Jeremias 17

1 Optegnet er Judas Synd med med griffel af jern, med Diamantspids ristet i deres Hjertes Tavle og på deres Altres Horn,

Hagi Juda vahe'mokizmi kumira roro hu'nea aini zotareti havegna'ma huno hankaveti'nea zamagu'arera hanagati'za krenente'za, Kresramanama nevaza itaraminte'ma me'nea pazivetaminte'enena hanagati'za krente'naze.

2 når Sønnerne kommner deres Altre og Asjerer i Hu, på alle grønne Træer, på de høje Steder,

Hagi ana vahe'mo'za havi anumzantaminte'ma Kresramanama nevaza itama tro nehu'za, Asera a' havi anumzamofo amema'ama zafare'ma antre'za tro'ma hute'za, ranra zafa agafaramimpine agonaramimpinema ante'naza zantaminkura mofavre naga'zmimo'za zamagera okani'za vu'za monora ome hunezmantaze.

3 på Bjergene på Marken. Din Rigdom, alle dine Skatte giver jeg hen til Rov til Løn for din Synd, så langt dine Grænser når.

E'ina hu'negu Nagra tamagri ha' vahera zamatresuge'za Nagri agonaramimpina ne-eza havi anumzante'ma mono'ma hunentaza kumatamina eme eri haviza nehu'za, zagone marerisa feno zantaminena rohu eme tamare'za eri'za vugahaze. Na'ankure tamagrama mopatamifima kumi'ma huta eri hakarema hu'naza zante anara hugahaze.

4 Din Hånd må slippe din Arvelod, den, jeg gav dig. Jeg lader dig, trælle for Fjender i et ukendt Land, thi Ild luer op i min Vrede, den brænder evigt.

Erisanti haregahazema hu'nama tami'noa mopa azeri so'e osu atregahaze. Nagra tamatresugeta keta antahitama osu'naza moparega ha' vahetamimofo eri'za vahe umanigahaze. Na'ankure tamagrama hazazamo narimpa ahe'zana eri akru hazageno, tusi narimpa ahe vava nehiankino, mago vahe'mo'a ana tevea rusura osugahie.

5 Så siger HERREN: Forbandet være den Mand, som stoler på Mennesker, og som holder Kød for sin Arm, hvis Hjerte viger fra HERREN.

Hagi Ra Anumzamo'a amanage huno hu'ne, Vahete'ma amuha'ma nehuno vahe'mo naza hugahie nehuno, vahe'mofo hankavegu'ma nentahino, Nagri'ma amefi'ma hunenamia vahe'mo'a sifnafi manigahie.

6 Han bliver som Ødemarkens Ene og får ej Lykke at se; han bor i glødende Ørk, i Saltland, hvor ingen fæster Bo.

E'inahu'ma hania vahe'mo'a hagege kokampi me'nea trazankna hu'neankino, henkama manino vanifina so'e nomani'zana omanigahie. Ana hu'neankino agra hagege kokampima hagemoke hu'negeno vahe'ma nomanifi manigahie.

7 Velsignet være den Mand, som stoler på HERREN, og hvis Tillid HERREN er.

Hianagi iza'o Ra Anumzamofonte amentinti nehuno, Agritema amuha'ma nehania vahe'mo'a asomu'ene manigahie.

8 Han bliver somn et Træ, der er plantet ved Vand, og strækker sine Rødder til Bækken, ej ængstes, når Heden komnmer, hvis Løv er frodig grønt, som ej ængstes i Tørkens År eller ophører med at bære Frugt.

Hagi e'inahuma nehia vahe'mo'a, tinke'nare hankre'naza zafamo'ma rafu'na atregeno fenkame timpi urami'negeno, zagegnama egeno'a korera nosiankna nehie. E'ina hu'neankino zage knafinena ani'na eri nemareno raga rente vava huno vugahie.

9 Hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt, hvo kender det?

Hagi vahe'mofo agu'afina vahe'ma revatagama hu'zamoke aviteno mago krigna hu'neankino kanamaregara osu'ne. Ana hu'negu iza ana zana keno antahino hugahie?

10 Jeg, HERREN, jeg ransager Hjerte og prøver Nyrer for at gengælde hver hans Færd, hans Gerningers Frugt.

Hianagi Nagra Ra Anumzamo'na vahe'mofo antahi'zana ke'na antahi'na nehu'na, vahe'mofo agu'anena rezagane'na negoe. Ana nehu'na zamagrama nehaza zamavu zamavate ante'na mizana zamitere nehue.

11 Som en Agerhømme på Æg, den ikke har lagt, er den, der vinder Rigdom med Uret; han må slippe den i Dagenes Hælvt og slår ved sin Død som en Dåre.

Hagi fatgo osu kanteti'ma zago fenoma eri atruma nehaza vahe'mo'za, namamo agra'a onte'nea amute anukino mase'negeno horaho hiankna nehaze. Ana hu'neanki'za kasefa vahe mani'neza ana feno zana atre vagarete'za, ozafama ome resazana zamunte omane negi nagi vahe manigahaze.

12 En Herlighedstrone, en urgammel Høj er vor Helligdoms Sted.

Hagi nagra amanage hu'noe, Ra Anumzamofo hihamu hankave'ane kini tra'mo'a ese agafareti mesga huno meno e'neno, mono noma'afi me'negeta monora hunentone.

13 HERRE, du Israels Håb, enhver, der forlader dig, får Skam; de, der falder fra dig, skal udryddes af Landet, thi HERREN, er Kilden med levende Vand, forlod de.

Ra Anumzamoka Israeli vahe'mo'za Kagrite'ma amuha'ma nehaza Anumza mani'nane. Iza'o rukrahe'ma huno katreno vania vahe'mo'a agazegu nehuno kugusopafi avon krente'negeno fanene hiankna hugahie. Na'ankure Ra Anumzamoka kagra vahemo'ma neneno kasefa'ma huno manisia kampui tinkna hu'nananagi, kagri'ma katre'naza agafare anara hugahaze.

14 Læg mig, HERRE, så jeg læges, frels du mig, så jeg frelses, thi du er min Ros.

Ra Anumzamoka krifintira nazeri kanamarege'na kanamare'na nemani'na, nagu'vazinka navarege'na knare hu'na manisue. Na'ankure kagri kagige'za husga hunegantoe.

15 Se, de andre siger til mig: "Hvor er HERRENs Ord? Lad det konmme!"

Hagi antahio, Israeli vahe'mo'za kiza zokago kea hunenante'za, Ra Anumzamofo naneke hunka huama'ma nehana nanekea, iga me'nefi atregeno ana nanekemo'a nena'a efore hinketa kamneno? hu'za nehaze.

16 Jeg vægred mig ej ved at være Hyrde i dit Spor", begæred ej heller Ulykkens Dag, du ved det; hvad der udgik fra mine Læber, er for dit Åsyn.

Ra Anumzamoka nagri vahe'ma kegava huo hunka'ma nami'nana eri'zana atrena ofre'noe. Ana nehu'na mago zupa kagrikura hu'na, ama vahetera kari atregeno eme zamazeri haviza hino hu'na osu'noe. Maka nanekema hu'noana kagra ko kenka antahinka hu'nane.

17 Bliv ikke en Rædsel for mig, du min Tilflugt på Ullykkens Dag.

Ra Anumzamoka kagra nazeri korora osuo. Na'ankure hazenke zama ne-esigenka kagrake'za fra'ma kisanua kumani'a manigahane.

18 Lad Forfølgerne beskæmmes, lad ej mig beskæmmes, lad dem forfærdes, lad ej mig forfærdes; send over dem Ulykkens Dag, knus dem og gentag Slaget!

Hagi knama nami'za nazeri havizama nehaza vahera zamazeri zamagaze huo. Hianagi nagrira natrege'na nagazegura nehu'na, antahintahi hakarea osa'neno. Hagi ana vahera kna nezaminka mago'ane ante agofetu hunka zamazeri haviza huo.

19 Således sagde HERREN til mig: Gå hen og stil dig i Folkets Sønners Port, ad hvilken Judas Konger går ind og ud, og i alle Jerusalemns Porte

Hagi Ra Anumzamo'a nagrira nasamino, Kagra vunka Jerusalemi kuma kafaraminte ome otio. Ese'ma uotisanana veamokizmi kafanema hu'nea kafanteti'ma, Juda kini vahe'mo'zama ufre'za atirami'zama nehaza kafante uotio. Ana'ma hutenka vunka maka kafaraminte'enena ome otitere nehunka,

20 og sig til dem: Hør HERRENS Ord, I Judas Konger og hele Juda og alle Jerusalems Borgere, som går ind ad disse Porte!

amanage hunka maka vahera zamasamio. Ama kuma kafaramimpinti'ma ufreta atiramitama nehaza vahe'motane, Juda kini vahe'motane Jerusalemi kumapima nemaniza vahe'motane, maka Juda vahe'motanena Ra Anumzamo'ma hania nanekea kama antahiho.

21 Så siger HERREN: Vogt eder for eders Sjæles Skyld, at I ikke bærer Byrder ind gennem Jerusalems Porte på Sabbatsdagen!

Ra Anumzamo'a huno, Nagrama hanua koro kea antahiho. Tamagrama knare huta mani'sanunema hanuta, mani fruhu kna Sabatirera Jerusalemi kumamofo kafaramimpintira feno zana erita marerita atiramita osiho.

22 Bring ingen Byrde ud af eders Huse på Sabbatsdagen og gør intet Arbejde, men hold Sabbalsdagen hellig, som jeg bød eders Fædre.

Sabati knarera nontamifintira knama huga zana eri fegira nonteta, eri'zanena e'oriho. Hianagi Nagra tamagehe'ima zamasami'na Sabati kna ruotge hu'ne hu'nama zamasami'noa kante amage anteta kegava hiho.

23 De hørte ikke og bøjede ikke deres Øre, men gjorde Nakken stiv for ikke at høre eller tage ved Lære.

Hianagi tamagri tamagehe'za ana nanekea antahi'za amagera nonte'za rukrahema hu'za ana nanekema antahi zankura zamavaresra hu'ne. Ana nehu'za zamavumro'ma ante kema huana zamagesa ante'za ontahi'naze.

24 Men hvis I hører mig, lyder det fra HERREN, så I ikke bringer nogen Byrde ind gennem denne Bys Porte på Sabbatsdagen, men holder den hellig og ikke gør noget Arbejde på den,

Hianagi Nagri nanekema antahita, kuma kafaramimpinti'ma feno zama erita atiramita mareritama nosuta, zagore'ma notreta, Sabati kna zupa eri'zama e'norita, Sabatima kegavama hanage'za,

25 så skal Konger og Fyrster, som sidder på Davids Trone, drage ind ad denne Bys Porte med Vogne og Heste, de og deres Fyrster, Judas Mænd og Jerusalems Borgere, og denne By skal stå til evig Tid.

kini vahemo'zane eri'za vahe zamimo'zanena ama ana kuma kafaramimpinti mareri'za atirami'za huvava hugahaze. E'ina nehanigeno Deviti nagapinti kinia efore hunante anante hu'za Jerusalemi kumapina kini tratera manigahaze. Maka zupa kini vahemo'zane eri'za vahe'zamimo'zanena, karisizamifine hosi agumpine mani'neza, kuma kafaramimpintira mareri'za atirami'za nehu'za, Juda vahe amu'nompina vano hugahaze. Ana nehanage'za ama rankumapina vahera manivava hu'za vugahaze.

26 Og fra Judas Byer, fra Jerusalems Omegn, fra Benjamins Land, fra Lavlandet, Bjergene og Sydlandet skal man komme og bringe Brændoffer, Slagtoffer, Afgrødeoffer og Røgelse og Takoffer til HERRENs Hus.

Hagi Jerusalemi kuma'mofoma megagi'nea kumatamimpinti'ene Juda mopafima me'nea kumatamimpinti'ene, Jerusalemi kuma tavaonte'ma megagi'nea ne'onse kumatamimpinti'ene, Benzameni naga'mokizmi mopafinti'ene, zage fre kazigama me'nea ne'onse agonaramimofo agafinti'ene, agonaramimpima me'nea mopafinti'ene, Negevi kazigatiki hu'za vahera ne-e'za, tevefima kre fananehu ofane, mago'a ofaramine, witi ofaramine, mana nentake'za insensine, muse ofanena eri'za Ra Anumzamofo mono nontega egahaze.

27 Men hvis I ikke hører mit Ord om at holde Sabbatsdagen hellig og om ikke at bære nogen Byrde ind gennem Jerusalems Porte på Sabbatsdagen, så sætter jeg Ild på dets Porle, og den skal fortære Jerusalems Paladser uden at slukkes.

Hianagi tamagra Nagri kema ontahita Sabatima kegavama nosuta, mago'a knare'ma nehazaza huta, Jerusalemi kumamofo kafaramimpinti'ma fenozama erita marerita atiramita nehuta Sabati zupama ke'onke zama zagore'ma atresage'na, Nagra Jerusalemi kuma kafaramintera teve tagintesanugeno nereno, Jerusalemi kumapima me'nea ranra nontaminena teno vuno eno huno neresigeno, mago vahe'mo'a ana tevea rusura osugahie.