Jakob 3
1 Mine Brødre! ikke mange af eder bør blive Lærere, såsom I vide, at vi skulle få en desto tungere Dom.
Ngoogv ajin vdw, nonu nyi achialvgonv tamsarnv gobv singdu mvngma bvka. Vbv nonu chinsudu, kvvbi amum svnga ngonu tamsarnv vdwa maatar alvbv kairungbv jwngkadaka la rire.
2 Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom nogen ikke støder an i Tale, da er han en fuldkommen Mand, i Stand til også at holde hele Legemet i Tomme.
Ngonu mvnwng ngv rigakpanam am ribvdu. Vbvritola nyigonv ogugo mindudw hv vdwloka rigakpanam go kaama dubolo, hv rvbwngchingdu okv ninyigv atubogv singnam dvdvlo saktungsakpv siladunv.
3 Men når vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, for at de skulle adlyde os, så dreje vi også hele deres Legeme.
Ngonu gora gv naptup lo mingkulo vngla dubv ngonu saasoki am mvlwk la ridu, okv ogolo vnggv so mvngdudw ho vnggv dubv mvladu.
4 Se, også Skibene, endskønt de ere så store og drives af stærke Vinde, drejes med et såre lidet Ror, hvorhen Styrmandens Hu står.
Vbvmajvka svpw svvnam akonyi mvngka tvka: vv achialvbv kai nvgo okv vkvnv gwlwknv doori lokv mila vnggvdu, umka miang achoknv bangidaching gonv dorla vnggv ladu, okv um parnv ngv ogolo vnggso mvngpvdw ho vnggv ladu
5 Således er også Tungen et lille Lem og fører store Ord. Se, hvor lille en Ild der stikker så stor en Skov i Brand!
Holvgabv riu so lokvka vbvridu, si ka miang achokchai nvbv ridu, vbvrijvka si kairungnv oguogu am googv siladunv. Vmv mvri charching achokchai lokv mootum tumra apum gonyi vdwgo gupakgurak ladunv sum mvngka tvka!
6 Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfærdighed sidder Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og sætter Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede. (Geenna g1067)
Okv riu si ka vmv aingbv ridunv. Si rigakpaku gv nyiamookuv, si ngonugv adwnamar so doolwkla okv ngonu gvlo doolwk dula adwnayak mvnwnglo alvmanv lo vngsik karmudu. Uyumoora lokv vmvbv gucha dunv vv ngonugv turla risv mvnwng nga vmvbv gupak la guajila ridu. (Geenna g1067)
7 Thi enhver Natur, både Dyrs og Fugles, både Krybdyrs og Havdyrs, tæmmes og er tæmmet af den menneskelige Natur;
Ngonu nyia si Pwknamyarnam dvdv nga— mootum gv svnwngsvmin, okv pvta, tabwtai nga, okv Isi blogv rinv ngui mvnwng nga mvnyuk la mvtumritum la rigv ladunv.
8 men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødbringende Gift.
Vbvritola yvvka riu sum mvnyuk lama dunv. Si alvmanv ngv okv mvtorritor lamanv, sigv nvnv gv chumdwk kv akomaringdu.
9 Med den velsigne vi Herren og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere blevne til efter Guds Lighed.
Ngonu riu sum Ahtunyi okv Abunyi umbonyikv vla mindu okv oogv Pwknvyarnv ninyigv aingbv pwknamyarnam, nyi kvvbi aka beenvpanv laka ridu.
10 Af den samme Mund udgår Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke være så.
Gamchar vdw sokv umbonyikv vdu okv hoogv gaam akin lokv beenam aka milindu. Ngoogv ajin vdw, sum ngonu vbvrirung moma bvka!
11 Mon en Kilde udgyder sødt Vand og besk Vand af det samme Væld?
Sirung rungkin lokv chipunv isi gola kvchaknv isi go biipv silin madunv.
12 Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliven, eller et Vintræ Figener? Heller ikke kan en Salt Kilde give fersk Vand.
Ngoogv ajin vdw, takuk singnv ngv, olibs apwasi seela madunv; okv anggur amia lokv, takuk apwasi seela madunv, vbvmajvka alu chipu manv isi ngv chipunv isi biilin madunv.
13 Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god Omgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed!
Nonugv aralo mvngkimvnglak nvgo okv tvvchinlaknv go doodure? Um nonugv alvbv singnam lokv, alvbv rinam lokv angamai bv haapok aami sinam okv mvngkimvnglak nam lokv kaajwk simu sutoka.
14 Men have I bitter Avind og Rænkesyge i eders Hjerter, da roser eder ikke og lyver ikke imod Sandheden!
Vbvritola nonugv haapok arwng lo kavtavnam, kvchakchakmi sinam okv atubogv lvga mvngchikbv mvngdula nonuno mvngkimvnglak am kaimvngsu gvla jvjv gv nyirubv rila rimur murgv siyoka.
15 Dette er ikke den Visdom, som kommer ovenfra, men en jordisk, sjælelig, djævelsk;
Vkvnv mvngkimvnglak nam vv nyidomooku lokv imaa dunv; vkvnv vv nyiamooku sokv gvbv ridunv, vv alvmanv dow lokv okv uyuvram lokv ridunv.
16 thi hvor der er Avind og Rænkesyge, der er Forvirring og al ond Handel.
Holvgavbolo ogolochinglo nonu gvlo tanium gvvmi sidudw, okv atubogv lvga mvngchik mvngdudw, ho jupjinam okv alvmanv nvgwng mvnwng ngv doodu.
17 Men Visdommen herovenfra er først ren, dernæst fredsommelig, mild, føjelig, fuld at Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk, uden Skrømt.
Vbvritola Pwknvyarnv gv lokv jinam mvngkimvnglak namv mvnwng nga darwk yarung chodunv; si sarsopoyo laka rimu dunv, damdvnam, okv ajinaramnam dodunv; so si aya ngv akomaringdu okv alvnv kudungkua mvnwng ngaka rilin modu; si kiamnam okv kaadubv rimwngnam vkvnv lokv adu mola ridu.
18 Men Retfærdigheds Frugt såes i Fred for dem, som stifte Fred.
Okv alvnam si sarsopoyo lo sarsopoyo monv gv ali lilwk kunam lokv boklin nvnga nvvching kunamv.
