Jakob 4

1 Hvoraf kommer det, at den er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?

Inte garsan diza oolaynne ooshay awape yidee? Inte wozinan diza amotethafe dendida oola gidenee?

2 I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke få; I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;

Inte amottista shin demekista. Inte asi wodhistanne kehi amotista shin demana danda7ekista. Inte inte garisan ooyetiza gishanne ooletiza gish qasse wosontta gish intes imettena.

3 I bede og få ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.

Inte inte asho ufaysanaas iitta qofan wosiza gish wosidaysa inte ekekista.

4 I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.

Inteno laymatizayto alamera siiqetethi Xoossara morketeth gididaysa ereketii? Hessa gish hayssa alamezara siiqitethi koyzay wurikka Xoossas morke.

5 Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Ånd, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Nåde.

Woykko gesha maxaafa gidon “nunan izi ayssiida ayanay nu ziaysa gidana mala daro amottees” gizaysi intes coo mela gidayssa milatize?

6 Derfor siger Skriften: "Gud står de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Nåde."

Gido attin izi ba kiiyateth nuus gujji immees. Maxafaykka “Xoossi ootoranchatara eqettees, ashikistas qase ba kiiyateth immees” giday hessasikko.

7 Underordner eder derfor under Gud; men står Djævelen imod, så skal han fly fra eder;

Hessa gish intena Xoossas harisiite. Dabuloosara eqitite, izi intefe baqatana.

8 holder eder nær til Gud, så skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!

Xoossako shiiqqite izikka intekko shiiqqana. Inteno nagaranchato! inte inte kushe geeshshite, inte nam77u qofan qaxiizayto, inte inte wozina geeshshite.

9 Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse!

Darsi qoppite; muyagiite; yekiite. Inte michay yehon; ufaysay qasse qadhetethan siimo.

10 Ydmyger eder for Herren, så skal han ophøje eder.

Goda sinththan inte intena kawushite qasse izi intena dhooqu dhooqu histtana.

11 Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.

Ta ishato inte inte garisan issay issay motoopite ba isha motizadeynne ba isha bolla piridizadey woga bolla iitta hasa7esinne woga bolla piridees. Ne woga bolla pirdizade attin woga naagizade gidakka.

12 Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?

Woga wothidadeynne pirdizadey issade xalalakko. Izikka dhaysanaasinne ashanaas danda7izadekko. Gido attin neni ne lagge bolla pirdizadey oone?

13 Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gå til den eller den By og blive der et År og købslå og vinde,

Inte hachchchi woykko wontto hano ha katamayo woykko hiino he katamayo nu baana, biidi hen izin issi laythth utananne zal77i wodhisana gizayto ane haa siyte.

14 I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;

Wonto hananayssa inte erekista. Inte shemppoy iza azee? Inteni guutha wode ayfes bettidi dhayiza haththa penta malakko.

15 i Stedet for at I skulle sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint.

Hassa gaanappe “Goda shene gidikonne nu paxxa dikko, hessakka hayssaka oothana” gaanas intes bessees.

16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al sådan Ros er ond.

Ha7i gidiko inte otoretethan ceqetista. Hessa mala oothoretethi wurikka iitta.

17 Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.

Hessa gish loo7o gidizayssa oothanas besizaysa erishe oothonttades nagara gidana.