Jakob 1
1 Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.
Bawi Jesuh Khritaw ja Pamhnama mpya Jakuk üngkhyüh ni, Khawmdek avan üng ngpyeng hükie Pamhnama khyang avan ning jah hnukset veng.
2 Mine Brødre! agter det for idel Glæde, når I stedes i mange Hånde Prøvelser,
Ka püie, nami cehnak üng akhak mjüküm a lawpha üng na kam dawki tia namimät ngaiei u,
3 vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
akhake cun nami jumeinak naw a näng üng nami yah vai ta cuneinak khawh ni tia nami ksingki.
4 men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, så I ikke stå tilbage i noget.
Nami cuneinak naw käh nami ngtawngpäkia aning jah cehpüi üng nami hlükaw käh ve lü kümcei lü nami bebang khai ni tia ngsingsak ua.
5 Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, så skal den gives ham.
Pumngyam am na tak üng nang üng ning pe khawhkia Pamhnama vei na ktaiyü vai, isetiakyaküng, Pamhnam naw käh kpamei lü bäbangnak am avan üng jah peki ni.
6 Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
Lüpi na ktaiyü üng käh uplat lü jumnak am ktaiyüa. Uplatkia khyang cun khawkhi naw hmut lü ngnawk hüki mpanglai üng tängki ni.
7 Ikke må nemlig det Menneske mene, at han skal få noget af Herren,
Acukba na ve ta, na pawhmsah naküt üng na mlung käh nängei lü am sikhyakia na ve khai ni. Bawipaa vei na ktaiyü na yah khaia pi käh ngai kawm pi.
8 en tvesindet Mand, som han er, ustadig på alle sine Veje.
9 Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
Mpyenksekiea Khritjane cän Pamhnam naw a jah jähsawn üng je u lü,
10 den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgå som Græssets Blomst.
bawimangkiea Khritjane cän Pamhnam naw a jah msumnemsak üng je u se. Bawimangnak cun mawa veki khyäipaia kba khyükleih khai ni.
11 Thi Solen står op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; således skal også den rige visne på sine Veje.
Khawnghngi lut law se ngling lü a dung cun ui law lü, a pai pi kyü khai, a ngtonak pi pyak khai ni. Bawimang he pi kunpan khaia ami ceh üng acukba kunga pyakmsai khaie ni.
12 Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi når han har stået Prøve, skal han få Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
Khuikha sawng üng sitih lü vekie cän je u se, isetiakyaküng, amimi naw camnak cun ami khe khawh üng Pamhnam kphyanakie üng khyütam a jah peta xünnaka ngkhyengnak yah khaie ni.
13 Ingen sige, når han fristes: "Jeg fristes af Gud;" thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
Acuna khuikhanake naw a jah hlawhlep üngta, “Ahin cun Pamhnam üngkhyüh lawkia hlawhlepnak ni” käh mi ti vai u. Pamhnam cun akse naw am hlawhlep thei, amät naw u pi akse am hlawhlep.
14 men enhver fristes, når han drages og lokkes af sin egen Begæring;
Lüpi mimäta hlükaweie akse naw jah man lü a jah kaiha kcün üng ni hlawhlepnak mi khamei.
15 derefter, når Begæringen har undfanget, føder den Synd, men når Synden er fuldvoksen, føder den Død.
Mi hlükawei akse naw mpyai lü mkhyenak a canak ni, mkhyenak cun däm law lü thihnak a canak law ni.
16 Farer ikke vild, mine elskede Brødre!
Ka püie, u naw pi käh ning jah mhleimhlak kawm!
17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.
Akdaw naküt teyet ja kümkia bänak hin khankhaw üngkhyüh lawki. Am ngthunghlai, am jah nghlata lü anghmüp pi am vesak, acun käna khankhaw akvaie pi jah Mhnünmcengki Pamhnam üngkhyüh lawki ni.
18 Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger.
Amäta ngjak'hlüa ngthungtak üngkhyüh a jah xün lawsaka kyase, a mhnünmceng nakütea ksunga akcüka hnün mi yahkie ni.
19 I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
Ka püie, hin hin süm ua! Avan cän ngjaknak üng jang lü pyensaknak ja mlungsonak üng cü yah khai ni.
20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
Nghngicima mlungsonak naw ngsungpyunkia Pamhnama nümnak cun am yah thei.
21 Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formår at frelse eders Sjæle.
Acuna kyase, akse vecawh ja mtüihkse naküt cun jah lola ua. Pamhnama vei ngcuapei lü ning jah küikyan khawhkia ngthu nami mlunga a tak cän dokhamei ua.
22 Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.
Ngjaknak sawxat üng namät käh mhlei lü acun cän ngneisak na a.
23 Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
Ngthu cän ngja sawxatki lü am na ngneisaknak üngta hman üng amimät bükki khyange am ni na täng kawm.
24 thi han betragter sig selv og går bort og glemmer straks, hvor dan han var.
Amimät hman am bük u lü ami ceh hü üngta ia mäi lawki he ti cun am süm be ti u.
25 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, så han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
Khyang jah mhlät lü kümceikia thum cän k’et lü bük ua, acun cän bük kyet ua, käh mhnih lü käh ngai sawxat u lüpi nami ngneisaknak üngta nami bilawhnaka khana Pamhnam naw dawkyanak ning jah pe khai ni.
26 Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
Ka ningsaw mahki ti lü mat mat naw ngaiki aw. Lüpi na mlei am na mkhüp khawh üngta na ningsawnak ia am kya lü na mlung na mhleieikia ni a kya ta.
27 En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.
Mi Pa Pamhnam naw ngcim lü kcangkia a ngaiha ningsaw ta: ngakyahe ja hmeinue khuikha lü ami ve üng jah mcei lü amimät pi khawmdek naw käh a jah kcimkpyehsak vaia mcei vai cän ni.
