Jeremias 12
1 Herre retten er din, når jeg trætter med dig om ret og dog må jeg tale med dig om Ret. Hvi følger Lykken de gudløses Vej, hvi er alle troløse trygge?
Oe BAWIPA na hmalah lai ka roe nahaiyah, nang na kuep yungyoe. Hatei, na lawkcengnae kong heh na hmalah dei ka ngai rah. Bangkongmaw tamikathoutnaw a lamcawn awh teh, kadumyennaw ni lunghawi hoi khosak awh.
2 Du planter dem, og de slår rod, de trives og bærer Frugt. De har dig i Munden, men ikke i Hjertet.
Ahnimanaw hah nang ni na ung teh, tangpha a pabo, a roung awh teh, a paw awh. Ahnimae pahni hoi na hnai teh, ahnimae lungthin hoi teh na hla.
3 Du, HERRE, du kender mig, ser mig og prøver mit Hjertelag mod dig. Riv dem bort som Får til Slagtning, vi dem til Blodbadets Dag!
Hatei, BAWIPA nang ni na panue, nang ni na hmu teh nama na pouknae hah na tanouk. Thei hanlah kaawm e tunaw patetlah ahnimouh hah sawn nateh hrawi haw. Thei nahane hnin hanlah ahnimouh hmoun haw.
4 (Hvor længe skal Landet sørge, al Markens Urter visne? For indbyggernes Ondskabs Skyld omkommer Dyr og Fugle; thi man siger: "Han skuer ikke, hvorledes det vil gå os.")
Ram ni na to touh maw, a cingou vaiteh, kahrawng e hrâmnaw ni nâtotouh maw a ke awh han. A thung e kaawmnaw hah a hawihoeh dawkvah, kahrawng moithangnaw hoi tavanaw hai kahmakata awh toe. Hathnukkhu vah, taminaw ni maimouh koe kaawm hno heh hmawt katang mahoeh, telah bout ati awh.
5 "Når Fodgængere løber dig træt, hvor kan du da kappes med Heste? Og er du ej tryg i et fredeligt Land, hvad vil du så gøre i Jordans Stolthed"?
Taminaw hoi yawng kâta nahai, ahnimouh ni na ta awh pawiteh, marangnaw hoi bangtelamaw na tâ thai han. Na kâuep e roumnae ram ni na tawn sak pawiteh, Jordan ratu tanghling dawk bangtelamaw na ti han vai.
6 Thi selv dine Brødre og din Faders Hus er troløse imod dig, selv de skriger af fuld Hals efter dig; tro dem ikke, når de giver dig gode Ord!"
Na hmaunawnghanaw, na imthungkhu ni patenghai, nang hah na dum awh toe, na ngaihoeh hoi na hramsin awh toe. Ahnimouh ni lawk kahawi a dei awh nakunghai, ahnimouh yuem awh hanh.
7 Mit Hus har jeg opgivet, bortstødt min Arvelod, givet min elskede hen i hendes Fjenders Hånd.
Ka im ka pahnawt vaiteh, ka râwnaw hai ka hnoun han toe. Ka pahren e tami teh, a tarannaw kut dawk ka poe toe.
8 Min Arvelod blev for mig som en Løve i Skoven, den løftede Røsten imod mig, derfor må jeg hade den.
Kaie râw teh, ratu e sendek patetlah doeh ao toe. Kai hah na huk sin, hatdawkvah kai ni ka hmuhma.
9 Er min Arvelod blevet mig en spraglet Fugl, omgivet af Fugle? Lad alle de vilde Dyr samles, hent dem hid for af æde!
Kaie râw teh kai hanlah tarakcak e langtanaw lah ao. Langta ni petkâkalup lah a hmang maw. Moithang pueng pâkhueng awh nateh ca hanelah thokhai awh.
10 Hyrder i Mængde ødelægger min Vingård, nedtramper min Arvelod, min yndige Arvelod gør de til øde Ørk;
Tukhoumkung kapap ni, ka misur takha hah a raphoe awh teh, ka coe hane hah rep a coungroe awh. Phunep poung lah ka coe hane hah tami kingdi lah ao han.
11 de lægger den øde, den sørger øde for mit Åsyn. Hele Landet er ødelagt, thi ingen brød sig om det.
Kingdi e ram lah ao sak, koung a raphoe teh kai koe a ka. A ram buemlah koung a raphoe teh, apinihai noutna awh hoeh.
12 Over alle Ørkenens nøgne Høje kom Hærværksmænd. Thi HERREN har et Sværd; det fortærer alt fra den ene Ende af Landet til den anden; intet Kød har Fred.
Kingdi e monsom ka nga e pueng koe karaphoekungnaw a luen awh han, ram apoutnae koehoi avanglae apout totouh, BAWIPA e tahloi ni koung a ca han, roumnae roeroe awm mahoeh.
13 De såede Hvede og høstede Torne, sled til ingen Gavn og blev til Skamme med deres Afgrøde for HERRENs glødende Vredes Skyld.
Cang hah a tu awh han eiteh, pâkhing lah doeh a a awh han. A tha pueng hoi a tawn awh eiteh, banghai hmawt awh mahoeh. BAWIPA e a lungphuennae a patawpoung toung dawkvah, yeiraiponae doeh a a awh han.
14 Så siger HERREN om alle mine onde Naboer, der rører den Arvelod, jeg gav mit Folk Israel i Eje: Se, jeg rykker dem op af deres Land, og Judas Hus rykker jeg op midt iblandt dem.
BAWIPA ni hettelah a dei, kaie tami Isarelnaw koevah, ka poe e râw karaphoekung ka imrinaw e yonnae naw dawkvah, a ram thung hoi ka phawk vaiteh, ahnimouh thung dawk hoi hai Judah imthungkhu hah ka phawk han.
15 Men siden, når jeg har rykket dem op, forbarmer jeg mig atter over dem og bringer dem hjem, hver til sin Arvelod og hver til sit Land.
Hatei, ka phawk hnukkhu, hetnaw van vah pahrennae bout ka tawn vaiteh, amamouh ni râw a pang hane talai amamouh ram lah bout ka thokhai han.
16 Hvis de da lærer mit Folks Veje, så de sværger ved mit Navn: "Så sandt HERREN lever!" ligesom de lærte mit Folk at svæærge ved Baal, skal de opbygges iblandt mit Folk.
Hahoi, hettelah ao han. Baal koe ka taminaw thoebo a pâtu e patetlah ka min lahoi BAWIPA a hring teh, a hring nah thung pueng teh, telah thoebo a kamtu awh teh, ka taminaw hoi hringnuen hah kahawie lah kamtu awh pawiteh, ka taminaw thung dawk ka caksak han.
17 Men hører de ikke, rykker jeg et sådant Folk helt op og tilintetgør det, lyder det fra HERREN.
Hatei, api miphun ni hai thai ngai awh hoehpawiteh, hote miphun teh koung ka phawk vaiteh, ka raphoe han, telah BAWIPA ni a ti.
