Jeremias 10
1 Hør det Ord HERREN taler til eder, Israels hus!
Vo Israel Insung, naheng’a Pakai thusei hi ngaiyuvin!
2 Så siger HERREN: Væn eder ikke til Hedningernes Færd og frygt ikke Himmelens Tegn, fordi Hedningerne frygter dem.
Pakaiyin hitin aseiye, “Namtin vaipi ho chonna bangin, vanthangjol’a melchihna chom chom ho jeh in, khonung thua nangho lungthoi hih`un. Amaho jeh chun namtin vaipi tija jongleh, nangho vang kicha hih`un.
3 Thi Folkenes Rædsel er Tomhed; thi det er Træ, fældet i Skoven, et Værk, som Håndværkerhænder tilhugger med Økse:
Ajeh chu, amaho chonna lamlheh jouse chu, thujou leh ngolna thu jeng ahi: Amahon gamlah’a thingphung ho aphuhlhu uvin, hichea chu thingthem bolpan, semthu pathen lim asemdoh ji ahi.
4 han smykker det med Sølv og Guld og fæster det med Søm og Hammer, så det ikke vakler.
Hichu, sana leh dangka in atomjol un, thingkil in akilun, sehcha’n akhendet un, akitoldoh louna diu asemjiuve.
5 De er som et Fugleskræmsel i Agurkhaven og kan ikke tale; de må bæres, da de ikke kan gå. Frygt dem ikke, thi de gør intet ondt, så lidt som de evner at gøre noget godt.
Amahon asemthu-u pathen limho chu, paotheilou leh chattheilou ahin, loulaiya vachate kichat dinga kisemthu milim ho bep ahiuvin, doplea choile ding bep ahiuve, Hitobang semthu pathen ho chu kicha hih un, amaho chun, nachung a thilse jong chuleh thilpha jong abolthei pouve” ati
6 Din Lige findes ikke, HERRE; stor er du og stort dit Navn i Vælde.
Vo Pakai hatchungnung, nangtoh kibang koima aumpoi. Nangma loupitah leh lentah nahin, namin jong thaneitah ahi.
7 Hvo skulde ikke frygte dig, du Folkenes Konge! Thi sådant tilkommer dig; thi blandt alle Folks Vismænd og i alle deres Riger findes ikke din Lige.
Nangma namtin vaipi chunga leng nahin, nang changing bou ahi. Ajeh chu, leiset chung a miching jouse leh lenggam jouse lah’a, nangtoh kibang aumpoi.
8 Alle sammen er de dumme og Tåber; Afgudernes Lærdom, den er Træ.
Semthu doilim houhohi, angol leh atanang jeng ahiuve. Amahon kichatah’a ajen uva ahouvuchu, thing’a kon’a kisem thu ahibouve.
9 Hamret Sølv, indført fra Tarsis, og Guld fra Ofir, et Værk af en Håndværker og Guldsmedens Hænder! De er klædt i violet og rødt Purpur; et Værk af kunstsnilde Folk er de alle.
Amahon Tarshish a konin dangka kikhengtohsa chuleh Uphaz a konin sana ahinpodoh uvin; Hichehoa kon chun, khutthem mihon, semthu pathen lim semdoh un, chujouteng, ponkhui themhon hiche ho chu, ponsandup leh pondum in atomjolsel uvin ahi.
10 Men HERREN er Gud i Sandhed, han er en levende Gud og en evig Konge; for hans Vrede skælver Jorden, og Folkene udholder ikke hans Harme.
Ahinlah, Pakai chu amabou Pathen dihtah ahijing e. Ama chu hingjing Pathen ahin, tonsot lengpa ahi. Alunghan in van leh leiset akithinsah in, namtin vaipin alungsat adoujoupoi.
11 Således skal I sige til dem: Guder, der ikke har skabt Himmel og Jord, skal forsvinde fra Jorden og under Himmelen.
Hichehi semthu Pathen lim houho heng a seipehun, “Nanghon nahouvu, van le leiset ‘a kon’a mangthah gamdiu ahi, tipeh’un,’’ ati:
12 Han skabte Jorden i sin Vælde, grundfæstede Jorderig i sin Visdom, og i sin Indsigt udspændte han Himmelen.
Pakaiyin athahat in leiset asemdoh in, achihnan leiset atungdet e. Chule athil hetkhen themnan vanthamjol hi, pon bangin aphou jahe.
13 Når han løfter sin Røst, bruser Vandene i Himmelen, og han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give Regn og sender Stormen ud af sine Forrådskamre.
Ama thusah in vanthamjol gin akithongin chule go ajujin; Aman leiset chunga konin meibol ho akaithou sahjin ahi. Aman gotwi ajuhlhah sahjin, kolphe avahsahjin, Chule khopi hui jong akholna-a konin aladohjui ahi.
14 Dumt er hvert Menneske, uden Indsigt; hver Guldsmed får Skam af sit Billede; thi hvad han støber, er Løgn, og der er ikke Ånd i den;
Mijouse hi hetna beiyin tanang in aum’uve. Khut themtah’a thil semdoh ho jong, asemthu-u milim ho chun ajumsah gam’u ahitai. Ajeh chu, asemdoh hou chu abon’a alem’a kisemdoh chule haina hu neilou jeng ahiuve.
15 Tomhed er de, et dårende Værk; når deres Hjemsøgelses Tid kommer, er det ude med dem.
Hiche semthu doilim ho chu, abon’a pannabei leh alem jong ahiuve. Amaho chu, Pakai nikho ahunglhun teng, Kisumang soh hel dingu ahi.
16 Jakobs Arvelod er ikke som de; thi han har skabt alt, og Israel er hans Arvelods Stamme; Hærskarers HERRE er hans Navn.
Ahivangin, Israel Pathen chu, amaho tobang’a semthu ahipoi. Ama chu imajouse semdohpa Pathen dihtah chu ahin; Israel jeng jong, ama goulo dinga akilhendoh ahin, Ama min chu thaneipen Pakai ahi.
17 Tag din Bylt op fra Jorden, du, som sidder belejret!
Naponvai kichuntup un, khopi dalha dingin kigosan um un, gal miten naumkimsoh’u ahitai.
18 Thi så siger HERREN: Se, denne Gang slynger jeg Landets indbyggere bort og bringer dem i Trængsel, for at de kan bøde.
Ijeh inem itileh Pakaiyin hitin aseiye. “Photlot changa, hiche gamsunga chengho nabonuva, kasepdoh ding nahiuve. Keiman nachunguva gim gentheina nasatah kabuh lhah ding, chuleh nanghon kalungsatna natokhah teidiu ahi,”ati.
19 "Ve mig for min Brøst, mit Sår er svart! Men jeg siger: "Det er min Smerte, den vil jeg bære."
Kaki suhkhahna maha anase behseh in, kathoh gimna jong ahahsa valtai. Kanatna jong adamthei louding ahitan, hijongle engbolna kato ahijeh'in, kathoh doh ding ahi, kati.
20 Mit Telt er hærget og alle mine Teltreb sprængt, mine Børn går fra mig, de er borte; mit Telt spænder ingen ud mer eller opsætter Tæpperne.
Ka-in jong akisusen, eikithopia eisoldoh pih ding mi koima aumpoi. Kachate jong eilah peh uvin, keiman avel’a amaho chu kamukit louding ahitai.
21 Thi dumme er Hyrderne, HERREN søger de ikke, du er derfor til intet, og hele deres Hjord er spredt.
Kamite, kelngoi chinga pangho, alung chavai leh atanang jeng ahiuvin: Ajeh chu, amahon Pakaiya hungkon chihna ahol tapouve. Hitijeh chun, abolna lam jouseuva alosam’un, chuleh achin’u kelngoi hon ho jong avahcheh gamtauvin ahi.
22 Der lyder en Tidende, se, den kommer med vældigt Drøn fra Nordens Land og gør Judas Byer til Ørk, til Sjakalers Bo.
Ngaiyun, gin umtah gal miho ogin kithong jeju pumin, sahlam’a konin ahung kitolsuh uve. Amahon Judate khopi jouse alonkhumuva asuhmangdiu, khogem nung’a ngei-hon te kokhuh asosah diu ahi.
23 Jeg ved, HERRE, at et Menneskes Vej ikke står til ham selv, og at det ikke står til en Mand at vandre og styre sine Fjed.
O Pakai keiman kahet Kahinkhohi keima thua um ahipon, chuleh kakalse nading leh kam'a lamjot nading jong, keima sunga um ahipoi.
24 Tugt os, HERRE, men med Måde, ikke i Vrede, for ikke at gøre os færre!
Hijeh chun Vo Pakai, keima neisudih tan, Na lunghan hu-in vang neibol hih in, keiman kadoujou louhel ding ahi.
25 Udøs din Vrede på Folk, som ikke kender dig, på Slægter, som ikke påkalder dit Navn; thi de har opædt Jakob, tilintetgjort det og lagt dets Bolig øde.
Nalungsat chu, nangma hephalou namtin vaipi ho chunga bunglhan. Chule nangma minphah nomlou mite chunga bunglhan. Ajeh chu amahon Israel insung abahgamun, anechai hel tauve. Chuleh agamsungu jong ahomkeovin aumsah tauvin ahi.
