Jeremias 11

1 Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren:

Jeremiah koevah, BAWIPA koehoi, ka tho e lawk teh hettelah a o,

2 Hør denne Pagts Ord og tal til Judas Mænd og Jerusalems. Borgere

Hete lawkkam lawk hah thai nateh, Judah taminaw hoi Jerusalem kaawmnaw koevah dei pouh.

3 og sig: Så siger HERREN, Israels Gud: Forbandet være den, der ikke hører denne Pagts Ord,

BAWIPA, Isarelnaw e Cathut ni lawk a dei e teh dei pouh, Hete lawkkam dawk e lawk ka ngai hoeh e tami teh, thoebonae khang naseh.

4 som jeg bød eders Fædre holde, dengang jeg førte dem ud af Ægypten, af Jernovnen, idet jeg sagde: "Hør min Røst og gør alt, hvad jeg pålægger eder, så skal I være mit Folk, og jeg vil være eders Gud

Izip ram tahmang koehoi kai ni na mintoenaw ka hrawi nah ka poe e lawk teh, kai ni ka lawk ngai awh nateh, kaie lawkkam lawk na tarawi awh pawiteh, ka tami lah na o awh vaiteh, kai teh nangmae Cathut lah ka o han.

5 og holde den Ed, jeg tilsvor eders Fædre om at give dem et Land, der flyder med Mælk og Honning, som det nu er sket!" Og jeg svarede: "Amen, HERRE!"

Hottelah pawiteh, na mintoenaw koe lawk ka kam e ka kuep sak vaiteh, maito sanu hoi khoitui lawngnae ram nangmouh ni sahnin e coung awh e patetlah na poe awh han ati. Kai ni Amen, BAWIPA ka ti.

6 Og HERREN sagde til mig: Udråb alle disse Ord i Judas Byer og på Jerusalems Gader: Hør denne Pagts Ord og hold dem!

BAWIPA ni kai koevah, hete lawknaw pueng hah Judah ram hoi Jerusalem e lamthung pueng koe hramkhai haw. Hete lawkkam lawk heh ngai awh nateh, tarawi awh.

7 Thi jeg besvor eders Fædre, dengang jeg førte dem ud af Ægypten, ja til den Dag i Dag, årle og silde: "Hør min Røst!"

Izip ram hoi na mintoenaw ka tâcokhai hnin hoi sahnin totouh, amom ka thaw teh, kâhruetcuetnae lawk tuhoitu ka dei pouh, ka lawk ngai awh, ka ti pouh.

8 Men de hørte ikke og bøjede ikke deres Øre, men fulgte alle deres onde Hjertes Stivsind. Derfor bragte jeg over dem alle denne Pagts Ord, som jeg havde pålagt dem at holde, men som de ikke holdt.

Hatei ngai awh hoeh, banglahai noutna awh hoeh, amamae lungthin kathout lungpatanae koe lah a pâlei awh. Hatdawkvah, ka poe e lawk a tarawi ngai awh hoeh dawkvah, lawkkam dawk kaawm e thoebonae pueng ka khang sak.

9 Og HERREN sagde til mig: Der er fundet en Sammensværgelse blandt Judas Mænd og Jerusalems Borgere;

Hathnukkhu, BAWIPA ni kai koevah a dei, Judah taminaw hoi vah kaawm taminaw koe thoe sak hanlah a kâcoun awh.

10 de er vendt tilbage til deres Forfædres Misgerninger, de, som vægrede sig ved at høre mine Ord og holdt sig til fremmede Guder og dyrkede dem; Israels Hus og Judas Hus har brudt den Pagt, jeg sluttede med deres Fædre.

Ka lawk heh ngai awh hoeh. A mintoenaw e yonnae koe lah koung kamlang awh toe. Alouke cathutnaw e thaw tawk hanelah a kâbang awh. Isarel imthungkhunaw hoi Judah imthungkhunaw ni mintoenaw e lawkkam teh a raphoe awh.

11 Derfor, så siger HERREN: Se, jeg sender en Ulykke over dem, som de ikke kan slippe fra; og når de da råber til mig, vil jeg ikke høre dem.

Hatdawkvah, BAWIPA ni hettelah a dei, ahnimouh dawk runae ka pha sak vaiteh, hlout awh mahoeh. Kai koe hram awh van han eiteh, hotnaw e a lawk teh ka thai pouh mahoeh.

12 Da skal Judas Byer og Jerusalems Borgere gå hen og råbe til de Guder, de tænder Offerild for; men de kan ikke frelse dem i Nødens Stund.

Judah khonaw hoi Jerusalem e taminaw ni a cei awh vaiteh, hmuitui ouk a sawi pouh e cathutnaw koevah a hram awh han, hatei runae kâhmo awh navah, ahnimouh ni rungngang thai mahoeh.

13 Thi mange som dine Byer er dine Guder, Juda, og mange som Gaderne i Jerusalem er Altrene, I har rejst for Skændselen, Altrene til af tænde Offerild for Baal.

Oe, Judah, na khonaw yit touh cathutnaw na tawn. Baal cathut koevah kaya ka tho e hmuitui hmaisawi thuengnae khoungroe hah Jerusalem e lamthung yit touh na sak awh.

14 Men du må ikke gå i Forbøn for dette Folk eller frembære Klage og Bøn for det; thi jeg hører ikke, når de råber til mig i Nødens Stund.

Hete taminaw han ratoum pouh hanh awh. Pahrennae hai het pouh hanh awh, patang rucatnae kâhmo nah kai na kaw nakunghai, kai ni ka thai mahoeh.

15 Hvad vil min elskede i mit Hus, hun, som øved Svig? Kan Fedt og helligt kød borttage din Ondskab, eller kan du reddes ved sligt?

Panuet ka tho e hno moikapap sak nah laihoi, ka pahren e ni kaie im dawk tawk han bangmaw a tawn. Nangmouh koehoi kathounge moi teh a tapoung toe. Yonnae na sak navah, na lung ahawi awh.

16 Et grønt Oliventræ, skønt at skue, så kaldte HERREN dit Navn. Under voldsom Buldren og Bragen afsved Ilden dets Løv og brændte dets Grene.

BAWIPA ni nangmouh teh olivekung ka naw e a paw ka hawi poung e ati. Hatei, cairing laihoi a van hmai a patawi teh, a kang koung a khoe.

17 Hærskarers HERRE, som plantede dig, truer dig med Ulykke til Straf for det onde, Israels Hus og Judas Hus gjorde for at krænke mig, idet de tændte Offerild for Baal.

Isarel imthungnaw hoi Judah imthungnaw ni Baal koevah, hmuitui a awi roi teh, kathout hno sak hoi ka lungkhuek sak roi dawkvah, nang na kaungkung ransahu BAWIPA ni na lathueng vah ronae pha sak hanlah lawk a tâtueng toe.

18 HERREN lod mig det vide, derfor ved jeg det; da lod du mig se deres Gerninger.

BAWIPA ni na panuesak teh, ka panue toe. Bangkongtetpawiteh, a sak awh e naw hah be na hmu sak toe.

19 Og jeg var som et tålsomt Lam, der føres til Slagtning. Jeg vidste ej af, at de tænkte på Rænker imod mig: "Lad os ødelægge Træet i Blomst, udrydde ham af de levendes Land, så hans Navn ej ihukommes mer."

Hatei, kai teh, a nuen ka nem e tuca thei hanlah a hrawi awh e patetlah doeh ka o, ahnimouh ni kai thei hanlah kho a khan awh. Akung hoi a pawnaw hai be raphoe vaiteh, kahringnaw ram koehoi ahni teh tâkhawng awh sei, apinihai a min teh pâkuem hanh naseh, telah a dei awh e hah ka panuek hoeh.

20 Hærskarers HERRE, retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, lad mig skue din Hævn på dem, thi på dig har jeg væltet min Sag.

Hatei, ransahu BAWIPA, kalan lah lawkcengkung, lungthin hoi pouknae kanoutkung, ahnimouh van moi na pathungnae heh na hmawt sak haw, ka coungnae abuemlah na kut dawkvah na poe.

21 Derfor, så siger HERREN om Mændene i Anatot, som står mig efter Livet og siger: "Du må ikke profetere i HERRENs Navn; ellers skal du dø for vor Hånd"

Hatdawkvah, nange hringnae thei hoeh nahanlah BAWIPA min lahoi lawk dei han leih, telah nahoeh pawiteh, kaimae kut dawkvah na due han, telah Anathoth kho e taminaw koevah ransahu BAWIPA ni he a dei.

22 derfor, så siger Hærskarers HERRE: Se, jeg, vil hjemsøge dem; deres unge Mænd skal dø for Sværd, deres Sønner og Døtre af Hunger;

Hatdawkvah ransahu BAWIPA ni hettelah a dei, kai ni ahnimanaw hah ka rek han. A nawsainaw heh tahloi hoi a due awh vaiteh, a capanaw hoi a canunaw hah takang dawk a due awh han.

23 der skal ikke levnes dem nogen Rest, thi jeg sender Ulykke over Mændene i Anatot, når Året, de skal hjemsøges kommer.

Buet touh hai hlout awh mahoeh, ahnimouh reknae kum navah, Anathoth kho e taminaw lathueng vah, yawthoenae ka pha sak han, a ti.