Jeremias 15
1 Da sagde HERREN til mig: Om så Moses og Samuel stod for mit Åsyn, vilde mit Hjerte ikke vende sig til dem. Jag dette Folk bort fra mit Åsyn!
BOEIPA loh kai taengah, “Moses neh Samuel pataeng ka mikhmuh ah pai cakhaw pilnam taengah he ka hinglu a om moenih. Ka mikhmuh lamloh tueih lamtah coe uh saeh.
2 Og når de spørger dig: "Hvor skal vi gå hen?" så svar dem: Så siger HERREN: Hvo Dødens er, til Død, hvo Sværdets er, til Sværd, hvo Hungerens er, til Hunger, hvo Fangenskabets er, til Fangenskab!
Tedae nang taengah, “Melam ka coe uh eh?” a ti uh atah amih te thui pah. He tah BOEIPA long ni a thui. Dueknah dongkah ham rhoek te dueknah dongla, cunghang dongkah ham rhoek te cunghang dongla, khokha dongkah ham rhoek te khokha dongla, tamna ham rhoek te tamna la om ni.
3 Jeg sætter fire Magter over dem, lyder det fra HERREN: Sværdet til at slå ihjel, Hundene til at slæbe bort, Himmelens Fugle og Jordens Dyr til at æde og ødelægge.
BOEIPA kah olphong hui tah pali om tih, cunghang neh ngawn ham, ui loh a koeng ham, vaan kah vaa neh diklai rhamsa loh a ngaeh ham neh thup ham te amih ka cawh thil ni.
4 Jeg gør dem til Rædsel for alle Jordens Riger for Ezekiass Søns, Kong Manasse af Judas, Skyld, for alt, hvad han gjorde i Jerusalem.
Judah manghai Hezekiah capa Manasseh loh Jerusalem kah a saii kong ah amih te diklai ram boeih ah tonganah neh ngaihuetnah la ka khueh ni.
5 Hvo føler, Jerusalem, for dig, hvo ynker dig vel, hvo bøjer af fra Vejen og spørger til dig?
Jerusalem nang soah, unim lungma aka ti vetih, nang hamla unim aka rhaehba ve? Nang kah sadingnah bih ham, unim aka nong ve?
6 Du vragede mig, så lyder def fra HERREN; du veg bort. Jeg udrækker Hånden, udsletter dig, træt af at ynkes.
Kai he nan phap uh tih a hnuk la na pongpa uh akhaw BOEIPA kah olphong om. Te dongah ka kut he nang soah ka thueng ni. Kohlawt khaw ka ngak coeng dongah nang kan thup ni.
7 Med Kasteskovl kaster jeg dem i Landets Porte, mit Folk gør jeg barnløst og til intet; de vendte ej om.
Amih te khohmuen vongka ah rha neh ka yah ni. Ka pilnam he a longpuei lamloh ha bal uh pawt cakol la ka milh sak ni.
8 Flere end Havets Sandskorn bliver deres Enker. Jeg sender over Ynglingens Moder ved Middag en Hærger, brat lader jeg Angst og Rædsel falde på hende.
A taengkah nuhmai te tuitunli kah laivin lakah ka tahoeng sak ni. A manu taengah khothun kah aka rhoelrhak tongpang ka khuen pah ni. Khopuei kah lungmitnah te a soah buengrhuet ka cuhu sak ni.
9 Syvsønnemoder vansmægter, opgiver Ånden, hendes Sol går alt ned ved Dag, hun beskæmmes og blues. De overblevne giver jeg til Sværdet for Fjendernes Øjne, lyder det fra HERREN.
Parhih aka cun khaw tahah vetih a hil awt ni. Khothaih pueng ah a khomik te tla rhoe tla vetih yahpoh neh ngam ni. cunghang lamloh a meet te a thunkha kah mikhmuh ah ka paek ni. He tah BOEIPA kah olphong coeng ni,” a ti.
10 Ve mig, min Moder, at du fødte mig, en Tvistens og kivens Mand for Alerden! Jeg gav eller modtog ej Lån, og de bander mig alle.
Anunae kai aih he. A nu nang loh, kai he khohmuen tom neh tuituknah kah hlang neh olpungkacan kah hlang lam nim nan cun. Ka pu pawt tih kai taengah pu pawt dae a pum la kai n'tap uh.
11 HERREN sagde: Sandelig, jeg løser dig, at det må gå dig vel. Sandelig, jeg lader Fjenden bønfalde dig i Ulykkens og Trængselens Tid.
BOEIPA loh, “Nang he kan hlah rhoe kan hlah tang mahpawt nim? A then ham tah yoethae tue vaengah, thunkha neh citcai tue vaengah nang te kan doo tang mahpawt nim?
12 Sønderbryder man Jern, Jern fra Norden, og kobber?
Tlangpuei lamkah thi loh thi neh rhohum a khaem thai a?
13 Din Rigdom og dine Skatte giver jeg hen til Rov, ikke for Betaling, men til Straf for alle dine Synder i alle dine Landemærker;
Na khorhi tom kah na tholhnah cungkuem dongah mah na khuehtawn neh na thakvoh khaw maeh la ka mop vetih a phu om mahpawh.
14 jeg lader dig trælle for dine Fjender i et Land, du ikke kender, thi Ild luer op i min Vrede; den brænder mod eder.
Ming pawt khohmuen kah na thunkha te kam paan sak ni. Ka thintoek hmai neh nangmih kan hlae vetih na ung uh ni.
15 Du kender det, HERRE, kom mig i Hu, tag dig af mig; hævn mig på dem, som forfølger mig, vær ikke langmodig, så jeg rives bort! Vid, at for din Skyld bærer jeg Hån
BOEIPA namah loh na ming. Kai m'poek lamtah kai he n'hip mai. Kai aka hloem rhoek soah kai yueng la phulo nawn. Na thintoek a ueh pawt dongah nim kai nan loh. Nang ham kokhahnah ka phueih he poek.
16 fra dem, der lader hånt om dit Ord; ryd dem ud!" Men mig blev dit Ord til Fryd og til Hjertens Glæde; thi dit Navn er nævnet over mig, HERRE, Hærskarers Gud.
Na ol a hmuh uh coeng dongah te ni ka caak. Na ol tah na ol la a om dongah kai ham omngaihnah neh ka thinko kohoenah la poeh. Kai taengah caempuei Pathen BOEIPA namah ming ni a. khue.
17 Ikke sad jeg og jubled i glades Lag; grebet af din Hånd sad jeg ene, thi du fyldte mig med Harme.
Aka luem tih ka sundaep rhoek kah baecenol dongah ka nuen moenih. Kai he kosi nan hah sak dongah na kut dong bueng ah ni ka ngol.
18 Hvorfor er min Smerte evig, ulægeligt mit Sår? Det vil ikke læges. Du blev mig som en skuffende Bæk, som Vand, der sviger.
Balae tih ka thakkhoeihnah om yoeyah a? Ka hmasoe neh aka rhawp loh hoeih ham a aal. Cak uh pawt tih tui hong bangla kai taengah na om khaw na om ve.
19 Derfor så siger Herren: Omvender du dig, vil jeg omvende dig, så du står for mit Åsyn; giver du det ædle, ej det uædle, Vækst, skal du være som min Mund. De skal vende om til dig, du ikke til dem.
Te dongah BOEIPA loh he ni a. thui. Na mael tih nang taengla ka mael daengah ni ka mikhmuh ah na pai eh. Carhut lakah a phu aka tlo ha thoeng atah kamah ka bangla na om ni. Amih te nang taengla ha mael cakhaw nang te amih taengla na mael mahpawh.
20 Jeg gør dig for dette Folk til en Kobbermur, ingen kan storme; de skal kæmpe mod dig, men ikke få Overhånd over dig, thi jeg er med dig for at frelse og redde dig, lyder det fra HERREN.
Nang tah pilnam taengah he rhohum vongtung neh a cakrhuet la kang khueh ni. Nang m'vathoh thil cakhaw nang te n'noeng uh mahpawh. Nang khang ham neh nang huul hamla nang taengah ka om. He tah BOEIPA kah olphong ni.
21 Jeg redder dig af ondes Vold og frier dig af Voldsmænds Hånd.
Te dongah boethae kah kutrham lamloh nang kang huul vetih hlanghaeng kah kutpha lamloh nang kan tlan ni.
