Jeremias 15
1 Da sagde HERREN til mig: Om så Moses og Samuel stod for mit Åsyn, vilde mit Hjerte ikke vende sig til dem. Jag dette Folk bort fra mit Åsyn!
Eka Jehova Nyasaye nowachona kama: “Kata dabed ni Musa gi Samuel ema nyalo chungʼ e nyima, to ok anyal weyonegi richogi. Golgi oko e nyima! Wegi gidhi!
2 Og når de spørger dig: "Hvor skal vi gå hen?" så svar dem: Så siger HERREN: Hvo Dødens er, til Død, hvo Sværdets er, til Sværd, hvo Hungerens er, til Hunger, hvo Fangenskabets er, til Fangenskab!
To ka gipenji ni, ‘Ere kama wanyalo dhiyoe?’ To nyisgi ni, ‘Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: “‘Mago matho ochomo, tho nonegi; mago ma ligangla ochomo, noneg gi ligangla; to mago ma kech ochomo, kech nonegi; to mago ma twech ochomo, noter e twech.’”
3 Jeg sætter fire Magter over dem, lyder det fra HERREN: Sværdet til at slå ihjel, Hundene til at slæbe bort, Himmelens Fugle og Jordens Dyr til at æde og ødelægge.
Jehova Nyasaye owacho niya, “Abiro oro masiche angʼwen mopogore opogore, ma gin ligangla mar nek kod guogi maywayo gi mabor gi winy mafuyo e kor polo gi ondiegi mag bungu mondo okidhgi kendo tiekogi.
4 Jeg gør dem til Rædsel for alle Jordens Riger for Ezekiass Søns, Kong Manasse af Judas, Skyld, for alt, hvad han gjorde i Jerusalem.
Anami pinjeruodhi duto mag piny bed gibuok kuomgi nikech gima Manase wuod Hezekia ruodh Juda notimo e Jerusalem.
5 Hvo føler, Jerusalem, for dig, hvo ynker dig vel, hvo bøjer af fra Vejen og spørger til dig?
“Ere ngʼama nokechi, yaye Jerusalem? Ere ngʼama biro ywagi? Ere ngʼama nochungʼ ma penji kaka idhi?”
6 Du vragede mig, så lyder def fra HERREN; du veg bort. Jeg udrækker Hånden, udsletter dig, træt af at ynkes.
Jehova Nyasaye owacho niya, “Isedaga. Isiko mana kibaro iweyo yo. Omiyo anaket lweta kuomi kendo tieki; ok anatimni ngʼwono kendo.
7 Med Kasteskovl kaster jeg dem i Landets Porte, mit Folk gør jeg barnløst og til intet; de vendte ej om.
Anapiedhgi gi odhech pietho e dhorangeye mag dala maduongʼ mar piny. Anakel lit kod kethruok ne joga, nimar gitamore loko yoregi.
8 Flere end Havets Sandskorn bliver deres Enker. Jeg sender over Ynglingens Moder ved Middag en Hærger, brat lader jeg Angst og Rædsel falde på hende.
Anami mon ma chwogi otho mag-gi bedo mathoth moloyo kwoyo manie dho nam. E odiechiengʼ tir anakel ngʼama nego mana rowere; kendo apoya nono anakelnegi lit kod bwok maduongʼ.
9 Syvsønnemoder vansmægter, opgiver Ånden, hendes Sol går alt ned ved Dag, hun beskæmmes og blues. De overblevne giver jeg til Sværdet for Fjendernes Øjne, lyder det fra HERREN.
Miyo man-gi nyithindo abiriyo nobed mool matho. To chiengʼ marienyne nopodhi kapod en odiechiengʼ; wiye nokuodi kendo chunye nochandre. Ananeg jogo motony gi ligangla, e nyim wasikgi,” Jehova Nyasaye owacho.
10 Ve mig, min Moder, at du fødte mig, en Tvistens og kivens Mand for Alerden! Jeg gav eller modtog ej Lån, og de bander mig alle.
Wuololo, minwa, angʼo momiyo ne inywola, an ngʼat ma piny ngima piemgo kendo kedogo! Pok aholo ngʼato kata an bende pok ohola, to kata kamano ji duto kwongʼa.
11 HERREN sagde: Sandelig, jeg løser dig, at det må gå dig vel. Sandelig, jeg lader Fjenden bønfalde dig i Ulykkens og Trængselens Tid.
Jehova Nyasaye nowacho, “Adier anaresi gi gima omiyo maber; adier anami wasiki sayi, e kinde mag masira kod kinde mag thagruok.
12 Sønderbryder man Jern, Jern fra Norden, og kobber?
“Bende dhano nyalo turo chuma, chuma moa yo nyandwat kata mula?
13 Din Rigdom og dine Skatte giver jeg hen til Rov, ikke for Betaling, men til Straf for alle dine Synder i alle dine Landemærker;
“Mwandu magu kod mago ma ukano anachiw mondo yaki, maonge chudo, nikech richo magu duto e pinyu mangima.
14 jeg lader dig trælle for dine Fjender i et Land, du ikke kender, thi Ild luer op i min Vrede; den brænder mod eder.
Anaketu ubed wasumbini ne wasiku e piny ma ok ungʼeyo, nimar mirimba biro moko mach mabiro wangʼou.”
15 Du kender det, HERRE, kom mig i Hu, tag dig af mig; hævn mig på dem, som forfølger mig, vær ikke langmodig, så jeg rives bort! Vid, at for din Skyld bærer jeg Hån
In ingʼeyo, yaye Jehova Nyasaye; para kendo konya. Chul kuor ne joma sanda. Isenano koda omiyo kik iweya; par kaka osesanda kochaya nikech in.
16 fra dem, der lader hånt om dit Ord; ryd dem ud!" Men mig blev dit Ord til Fryd og til Hjertens Glæde; thi dit Navn er nævnet over mig, HERRE, Hærskarers Gud.
Ka wechegi nobiro, ne achamogi; ne gin morna, kendo ilo mar chunya, nimar iluonga gi nyingi, yaye Jehova Nyasaye Maratego.
17 Ikke sad jeg og jubled i glades Lag; grebet af din Hånd sad jeg ene, thi du fyldte mig med Harme.
Ne ok abedo e kanyakla mar jojaro, ne ok atimo nyasi kodgi; to ne abedo kenda nikech lweti ne ni kuoma kendo ne ipongʼa gi mirima.
18 Hvorfor er min Smerte evig, ulægeligt mit Sår? Det vil ikke læges. Du blev mig som en skuffende Bæk, som Vand, der sviger.
Angʼo momiyo rem mara ok rum kendo adhonda lich ma ok nyal thiedhore? Bende inyalo bedona ka aora modwono, mana ka soko motwo?
19 Derfor så siger Herren: Omvender du dig, vil jeg omvende dig, så du står for mit Åsyn; giver du det ædle, ej det uædle, Vækst, skal du være som min Mund. De skal vende om til dig, du ikke til dem.
Emomiyo ma e gima Jehova Nyasaye wacho: “Ka ilokori iweyo richoni, anaduogi mondo itina; ka iwacho weche mowinjore, ma ok manono, to ni inibed ngʼat ma wuoyo e loya. We jogi oduog ira, to in kik idog irgi.
20 Jeg gør dig for dette Folk til en Kobbermur, ingen kan storme; de skal kæmpe mod dig, men ikke få Overhånd over dig, thi jeg er med dig for at frelse og redde dig, lyder det fra HERREN.
Anaketi ibed ohinga ne jogi, ohinga moger motegno mar mula; giniked kodi to ok gini loyi, nimar an kodi mondo akonyi kendo resi,” Jehova Nyasaye owacho.
21 Jeg redder dig af ondes Vold og frier dig af Voldsmænds Hånd.
“Anaresi e lwet joma timbegi mono kendo akonyi e lwet joma ger.”
