas, fjerde År, det er Kong Nebukadrezar af Babels første År,
Yuda hina bagade Yihoiagimi (Yousaia egefe) amo ea ouligibi ode biyadu amoga, Hina Gode da Yuda dunu ilia hou olelema: ne, nama sia: i. (Amo odega, hina bagade Nebiuga: denese da degabo Ba: bilone soge ouligisu lai).
2 og som Profeten Jeremias talte til alt Judas Folk og alle Jerusalems Borgere:
Na da Yuda fi dunu amola Yelusaleme fi dunu ilima amane sia: i,
3 Fra Amons Søns, Kong Josias af Judas, trettende År til den Dag i Dag, i fulde tre og tyve År er HERRENs Ord kommet til mig, og jeg, talte til eder årle og silde, men I hørte ikke;
“Hina Gode da ode 23amoga (amo da A: mone egefe Yousaia ea ode 13Yuda soge ouligibiga, amogainini, wali eso amoga doaga: i), nama sia: su. Amola na da moloidafa, amo sia: huluanedafa dilima alofele iasu. Be dilia da amo sia: hame nabi.
4 og HERREN sendte årle og silde alle sine Tjenere Profeterne til eder, men I hørte ikke; I bøjede ikke eders Øre til at høre,
Hina Gode da Ea hawa: hamosu dunu, amo balofede dunu dilima asula ahoasu. Be dilia da ili amola hame nabi.
5 når han sagde: "Omvend eder, hver fra sin onde Vej og sine onde Gerninger, at I fra Evighed til Evighed må bo i det Land, jeg gav eder og eders Fædre;
Amo balofede dunu da dilia soge amo Hina Gode da dilia aowalalia eso huluane gaguma: ne ilima i, amo ganodini hahawane esalalaloma: ne, dilia wadela: i esalusu amola wadela: i hawa: hamonanebe fisima: ne sia: i.
6 og hold eder ikke til andre Guder, så I dyrker og tilbeder dem, og krænk mig ikke med eders Hænders Værker til eders Ulykke."
Ilia da dilia Hina Gode ougima: ne, eno ogogosu ‘gode’ ilima mae nodone sia: ne gadoma: ne, amola mae hawa: hamoma: ne sia: i. Dilia da Hina Gode Ea sia: nabawane hamoi ganiaba, E da dilima se hame ia: noba.
7 Nej, I hørte mig ikke, lyder det fra HERREN, og så krænkede I mig med eders Hænders Værker til eders Ulykke.
Be Hina Gode Hisu da dilia Ea sia: hame nabi sia: i. Be dilia da E ougima: ne, loboga hamoi ogogosu ‘gode’ ilima nodone sia: ne gadosu. Amaiba: le, dilila: da amo se iasu dilima doaga: ma: ne, logo fodoi dagoi.
8 Derfor, så siger Hærskarers HERRE: Fordi I ikke vilde høre mine Ord,
Amaiba: le, dilia da Hina Gode Ea sia: hame nababeba: le, E da amane sia: sa,
9 vil jeg sende Bud efter alle Nordens Stammer, lyder det fra HERREN, og til kong Nebukadrezar af Babel, min Tjener, og lade dem komme over dette Land og dets Indbyggere og over alle Folkene heromkring, og jeg vil ødelægge dem og gøre dem til Rædsel, Latter og Spot for evigt.
‘Na da fifi asi gala gagoe (north) amogawi esala, amola Na hawa: hamosu dunu amo Ba: bilone hina bagade Nebiuga: denese, ilima misa: ne sia: mu. Na da Yuda fi amola ea na: iyado fi huluane eso huluane mugului dagoi dialoma: ne, wadela: lesimu. Eno dunu da amo ba: sea, beda: iwane fofogadigimu. Na, Hina Gode, da sia: i dagoi.
10 Jeg fjerner fra dem Fryderåb og Glædesråb, Brudgoms Røst og Bruds Røst, Kværnens Lyd og Lampens Skin,
Ilia da wali hahawane wele sia: sa, amola uda lasu lolo nabe amo ganodini hahawane sia: sa. Be amo ouiya: ma: ne, Na da dagolesimu. Ilia gamali ulagima: ne, ilia da susuligi hame ba: mu amola ilia gagoma ebelei dagoi ba: mu.
11 og hele dette Land skal blive til Ørk og Øde, og disse Folkeslag skal trælle for Babels konge i halvfjerdsindstyve År.
Soge huluane da eno dunu fofogadigima: ne, wadela: lesidafa ba: mu. Amola na: iyado fi huluane da Ba: bilone hina bagade ea udigili hawa: hamosu ode 70 amoga hamomu.
12 Men når der er gået halvfjerdsindstyve År, hjemsøger jeg Babels Konge og Folket der for deres Misgerning, lyder det fra HERREN, også Kaldæernes Land hjemsøger jeg og gør det til evige Ørkener,
Amalalu, Na da Ba: bilone fi amola ilia hina bagade, ilia wadela: i hou dabema: ne, ilima se imunu. Na da ilia soge eso huluane mugului dagoi dialoma: ne, wadela: lesimu.
13 og jeg opfylder på dette Land alle mine Ord, som jeg har talet imod det, alt, hvad der er skrevet i denne Bog, alt, hvad Jeremias har profeteret mod alle Folkene.
Na da Yelemaia ea lafidili amo fifi asi gala wadela: lesimu sia: i, amola e da amo wadela: su hou amo buga ganodini dedei. Amo wadela: su hou huluane Na da Ba: bilone fi ilima iasimu.
14 Thi også dem skal mange Folk og vældige Konger gøre til Trælle, og jeg gengælder dem deres Gerning og deres Hænders Værk.
Ba: bilone fi dunu da wadela: le hamobeba: le, Na da ilima dabema: ne se imunu. Amola fifi asi gala bagohame, amola hina bagade ilia da gasa fili, Ba: bilone fi dunu ilia udigili hawa: hamoma: ne sia: mu.’”
15 Thi således sagde HERREN, Israels Gud, til mig: "Tag dette Bæger med min Vredes Vin af min Hånd og giv alle de Folk, jeg sender dig til, at drikke deraf;
Hina Gode, Isala: ili fi ilia Gode, da nama amane sia: i, “Waini nasu faigelei amo Na ougiga nabai gala ba: ma! Amo gaguli asili, fifi asi gala amoga Na da di asula ahoa, ilima ilia amo waini nasu faigelei ganodini gala moma: ne sia: ma.
16 de skal drikke og rave og rase for Sværdet, jeg sender iblandt dem!"
Ilia da amo nasea, feloale doula masunu. Bai Na da gegesu bagade ilima se ima: ne iasisa.”
17 Og jeg tog Bægeret af HERRENs Hånd og gav alle de Folk, han sendte mig til, at drikke deraf:
Amaiba: le, na da faigelei Hina Gode Ea loboga lale, fifi asi gala amoga Hina Gode da na asunasi, ilima ianu, moma: ne sia: i.
18 Jerusalem og Judas Byer og dets Konger og Fyrster, for at gøre dem til Ørk og Øde, til Spot og til et Forbandelsens Tegn, som det er på denne Dag;
Na sia: beba: le, Yelusaleme fi amola Yuda moilai huluane ilia fi amola hina bagade ilia amola ouligisu dunu huluane da amoga mai. Bai Hina Gode da ilia soge wadela: lesili, bu hafoga: i soge agoane hamomusa: dawa: ma: ne. Amola ilia soge da beda: iwane fofogadigisu liligi ba: ma: ne. Amola dunu da ilia dioba: le, gagabusu aligimu ilegema: ne. Amola wali eso ilia mae fisili, ilia dioba: le gagabusu aligima: ne ilegesa.
19 Farao, Ægypterkongen, med alle hans Tjenere og Fyrster og alt hans Folk,
Eno fi amola dunu da amo faigeleiga wadela: su waini hano moma: ne sia: i, amo ilia dio da hagudu dedei, Idibidi hina bagade amola ea eagene ouligisu dunu amola fi ouligisu dunu; Idibidi fi dunu huluane amola ga fi huluane Idibidi soge ganodini esala; Ase soge hina bagade huluane; Filisidini moilai bai bagade huluane (A: siegelone, Gasa, Egelone amola A: siedode la: idi hame mugului) ilia hina bagade huluane; Idome amola Moua: be amola A: mone soge ilia fi dunu huluane; Daia amola Saidone moilai bai bagade elea hina bagade; Medidela: inia bega: soge huluane ilia hina bagade huluane; Dida: ne amola Dima amola Base moilai bai bagade huluane; Dunu huluane amo da ilia dialuma hinabo dunumuni dadamusa; Ala: ibia soge ea hina bagade huluane; Hafoga: i soge fi huluane ilia hina bagade huluane; Similai amola Ila: me amola Midia fi ilia hina bagade huluane; Amola gagoe (north) soge gadenene amola sedaga, ilia hina bagade huluane. Osobo bagade fifi asi gala huluanedafa da amo waini (Hina Gode Ea ougi) manusa: gala. Amasea, fa: nodafa, Ba: bilone hina bagade da amo faigeleiga waini hano manu.
20 alt Blandingsfolket og alle konger i Uz og Filisterland, Askalon, Gaza og Ekron og Asdods Rest;
21 Edom, Moab og Ammoniterne;
22 alle Tyruss og Zidons Konger og den fjerne strands Konger hinsides Havet;
23 Dedan, Tema og Buz og alle dem med rundklippet Hår;
24 alle Arabernes konger og alle Blandingsfolkets Konger, som hor i Ørkenen;
25 alle Zimris Konger, alle Elams Konger og alle Mediens Konger;
26 alle Nordens Konger, nær og fjern, den ene efter den anden. alle Riger på Jordens Overflade; og Kongen af Sjesjak skal drikke efter dem.
27 Og du skal sige til dem: Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Drik, bliv drukne og spy, fald og rejs eder ikke mere for Sværdet jeg sender iblandt eder!
Amalalu, Hina Gode da nama amane sia: i, “Dunu huluane ilima amane sia: ma! Na, Hina Gode Bagadedafa, da ilima gasa bagadewane ilia da amo waini hano moma: ne sia: sa. Ilia da amo nanu, feloale, isomu. Amasea, ilia da dafane, bu wa: legadomu gogolemu. Bai Na da gegesu bagade ilima iasisa.
28 Og hvis de vægrer sig ved at tage Bægeret af din Hånd og drikke, skal du sige til dem: Så siger Hærskarers HERRE: Drikke skal I!
Be ilia da higa: iba: le, amo waini hano faigeleiga moma: ne, dia loboga hame gaguli nasea, ilima amane olelema, ‘Hina Gode Bagadedafa da dili moma: ne gasa bagade sia: sa.’
29 Thi se, med den By, mit Navn er nævnet over, begynder jeg at handle ilde, og så skulde I gå fri! Nej, I går ikke fri; thi jeg kalder Sværdet hid mod alle dem, som bor på Jorden, lyder det fra Hærskarers HERRE.
Na da Na wadela: lesimu hawa: hamosu amo Na moilai bai bagadedafa (Yelusaleme) amo ganodini muni hemomu. Yelusaleme fi ilia da se iasu hame lamu dawa: lala. Be ilia da se iasu ba: mu. Bai Na da osobo bagade dunu huluane ilima gegesu bagade iasimu. Na, Hina Gode Bagadedafa, da sia: i dagoi.
30 Og du skal profetere alle disse Ord for dem og sige: HERREN brøler fra det høje, løfter sin Røst fra sin hellige Bolig; han brøler over sin Græsgang, istemmer Vinperserråbet over alle, som bor på Jorden.
Di Yelemaia! Na sia: huluane alofele sia: ma! Yuda fi ilima amane olelema, ‘Hina Gode da Hebene gado amoga humu, amola gugelebe agoane sia: mu. E da Ea fi ilima humu. E da dunu da waini fage amo osa: gisia wele sia: sa, amo defele wele sia: mu, amola dunu huluane osobo bagadega esala da Ea wele sia: su nabimu.
31 Drønet når til Jordens Ende, thi HERREN går i Rette med Folkene; over alt Kød holder han Dom, de gudløse giver han til Sværdet, lyder det fra HERREN.
Amola amo wele sia: su da osobo bagade bega: bega: nabimu. Hina Gode da fifi asi gala ilima fofada: mu gala. E da dunu huluane ilima fofada: musa: Ema oule misunu, amola E da wadela: i hamosu dunu medole legemusa: sia: mu. Hina Gode da sia: i dagoi.’”
32 Thi så siger Hærskarers HERRE: Se, Ulykken går fra det ene Folk til det andet, et vældigt Vejr bryder løs fra Jordens Rand.
Hina Gode Bagadedafa da wadela: su amo da fifi asi gala afae ilima doaga: sea, fi eno fi eno ilima masunu, amane sia: sa. Amola fedege agoane, osobo bagade bega: bega: , isula bobodole bagadedafa gilisisa.
33 HERRENs slagne skal på den Dag ligge fra Jordens ene Ende til den anden; der skal ikke holdes Klage over dem, og de skal ikke sankes og jordes; de skal blive til Gødning på Marken.
Amo esoga, dunu amo da Hina Gode da medole legei, amo ilia bogoi da: i hodo da osobo bagade la: idi asili eno la: idi ahoa, amoga afagogoi dialebe ba: mu. Dunu eno da ilima hame asigiba: le, hame didigia: mu. Ilia bogoi da: i hodo da hame uli dogonesi ba: mu. Be ilia da iga lelegela heda: i agoane osoboga dialebe ba: mu.
34 Jamrer, I Hyrder, og skrig, I Hjordens ypperste, vælt jer i Støvet! Thi Tiden, I skal slagtes, er kommet, som en kostelig Skål skal I splintres.
Dilia ouligisu dunu! Dilia Na sibi ouligisu dunu! Ha: giwane dima! Didigia: ma amola gulu da: iya bebesoma! Dilia medole legesu eso da doaga: i dagoi, amola dilia da sibi gawali agoane, medole legei dagoi ba: mu.
35 Hyrderne finder ej Tilflugt, ej Hjordens ypperste Redning.
Dilia da hobeale masunu logo hame ba: mu.
36 Hør, hvor Hyrderne skriger, hvor Hjordens ypperste jamrer! Thi HERREN hærger deres Græsgange,
37 og Fredens Vange lægges øde for HERRENs glødende Vrede;
Dilia da gogonomasa amola digini wele sia: sa. Bai Hina Gode da ougiba: le, dilia fi wadela: lesi dagoi amola dilia musa: olofosu soge amo wadela: lesilalu asi.
38 Løven går bort fra sin Tykning, thi deres Land er lagt øde for det hærgende Sværd, for HERRENs glødende Vrede.
Laione wa: me da ea magufu gelabo yolesisa, amo defele Hina Gode da Ea fi dunu yolesi dagoi. Gegesu ea se bagade nabasu hou da soge huluane wadela: lesili, hafoga: i soge agoane hamoi dagoi.
