Jeremias 23

1 Ve Hyrderne, der ødelægger og adsplitter de får jeg græsser, lyder det fra HERREN.

‌ʻOku pehē ʻe Sihova, ʻE malaʻia ʻae kau tauhi ʻaia ʻoku fakaʻauha mo fakamovetevete ʻae fanga sipi ʻo ʻeku ngoue!

2 Derfor, så siger HERREN, Israels Gud, til de Hyrder, som vogter mit Folk: Da I har adsplittet og spredt mine Får og ikke taget eder af dem, vil jeg nu tage mig af eder for eders onde Gerningers Skyld, lyder det fra HERREN.

Ko ia ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli ki he kau tauhi ʻoku fafanga ʻa hoku kakai; “Kuo mou fakamovetevete ʻeku fanga sipi, ʻo kapusi ʻakinautolu, pea kuo ʻikai ʻaʻahi ʻakinautolu: vakai, te u tautea ʻakimoutolu koeʻuhi ko e kovi ʻo hoʻomou ngaahi faianga, ʻoku pehē ʻe Sihova.

3 Men dem, der er tilovers af mine Får, vil jeg sanke sammen fra alle de Lande, til hvilke jeg har bortstødt dem, og føre dem tilbage til deres Græsgange, og de skal blive frugtbare og mangfoldige.

Pea te u tānaki hono toe ʻo ʻeku fanga sipi mei he ngaahi potu kotoa pē kuo u kapusi ʻakinautolu ki ai, pea te u toe ʻomi ʻakinautolu ki honau lotoʻā; pea te nau fānau mo fakatupu.

4 Da vil jeg sætte Hyrder over dem, og de skal vogte dem; og de skal ikke mere frygte eller ræddes og ingen skal savnes, lyder det fra HERREN.

Pea te u fakanofo kiate kinautolu ʻae kau tauhi ʻaia ʻe fafanga ʻakinautolu: pea ʻe ʻikai te nau toe manavahē, pe vaivai, pea ʻe ʻikai te nau masiva, he ʻoku pehē ʻe Sihova.”

5 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg opvækker David en retfærdig Spire, og han skal herske som Konge og handle viselig og øve Ret og Retfærd i Landet.

ʻOku pehē ʻe Sihova, “Vakai, ʻoku haʻu ʻae ngaahi ʻaho, ʻaia te u fakatupu ai kia Tevita ʻae vaʻa angatonu, pea ʻe pule mo monūʻia ha tuʻi, pea ʻe fai ʻae fakamaau mo e angatonu ʻi he fonua.

6 I hans Dage skal Juda frelses og Israel bo trygt. Og det Navn, man skal give ham er: HERREN vor Retfærdighed.

‌ʻE fakamoʻui ʻa Siuta, pea ʻe nofo fiemālie ʻa ʻIsileli ʻi hono ngaahi ʻaho ko ia: pea ko hono huafa eni ʻe ui ai ia, KO SIHOVA KO HOTAU MĀʻONIʻONI.

7 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da det ikke mere hedder: "Så sandt HERREN lever, der førte Israeliterne op fra Ægypten!"

“Ko ia,” ʻoku pehē ʻe Sihova, “Vakai, ʻoku haʻu ʻae ngaahi ʻaho, ʻaia ʻe ʻikai te nau toe pehē ai, ʻOku moʻui ʻa Sihova, ʻaia naʻe ʻomi ʻae fānau ʻa ʻIsileli mei he fonua ko ʻIsipite.

8 men: "Så sandt HERREN lever, der førte og bragte Israels Huss Afkom op fra Nordens Land og fra alle de Lande, til hvilke han havde bortstødt dem!" Og de skal bo i deres Land.

Ka, ʻOku moʻui ʻa Sihova, ʻaia naʻa ne ʻomi mo tataki mai ʻae hako ʻoe fale ʻo ʻIsileli mei he fonua ʻi he tokelau, pea mei he potu kotoa pē naʻaku kapusi ʻakinautolu ki ai; pea te nau nofo ʻi honau fonua ʻonautolu.”

9 Om Profeterne. Mit Hjerte er knust i Brystet, hvert Ledemod er slapt, jeg er som en drukken, en Mand, overvældet af Vin, for HERRENs Skyld, for hans hellige Ords Skyld.

Kuo mafōfoa hoku loto ʻiate au, koeʻuhi ko e kau palōfita: ʻoku tetetete hoku ngaahi hui; ʻoku ou hangē ko e tangata konā, pea hangē ko e tangata kuo ikuna ʻe he uaine, koeʻuhi ko Sihova, mo ʻene ngaahi folofola māʻoniʻoni.

10 Thi Landet er fuldt af Horkarle, og under Forhandelse, sørger Landet, Ørkenens Græsgange visner. Man haster til det, som er ondt, og er stærk i Uret.

He kuo fonu ʻae fonua ʻi he kau feʻauaki; pea ʻoku mamahi ʻae fonua koeʻuhi ko e kapekape; kuo mōmoa ʻae ngaahi potu ngoue ʻi he toafa, ʻoku kovi honau hala, pea ʻoku taʻetotonu ʻenau fakamālohi.

11 Thi både Profet og Præst er vanhellig, selv i mit Hus har jeg mødt deres Ondskab, lyder det fra HERREN.

“He ʻoku halaia ʻae palōfita mo e taulaʻeiki fakatouʻosi; ʻoku pehē ʻe Sihova, Ko e moʻoni ʻoku ou ʻilo ʻenau kovi ʻi hoku fale.

12 Derfor bliver deres Vej det, som slibrige Stier, i Mørke stødes de ud og snubler deri. Thi Ulykke sender jeg over dem, Hjemsøgelsens År, så lyder det fra HERREN.

Ko ia ʻe ʻiate kinautolu ʻa honau hala ʻo hangē ko e ngaahi hala kehekehe mo fakapoʻuli: pea ʻe tekeʻi atu ʻakinautolu, pea te nau hinga ai: he te u ʻomi ʻae kovi kiate kinautolu, ʻio, ko e taʻu ʻa honau tautea, ʻoku pehē ʻe Sihova:

13 Hos Samarias Profeter så jeg slemme Ting; ved Baal profetered de og vildledte Israel, mit Folk.

Pea kuo u mamata ki he vale ʻi he kau palōfita ʻo Samēlia; he kuo nau kikite ia Peali, pea nau fakahalaia ʻa hoku kakai ko ʻIsileli.

14 Hos Jerusalems Profeter så jeg grufulde Ting: de horer og vandrer i Løgn, de styrker de ondes Hænder, så de ikke vender om enhver fra sin Ondskab. Som Sodoma er de mig alle, dets Folk som Gomorra.

Pea ʻi he kau palōfita ʻo Selūsalema, kuo u mamata foki ki he meʻa fakailifia: kuo nau fai feʻauaki, pea ʻaʻeva ʻi he ngaahi loi: kuo nau tokoni foki ʻae nima ʻoe kau fai kovi, pea ko ia ʻoku ʻikai tafoki ai ha taha mei heʻene angahala: kuo nau hoko kotoa pē ʻo hangē ko Sotoma kiate au, pea mo hono kakai ʻo hangē ko Komola.

15 Derfor, så siger Hærskarers HERRE om Profeterne: Se, jeg giver dem Malurt at spise og Giftvand at drikke; thi fra Jerusalems Profeter udgår Vanhelligelse over hele Landet.

“Ko ia ʻoku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau koeʻuhi ko e kau palōfita: Vakai, te u fafanga ʻakinautolu ʻaki ʻae ʻakau kona, pea te u foaki kiate kinautolu ʻae huhuʻa ʻoe ʻahu ke nau inu: he kuo ʻalu atu ʻae kākā ki he fonua kotoa pē, mei he kau palōfita ʻo Selūsalema.”

16 Så siger Hærskarers HERRE: Hør ikke Profeternes Ord, når de profeterer for eder; de dårer eder kun. Deres eget Hjertes Syn fremfører de, ikke Ord fra HERRENs Mund.

‌ʻOku pehē ʻa Sihova ʻoe ngaahi kautau, “ʻOua naʻa fanongo ki he ngaahi lea ʻae kau palōfita, ʻakinautolu ʻoku kikite kiate kimoutolu, ʻoku nau fielahiʻi ʻakimoutolu: ʻoku nau lea ʻaki ʻae meʻa ʻi honau loto, ka ʻoku ʻikai mei he fofonga ʻo Sihova.

17 De siger til dem, der ringeagter HERRENs Ord: "Det skal gå eder vel!" og til enhver, som vandrer i sit Hjertes Stivsind: "Der skal ikke ske eder noget ondt!"

‌ʻOku nau kei lea pehē kiate kinautolu ʻoku fehiʻa kiate au, naʻe pehē ʻe Sihova, Te mou fiemālie; pea ʻoku nau lea pehē kiate kinautolu taki taha ʻoku muimui ki he holi ʻa hono loto, ʻE ʻikai hoko ha kovi kiate kimoutolu.”

18 Thi hvem stod i HERRENs fortrolige Råd, så han så og hørte hans Ord, hvem lyttede til hans Ord og hørte det?

“He ko hai naʻe tuʻu ʻi he potu lilo ʻa Sihova, ke ne ʻilo mo fanongo ki heʻene folofola? Ko hai kuo fanongo ki heʻene folofola, mo tokanga ki ai?

19 Se, HERRENs Stormvejr, Vreden, er brudt frem, et hvirvlende Stormvejr; det hvirvler over de gudløses Hoved.

Vakai, kuo ʻalu atu ʻia Sihova ʻae matangi ʻahiohio ʻi he houhau, ko e matangi ʻahiohio ʻoku fonu ʻi he kovi: pea ʻe tō lahi ia ki he ʻulu ʻoe angahala.

20 HERRENS Vrede lægger sig ikke, før han har udført og fuldbyrdet sit Hjertes Tanker; i de sidste Dage skal I forstå det.

‌ʻE ʻikai tafoki ʻae houhau ʻo Sihova kaeʻoua ke ne fai, mo fakaʻosi kotoa pē ʻaia ʻoku ne finangalo ki ai: pea te mou ʻilo lahi ʻae meʻa ni ʻi he ngaahi ʻaho ʻamui.”

21 Jeg har ej sendt Profeterne, alligevel løber de, jeg talede ikke til dem, og dog profeterer de.

Naʻe ʻikai te u fekau ʻae kau palōfita na, ka naʻa nau lele: naʻe ʻikai te u lea kiate kinautolu, ka kuo nau kikite.

22 Hvis de står i mit fortrolige Råd og hører mine Ord, så lad dem vende mit Folk fra deres onde Vej og deres Gerningers Ondskab.

Kapau naʻa nau tuʻumaʻu ʻi heʻeku fakakaukau, pea fakahā ki hoku kakai ʻeku ngaahi lea, pehē te nau toki fakatafoki ʻakinautolu mei honau hala kovi, pea mei he kovi ʻo ʻenau ngaahi faianga.”

23 Er jeg kun en Gud i det nære, så lyder det fra HERREN, og ikke en Gud i det fjerne?

‌ʻOku pehē ʻe Sihova, “Ko e ʻOtua au ʻoe ofi pe, pea ʻikai ko e ʻOtua ʻoe mamaʻo foki?

24 Kan nogen krybe i Skjul, så jeg ikke ser ham? lyder det fra HERREN. Er det ikke mig, der fylder Himmel og Jord? lyder det fra HERREN.

‌ʻOku pehē ʻe Sihova, ʻE faʻa fakafufū ia ʻe ha taha ʻi ha ngaahi potu lilo ke ʻoua naʻaku ʻilo ia? ʻOku pehē ʻe Sihova, He ʻoku ʻikai fonu ʻae langi mo māmani ʻiate au?

25 Jeg har hørt, hvad Profeterne, der profeterer Løgn i mit Navn, siger: "Jeg har drømt, jeg har drømt!"

Kuo u fanongo ki he ngaahi meʻa ʻoku lea ʻaki ʻe he kau palōfita, ʻakinautolu ʻoku kikite loi ʻi hoku huafa, ʻo pehē, kuo u misi, kuo u misi.

26 Hvor længe skal det vare? Har Profeterne, som profeterer Løgn og deres Hjertes Svig, mon i Sinde

‌ʻE fēfē hono fuoloa ʻoe meʻa ni ʻi he loto ʻoe kau palōfita ʻoku kikite ʻaki ʻae ngaahi loi? ʻio, ko e kau palōfita ʻoku kākā mei honau loto;

27 og higer de efter at få mit Folk til at glemme mit Navn ved de Drømme, de meddeler hverandre, ligesom deres Fædre glemte mit Navn over Baal?

‌ʻAkinautolu ni ʻoku fie fakangaloʻi fakangaloʻi hoku huafa ʻe heʻenau ngaahi tamai koeʻuhi ko Peali.

28 Den Profet, som har en Drøm, meddele sin Drøm, men den, hos hvem mit Ord er, tale mit Ord i Sandhed! Hvad har Strå med Kærne at gøre? lyder det fra HERREN.

Ko e palōfita ʻoku maʻu ha misi tuku ke ne lea ʻaki ʻae misi; pea ko ia ʻoku maʻu ʻeku folofola, tuku ke ne lea moʻoni ʻaki ʻeku folofola ʻOku pehē ʻe Sihova, Ko e hā ʻae kafukafu ʻi he uite?

29 Er ikke mit Ord som Ild, lyder det fra HERREN, og som en Hammer, der knuser Fjelde?

‌ʻOku pehē ʻe Sihova; ʻIkai ʻoku tatau ʻeku folofola mo e afi? Pea hangē ko e hamala ke tā mo laiki ʻaki ʻae maka?

30 Se, derfor kommer jeg over Profeterne, lyder det fra HERREN, de, som stjæler mine Ord fra hverandre.

Ko ia, ʻoku pehē ʻe Sihova, Vakai, ʻoku ou fehiʻa ki he palōfita, ʻoku nau taki taha kaihaʻa ʻeku lea mei hono kaungāʻapi

31 Se, jeg kommer over Profeterne, lyder det fra HERREN, de, som taler af sig selv og dog siger: "Så lyder def fra HERREN."

‌ʻOku pehē ʻe Sihova, Vakai, ʻoku ou fehiʻa ki he kau palōfita, ʻakinautolu ʻoku nau lea ʻaki honau ʻelelo, ʻo pehē, ʻOku pehē ʻe ia.

32 Se, jeg kommer over Profeterne, som profeterer og udspreder Løgnedrømme, lyder det fra HERREN, og vildleder mit Folk med deres Løgne og Pralen, og jeg har ikke sendt dem eller givet dem nogen Befaling; de bringer ikke dette Folk nogen Hjælp, lyder det fra HERREN.

‌ʻOku pehē ʻe Sihova, Vakai, ʻoku ou fehiʻa kiate kinautolu ʻoku kikite ʻaki ʻae ngaahi misi kākā, pea lea ʻaki ia, pea fakahalaʻi ʻa hoku kakai ʻaki ʻenau ngaahi loi, mo e kākā; ka naʻe ʻikai te u tala ke nau ʻalu, pe fekau ʻakinautolu: ko ia ʻe ʻikai siʻi te nau momoʻi ʻaonga ki he kakai ni, ʻoku pehē ʻe Sihova.”

33 Når dette Folk eller en Profet eller Præst spørger dig: "Hvad er HERRENs Byrde?" skal du svare: "Byrden er I, men jeg kaster eder af," lyder det fra HERREN.

Pea ʻoka fehuʻi kiate koe, ʻae kakai ni, pe ha palōfita, pe ha taulaʻeiki, ʻo pehē, “Ko e hā ʻae lea mamafa meia Sihova? Te ke pehē leva kiate kinautolu, ‘Ko e lea mamafa ʻoe hā?’ ʻOku pehē ʻe Sihova, ‘Ko e moʻoni te u liʻaki ʻakimoutolu.’

34 Og Profeten, Præsten og Folket, som siger "HERRENs Byrde", den Mand og hans Hus vil jeg hjemsøge.

Pea ko e palōfita, mo e taulaʻeiki, pea mo e kakai, ʻaia te nau pehē, ‘Ko e lea mamafa meia Sihova, Te u tautea ʻae tangata ko ia mo hono fale.’

35 Således skal I sige til hverandre, Mand til Mand: "Hvad svarede HERREN?" og: "Hvad talede HERREN?"

Pea te mou taki taha fepehēʻaki ki hono kaungāʻapi, pea taki taha ki hono tokoua, ‘Ko e hā ʻae tala ʻa Sihova?’ Pea, ‘Ko e hā kuo folofolaʻaki ʻe Sihova?’

36 Men om HERRENs Byrde må I ikke mere tale, thi Byrden for enhver skal være hans eget Ord. Og I laver om på den levende Guds, Hærskarers HERREs, vor Guds, Ord.

Pea ʻe ʻikai te mou toe lea ki he lea mamafa meia Sihova: he ko e lea ʻae tangata taki taha ko ʻene kavenga ia; he kuo mou fakakehe ʻae folofola ʻae ʻOtua moʻui, ko Sihova ʻoe ngaahi kautau ko hotau ʻOtua.

37 Således skal du sige til Profeten: "Hvad svarede HERREN?" og: "Hvad talede HERREN?"

Pea te ke lea pehē ki he palōfita, ‘Ko e hā ʻae tali ʻa Sihova kiate koe?’ Pea, ‘Ko e hā kuo folofolaʻaki ʻe Sihova?’

38 Og dersom I siger: "HERRENs Byrde" derfor, så siger HERREN: Fordi I siger dette Ord: "HERRENs Byrde", skønt jeg sendte eder det Bud: "I må ikke sige "HERRENs Byrde!"

Ka ʻi hoʻomou pehē mai, ‘Ko e lea mamafa meia Sihova;’ ko ia ʻoku pehē ʻe Sihova, koeʻuhi ʻoku mou lea ʻaki ʻae lea ni, ‘Ko e tala mamafa meia Sihova,’ pea kuo u fekau kiate kimoutolu, ʻo pehē, ʻoua naʻa mou pehē, ‘Ko e lea mamafa meia Sihova?’

39 se, derfor vil jeg løfte eder op og kaste eder og den By, jeg gav eder og eders Fædre, bort fra mit Åsyn

Ko ia, Vakai, Ko au, ʻIo, Ko au, te u fakangalongaloʻi ʻaupito ʻakimoutolu, pea te u liʻaki ʻakimoutolu, pea mo e kolo naʻaku foaki kiate kimoutolu mo hoʻomou ngaahi tamai, pea te u kapusi ʻakimoutolu ʻi hoku ʻao:

40 og pålægge eder evig Skændsel og Spot, som aldrig glemmes.

Pea te u fakaongoongo koviʻi ʻakimoutolu ʻo taʻengata, pea fakatupu kiate kimoutolu ʻae mā ʻo taʻengata, ʻaia ʻe ʻikai fakangalongaloʻi.”