Jeremias 16
1 HERRENs Ord kom til mig således
Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyildi: —
2 Du skal ikke tage dig en Hustru og ikke have Sønner eller Døtre på dette Sted.
Sǝn ayal zatini ǝmringgǝ almaysǝn, xundaⱪla muxu zeminda oƣul-ⱪiz pǝrzǝnt tapmaysǝn.
3 Thi så siger HERREN om de Sønner og Døtre, der fødes på dette Sted, og om Mødrene, som føder dem, og Fædrene, som avler dem i dette Land:
Qünki Pǝrwǝrdigar bu yǝrdǝ tuƣulƣan oƣul-ⱪizlar, bu zeminda ularni tuƣⱪan anilar wǝ ularni tuƣdurƣan atilar toƣrisida mundaⱪ dǝydu: —
4 En smertefuld Død skal de dø; der skal ikke holdes Dødeklage over dem, og de skal ikke jordes; til Gødning på Marken skal de blive. De skal omkomme ved Sværd og Hunger; deres Lig skal være Hinmmmmelens Fugle og Jordens Dyr til Æde.
Ular ǝlǝmlik kesǝllǝr bilǝn ɵlidu; ular üqün ⱨeq matǝm tutulmaydu, ular kɵmülmǝydu; ɵlükliri tezǝktǝk tupraⱪ yüzidǝ yatidu, ular ⱪiliq, ⱪǝⱨǝtqilik bilǝn yǝp ketilidu; jǝsǝtliri asmandiki uqar-ⱪanatlar wǝ zemindiki ⱨaywanatlar üqün ozuⱪ bolidu.
5 Thi så sigem HERREN: Kom ikke i Sorgens Hus, gå ikke til Klage, vis dem ikke Medynk, thi jeg lager min Fred fra dette Folk, lyder det fra HERREN, både Nåde og Barmhjerlighed;
Qünki Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Sǝn [Yǝrǝmiya], ⱨaza boluwatⱪan ⱨeqbir ɵygǝ kirmǝ, yaki ɵlgǝnlǝr üqün aⱨ-zar kɵtürüx yaki ɵkünüxkǝ barma; qünki Mǝn bu hǝlⱪtin hatirjǝmlikimni, meⱨir-muⱨǝbbitimni wǝ rǝⱨimdilliklirimni elip taxlidim, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
6 og store og små skal dø i dette Land og ikke jordes. De skal ikke holde Dødeklage eller ridse Huden eller klippe sig for deres Skyld,
Uluƣlardin tartip pǝslǝrgiqǝ bu zeminda ɵlidu; ular yǝrgǝ kɵmülmǝydu; ⱨeqkim ular üqün aⱨ-zar kɵtürmǝydu, yaki ularni dǝp, ya ǝtlirini tilmaydu, ya qaqlirini qüxürüwǝtmǝydu;
7 bryde Brød til en, der har Sorg, til Trøst for den døde, eller kvæge ham med Trøstebæger for Fader og Moder.
ular ⱪariliⱪ tutⱪanlarni yoⱪlap, nan oxtumaydu, ɵlgǝnlǝr üqün kɵngül sorimaydu; ata-anisi ɵlgǝnlǝr üqün ⱨeqkim tǝsǝlli ⱪǝdǝⱨini sunmaydu.
8 Og kom ikke i et Gildehus for at sidde iblandt dem og spise og drikke;
Sǝn bolsang ǝl-yurt bilǝn billǝ yǝp-iqixkǝ toy-bǝzmǝ bolƣan ɵygimu kirmǝ;
9 thi så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, for eders Øjne og i eders Dage gør jeg på dette Sted Ende på Fryderåb og Glædesråb, Brudgoms Røst og Bruds Røst.
qünki samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar, Israilning Hudasi mundaⱪ dǝydu: — Mana, Mǝn ɵz künliringlarda wǝ ɵz kɵz aldinglarda, bu yǝrdin tamaxining sadasini, xad-huramliⱪ sadasini wǝ toyi boluwatⱪan yigit-ⱪizning awazlirini tohtitimǝn.
10 Når du forkynder dette Folk alle disse Ord, og de siger til dig: "Hvorfor udtaler HERREN al den store Ulykke over os, og hvad er det for en Brøde og Synd, vi har gjort mod HERREN vor Gud?"
Xundaⱪ boliduki, sǝn bu hǝlⱪⱪǝ bu sɵzlǝrning ⱨǝmmisini eytⱪiningda, ular sǝndin: «Nemixⱪa Pǝrwǝrdigar muxundaⱪ zor bir külpǝtni beximizƣa qüxürüxkǝ bekitkǝn? Bizning ⱪǝbiⱨlikimiz zadi nemǝ? Pǝrwǝrdigar Hudayimiz aldida zadi sadir ⱪilƣan nemǝ gunaⱨimiz bardu?» — dǝp soraydu.
11 svar dem så: Fordi eders Fædre forlod mig, lyder det fra HERREN, og holdt sig til andre Guder og dyrkede og tilbad dem; mig forlod de og holdt ikke min Lov;
Əmdi sǝn ularƣa mundaⱪ dǝysǝn: — Qünki ata-bowiliringlar Mǝndin waz kǝqkǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — ⱨǝmdǝ baxⱪa ilaⱨlarƣa ǝgixip ularning ⱪulluⱪida bolƣan, ularƣa qoⱪunƣan; ular Mǝndin waz kǝqkǝn, Tǝwrat-ⱪanunumni ⱨeq tutmiƣan;
12 og I bærer eder værre ad end eders Fædre, thi se, I vandrer hver efter sit onde Hjertes Stivsind uden at høre mig;
silǝr bolsanglar, ata-bowililiringlardin tehimu bǝttǝr ⱪilƣansilǝr; mana, ⱨǝrbiringlar ɵz rǝzil kɵnglidiki jaⱨilliⱪning kǝynigǝ kirip, Manga ⱨeq ⱪulaⱪ salmiƣansilǝr;
13 derfor slænger jeg eder bort fra dette Land til et Land, I ikke kender, så lidt som eders Fædre, og der skal I dyrke andre Guder både bag og Nat; thi jeg vil ikke give eder Nåde.
Xunga Mǝn silǝrni bu zemindin elip, silǝr yaki ata-bowiliringlar ⱨeq bilmǝydiƣan baxⱪa bir zeminƣa taxlaymǝn; silǝr xu yǝrdǝ keqǝ-kündüz baxⱪa ilaⱨlarning ⱪulluⱪida bolisilǝr; qünki Mǝn silǝrgǝ ⱨeq meⱨirni kɵrsǝtmǝymǝn.
14 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da det ikke mere hedder: "Så sandt HERREN lever, der førte Israeliterne op fra Ægypten!"
Xunga mana, xu künlǝr keliduki, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — «Israillarni Misir zeminidin ⱪutⱪuzup qiⱪarƣan Pǝrwǝrdigarning ⱨayati bilǝn!» degǝn ⱪǝsǝm ⱪaytidin ixlitilmǝydu,
15 men: "Så sandt HERREN lever, der førte Israeliterne op fra Nordens Land og alle de Lande, til hvilke han havde stødt dem bort!" Og jeg fører dem hjem til deres Land, som jeg gav deres Fædre.
bǝlki [xu künlǝrdǝ] «Israillarni ximaliy zeminidin wǝ Ɵzi ularni ⱨǝydigǝn barliⱪ zeminlǝrdin ⱪutⱪuzup qiⱪarƣan Pǝrwǝrdigarning ⱨayati bilǝn!» dǝp ⱪǝsǝm iqilidu. Qünki Mǝn ularni ata-bowiliriƣa tǝⱪdim ⱪilƣan zeminiƣa ⱪayturimǝn.
16 Se, jeg sender Bud efter Fiskere i Mængde, lyder det fra HERREN, og de skal fiske dem; og siden sender jeg Bud efter Jægere i Mængde, og de skal jage dem fra hvert Bjerg, hver Høj og Klippernes Kløfter.
Ⱨalbuki, mana ⱨazir bolsa, Mǝn nurƣun beliⱪqilarni ǝwǝtip ularni tutⱪuzuxⱪa qaⱪirimǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar; — andin nurƣun owqilarni ǝwǝtip ularni ⱪoƣlap owlaxⱪa qaⱪirimǝn; ular ularni ⱨǝrbir taƣdin, ⱨǝrbir egizliktin, ⱪiya taxlarning ƣar-ⱪisilqaⱪliridin tepiwalidu.
17 Thi mine Øjne er rettet på alle deres Veje; de er ikke skjult for mig, og deres Brøde er ikke dulgt for mine Øjne.
Qünki kɵzlirim ularning barliⱪ yolliri üstidǝ turidu; ular aldimda ⱨeq suⱪunalmidi, ularning ⱪǝbiⱨliki kɵzlirimdin ⱨeq yoxurulmidi.
18 Og først giver jeg dem tvefold Gengæld for deres Brøde og Synd, fordi de vanhelligede mit Land med deres væmmelige Guders Ådsler og fyldte min Arvelod med deres Vederstyggeligheder.
Lekin Mǝn awwal ularning ⱪǝbiⱨlikini wǝ gunaⱨini bexiƣa ⱨǝssilǝp ⱪayturimǝn; qünki ular zeminimni yirginqlik nǝrsilǝrning ɵlükliri bilǝn bulƣiƣan, Mening mirasimni lǝnǝtlik nǝrsiliri bilǝn toldurƣan.
19 Herre, min Styrke, mit Værn, min Tilflugt i Nødens Stund! Til dig skal Folkeslag komme fra den vide Jord og sige: "Vore Fædre arved kun Løgn, Afguder, ingen af dem hjælper.
— I Pǝrwǝrdigar, Sǝn mening küqüm wǝ ⱪorƣinimsǝn, azab-oⱪubǝt künidǝ baxpanaⱨimsǝn. Əllǝr bolsa yǝr yüzining qǝt-qǝtliridin yeningƣa kelidu wǝ: «Bǝrⱨǝⱪ, ata-bowilirimiz yalƣanqiliⱪ ⱨǝm bimǝnilikkǝ mirashorluⱪ ⱪilƣan; bu nǝrsilǝrdǝ ⱨeq payda yoⱪtur.
20 Kan et Menneske lave sig Guder? De er dog ikke Guder!"
Insanlar ɵz-ɵzigǝ hudalarni yasiyalamdu?! Lekin yasiƣini Huda ǝmǝstur!» — dǝydu.
21 Se, derfor lader jeg dem mærke, denne Gang lader jeg dem mærke min Hånd og min Styrke; og de skal kende, at mit Navn er HERREN.
— Xunga, mana, Mǝn bu ⱪetim [bu rǝzil hǝlⱪⱪǝ] xuni obdan bildürimǝn, — ularƣa Mening ⱪolum wǝ küq-ⱪudritimni obdan bildürimǝn; xuning bilǝn ular Mening namimning Pǝrwǝrdigar ikǝnlikini bilidu!
