< Jakob 4 >
1 Hvoraf kommer det, at den er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?
¿De dónde vienen las guerras y las peleas entre vosotros? ¿No provienen de vuestros placeres que combaten en vuestros miembros?
2 I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke få; I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;
Codiciáis, y no tenéis. Asesináis y codiciáis, y no podéis obtener. Peleáis y hacéis la guerra. No tenéis, porque no pedís.
3 I bede og få ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.
Pedís, y no recibís, porque pedís con malos motivos, para gastarlo en vuestros placeres.
4 I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.
Adúlteros y adúlteras, ¿no sabéis que la amistad con el mundo es una hostilidad hacia Dios? Por eso, quien quiere ser amigo del mundo se hace enemigo de Dios.
5 Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Ånd, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Nåde.
¿O pensáis que la Escritura dice en vano: “El Espíritu que vive en nosotros anhela celosamente”?
6 Derfor siger Skriften: "Gud står de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Nåde."
Pero da más gracia. Por eso dice: “Dios resiste a los soberbios, pero da gracia a los humildes”.
7 Underordner eder derfor under Gud; men står Djævelen imod, så skal han fly fra eder;
Someteos, pues, a Dios. Resistid al diablo, y huirá de vosotros.
8 holder eder nær til Gud, så skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!
Acercaos a Dios, y él se acercará a vosotros. Limpiad vuestras manos, pecadores. Purificad vuestros corazones, vosotros los de doble ánimo.
9 Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse!
Lamentad, lamentad y llorad. Que vuestra risa se convierta en llanto y vuestra alegría en tristeza.
10 Ydmyger eder for Herren, så skal han ophøje eder.
Humillaos ante el Señor, y él os exaltará.
11 Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.
No habléis unos contra otros, hermanos. El que habla contra un hermano y juzga a su hermano, habla contra la ley y juzga a la ley. Pero si juzgas la ley, no eres hacedor de la ley, sino juez.
12 Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?
Uno solo es el legislador, que puede salvar y destruir. Pero ¿quién eres tú para juzgar a otro?
13 Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gå til den eller den By og blive der et År og købslå og vinde,
Venid ahora, vosotros que decís: “Hoy o mañana vayamos a esta ciudad y pasemos un año allí, comerciemos y hagamos ganancias”.
14 I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;
Pero no sabéis cómo será vuestra vida mañana. Porque, ¿qué es tu vida? Porque sois un vapor que aparece por un poco de tiempo y luego se desvanece.
15 i Stedet for at I skulle sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint.
Pues deberíais decir: “Si el Señor quiere, viviremos y haremos esto o aquello”.
16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al sådan Ros er ond.
Pero ahora os gloriáis en vuestra jactancia. Toda esta jactancia es mala.
17 Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.
Por tanto, el que sabe hacer el bien y no lo hace, para él es pecado.