Jakob 1
1 Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.
Hagi Jemisi'na Anumzamofone Ranti Jisas Kraisi kazokzo eri'za ne'mo'na, 12fu'a naga'nofi'ma mopa atretma kokankokama umani emani hu'naza nagamotarega, ama avona kreneramue.
2 Mine Brødre! agter det for idel Glæde, når I stedes i mange Hånde Prøvelser,
Nenafugta knazampima ufresutma, muse zane hutma tamagesa antahiho.
3 vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
Na'ankure tamagra antahi'naze, tamentintima reramaheno ke'zamo'a, knazampima oti hankavetineno, knazama kazigazi huno erino vu'za erifore nehie.
4 men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, så I ikke stå tilbage i noget.
Hagi maka kna tamagra oti hanavetita, knazana erita nevinkeno, ana tamavutmavazamo'a hanavetino nevina, Anumzamofo avu'ava'ma huzampina, atupara osnageno, fatgo huno knare hugahie.
5 Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, så skal den gives ham.
Hianagi iza'o knare antahintahigu'ma atupama hanuno'a, Anumzamofo antahigenkeno amino, maka vahe'mo'za nunamu hu'za Agri'ma antahigazamokizmia, rimpa heozmante amne nezmiankino, amne tamigahie.
6 Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
Hu'neanagi antahigesimo'a, amentinti nehuno tare agu'agesaretira antahionkeno, na'ankure tare agu'agesareti'ma antahigemofona, zaho erino hage rimomofo eri kranto kranto hiankna nehie.
7 Ikke må nemlig det Menneske mene, at han skal få noget af Herren,
E'inahu vahe'mo'a Ramofontegati mago'zana erigahue huno agesa ontahino,
8 en tvesindet Mand, som han er, ustadig på alle sine Veje.
agra tare antahintahine vahe mani'neankino, mika zama hifina magoke kante anteno nosie.
9 Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
Hagi mago'mo amunte omne'nenigeno, Anumzamofo amage nentenimo'a muse hino, Anumzamofo avurera ra agi erine.
10 den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgå som Græssets Blomst.
Hu'neanagi Anumzamo feno ne'ma azeri anteramisigeno mani'nesimo'a musehino. Na'ankure feno vahe'mo'za trazamofo amosre'amo hianka hu'za ko fanane hugahaze.
11 Thi Solen står op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; således skal også den rige visne på sine Veje.
Na'ankure zagemo'a amuho'ane marerino, ana trazana te hagage higeno, amosre'amo'a hagage huno evuramigeno, konariri'amo'a fanane nehie. Anahukna hu'za feno vahe'mo'za, ana fenozmine fanane hugahaze.
12 Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi når han har stået Prøve, skal han få Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
Hagi Rehe'za ne-esigeno kazigazi huno agatereno vania vahe'mo'a asomu'ma erisiana, kini fetori eriankna huno manivava asimura erigahie. Anumzamo'a agri'ma avesinentaza vahe ko huhampri zamante'nea, asimu erigahie.
13 Ingen sige, når han fristes: "Jeg fristes af Gud;" thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
Mago zamo'ma avazu hanigeno rehezampima ufresuno'a, kefo avu'avazanteti Anumzamo'a renahenoke huno huonteno, na'ankure Agra mago vahera havi avu'avatetira reheno onkegahie.
14 men enhver fristes, når han drages og lokkes af sin egen Begæring;
Hu'neanagi mago magomofona agri'a kefo avesi'zamo, avazu huno rehezampina avarenente.
15 derefter, når Begæringen har undfanget, føder den Synd, men når Synden er fuldvoksen, føder den Død.
Hagi havi avu'avazahu avesi'zamo, a'nemo amu'ene hiankna higeno, kumi erifore higeno, kumi'mo hagerama nehuno'a, fri'za eri fore nehie.
16 Farer ikke vild, mine elskede Brødre!
Navesineramantoa nafuhetma tamagra'a reramatga osiho.
17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.
Mika knare huno fatgo hu'nea, musezana anagamuti eneramie, monafinkati masazamofo Nefantegati ne-ea, avu'avazama'amo zahe osuno turunamo hiankna huno zaza huteno, atupa huteno osugahie.
18 Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger.
Mika'zama tro'ma hu'nea zamofo ese raga'a manisunku, Agra'a avesite tamage kereti tazeri fore hu'ne.
19 I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
Hagi knare nafuheta, ama kea antahi so'e hiho, mika'motma ame hutma kea antahigahazanagi, akoheta kea nehinkeno tamarimpa oheno.
20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
Na'ankure vahe'mofo rimpa he'zamo'a, Anumzamofo fatgo avu'ava zana avreno omegahie.
21 Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formår at frelse eders Sjæle.
E'ina hu'negu mika agru osu avu'ava zana erinetreta, tamagu'afima kefo avu'avazama me'nesiana erinetretma, anteramitma, tamagu tamema tamaguma vazisia nanekema Anumzamo'ma tamagu'afima hankre'neana eriho.
22 Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.
Amnea Anumzamofo Ke'agera ontahio, kagraka'a regavatga hugahananki, ana nanekemoma hania kante antenka amage anto.
23 Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
Mago'mo'ma kema nentahino, ana kema amage'ontesiana, agra kapopi avugosa keteno,
24 thi han betragter sig selv og går bort og glemmer straks, hvor dan han var.
atreno nevuno anama agra avugosa ke'neana, ame huno agenekania kna nehie.
25 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, så han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
Hu'neanagi, inamo'ma kinafinti tazeri fru nehia, hentofa kasegefima avuma ke ankenereno, kazigazi huno avaririno antahi'nesia naneke age'okanino amage'antesimofona, mika'zama hanifina Anumzamo'a, asomu huntegahie.
26 Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
Mago'moka mono vahe'mani'noe nehunka kagefu'na kegava osnanana, kagra'a regavatga hanankeno mono kamo'a amnezankna hugahie.
27 En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.
Agru huno fatgo monoku'ma Anumza Nafatimofona ave'nesiana, e'i megusa mofavre'zagane, kento a'ne zaga knazampima mani'nesazana kegava hunezmanteta, atrenkeno ama mopafi kefozamo'a tamazeri pehena osino.
