Holy Bible Aionian Edition® ~ Danish---Danish-Bible ~ James Chapter 1

< Jakob 1 >

1 Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.

Jakob, Pathien le Pumapa Jisua Khrista tîrlâm renga: Rammuol pumpui chunga Pathien mingei chekinchâingei murdi kôm chibai a mûk ani.

2 Mine Brødre! agter det for idel Glæde, når I stedes i mange Hånde Prøvelser,

Ka lâibungngei le sarnungei nin lampuia huongnangei jât tamtak nin tong khomin nangninanâkin vânsân inbê roi,

3 vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;

ma anga huongnangei ha nin taksônnân atuong zoiin chu tuongdierna asin ngâi tih nin riet sikin.

4 men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, så I ikke stå tilbage i noget.

Lampui tina ite insamloiin akip le chukphara nin om theina rangin tuongdierna han ite châina boiin nangni ruoi rangin minthâr êt roi.

5 Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, så skal den gives ham.

Aniatachu nin lâia tukhom vârna ân samin chu Pathien kôm chubaitho senla, ama han pêk atih; Pathien'n mitin kôm manarloi le mulungchuktakin a pêk ngâi sikin.

6 Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.

Aniatachu chubai nin tho tika, mulunglâiinlakna boitetin iemtakin nin tho ngêt rang ani. Tukhom mulunglâiinlakna a dônnin chu tuipui ânsôna phâivuopuiin asêm minlêngpai le atompiel angin ani.

7 Ikke må nemlig det Menneske mene, at han skal få noget af Herren,

Hima anga mingei hah, mulungrîlbulbâl dônloi, an sintho murdia detloi mingei han Pumapa renga ite man rangin mindon tet no rese ngei.

8 en tvesindet Mand, som han er, ustadig på alle sine Veje.

9 Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,

Khristien inrieng mingei han Pathien'n a domminsâng ngeiin chu an râiminsân ngêt rese ngei,

10 den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgå som Græssets Blomst.

male khristien mineingei khom Pathien'n a juong minnuoi ngeiin chu an râiminsân ngêt rese ngei. Minei ha rama sûl pâr achuoi angin alân mangpai rang ani.

11 Thi Solen står op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; således skal også den rige visne på sine Veje.

Nisa alumnatak ruhu leh ahong suoka, sûl akânga; apâr atâka, male a enhoina ânmangpai ngâi. Ma angdênin mineingei khom sadâi sinthona chungroia an sepui ngâi hah minmangin ala om rang ani.

12 Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi når han har stået Prøve, skal han få Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.

Methêmna an tong lâi khoma taksônoma om bang ngei chu an vân asa, minsinna hah an zoi tena chu Pathien'n ama lungkham ngei kôma pêk ranga ân khâmsai ringna hah râisânmanin an man rang sikin.

13 Ingen sige, når han fristes: "Jeg fristes af Gud;" thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;

Mîn hima anga methêmna hah an tongin chu, “Hi methêmna hih Pathien renga hong kêng ani,” ti tet no rese ngei. Pathien chu asaloiin methêm thei ngâi maka, male ama khom tute methêm ngâi mak.

14 men enhver fristes, når han drages og lokkes af sin egen Begæring;

Aniatachu ei ôina saloingei nanâkin mi tuong minmanga ei in-ôkin chu methêmna ei tong ani.

15 derefter, når Begæringen har undfanget, føder den Synd, men når Synden er fuldvoksen, føder den Død.

Hanchu ei ôina saloingei hah an vonga, sietna an neia; male sietna hah tuon-ahongtung tena chu thina anei ngâi ani.

16 Farer ikke vild, mine elskede Brødre!

Huongin om no roi, ko moroitak lâibungngei le sarnungei!

17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.

Neinunpêk asa murdi le neinunpêk achukngei chu invân renga juong ngâi ania; mahi Pathien invâna vârngei Sinpu inthûl ngâiloi le ijînga inhei ngâiloi renga juong chum ngâi ani.

18 Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger.

Masikin iring parân a sinngei murdi lâia mun masatak ei chang theina rangin ama lungdôn chongtak thurchi renga miriem ring mi minchang zoi ani.

19 I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;

Ko moroitak lâibungngei le sarnungei, mahi riettit roi! Mitinin chong rangâi inchu ngêt rese ngei, thurchi misîr le taksi chu inchu no rese ngei.

20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.

Miriem taksinân Pathien neinunkhîn diktak hah tuon-mintung thei ngâi mak.

21 Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formår at frelse eders Sjæle.

Masikin thobaisi inthiengloi le nunchan saloingei renga inkêm roi. Pathien kôm inpêklûtin, nin mulungrîlngeia a chong tuhngei ha pom ungla, ma hah nangni sanminring thei atih.

22 Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.

A chong rangâi ririemin nangninanâk inhuong no ungla; manêkin, chu atakin tho roi.

23 Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;

Tukhom a chong rangâia, ataka tho loi chu lîmena inena ama mêl nanâk adiktaka mupu angin ani.

24 thi han betragter sig selv og går bort og glemmer straks, hvor dan han var.

Asadimin amananâk ân ena, a se nôkin chu kho angin mo a mêl omtie hah a mingil nôk kelen ngâi angin ani.

25 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, så han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.

Aniatachu, tukhom balam akip mingei phûkdâia mojôk ngâi tieng en tita, lunghâng thorîta, a rangâia mingil nôk kelen ngâipu niloia, ataka sintho mingei chu Pathien'n an sinthona han satvur ngei atih.

26 Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.

Tukhom sakhuo tienga mi ki ni tia a mindon mo nin om? Nin melei nin donsûi minsa nônchu nin sakhuo mi nina hah kâmnângloi ania, nin thethena ân huong nin nih.

27 En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.

Ei Pathien le Pa'n sakhuo ânthieng le diktaka a bê ngâi chu mahi ani: nupaboingei le meithâingei an dûktong zora donsûi le rammuol sietna renga inkêm hih ani.

Go to > Bookmark / Concordance / Maps / Report Issue

The Creation of Light

The world's first Holy Bible un-translation!