Jakob 3
1 Mine Brødre! ikke mange af eder bør blive Lærere, såsom I vide, at vi skulle få en desto tungere Dom.
Nga joonte loong, sen loong ah thoontang nyootsootte totoh angtheng ngeh ih tah angka. Sen ih jat ehan, wahoh nang ih nyootsootte seng loong ah sattitih ih dande he.
2 Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom nogen ikke støder an i Tale, da er han en fuldkommen Mand, i Stand til også at holde hele Legemet i Tomme.
Tiim saasa di seng loong ah mokre eli. Enoothong o mina heh jengkhaap ni lamok jengka, erabah epunthoon ang ah eno heh sakpuh thoontang jen riikoi sokboi ah.
3 Men når vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, for at de skulle adlyde os, så dreje vi også hele deres Legeme.
Mok ah seng jeng chaat thuk suh heh tui ni moot hoom theng ben hi, eno seng manah kaat theng ah erah di kaat thukli.
4 Se, også Skibene, endskønt de ere så store og drives af stærke Vinde, drejes med et såre lidet Ror, hvorhen Styrmandens Hu står.
Adoleh juukaari ah taat samthun thaak ih: mathan rak taat ang abah uh pong ih jen lengmot eha, enoothong heh ngoomrop theng banglo rah ih jen lenghoomha, eno juukaari jopte ah mani kaat thung ah erah di jen kala.
5 Således er også Tungen et lille Lem og fører store Ord. Se, hvor lille en Ild der stikker så stor en Skov i Brand!
Erah likhiikkhiik tuihih ah: ehinsah taat ang abah uh, jirep adi elonglongwah ih jengkongla. Taat samthun thaak an woma erathan rak ah weepoong amasah ih jen khaam la!
6 Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfærdighed sidder Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og sætter Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede. (Geenna g1067)
Eno tuihih ah we likhiikkhiik. Mongrep ni ethih thoon ah tuihih ah, eno seng sakphu ni tong ano seng sak ni ethih ekhah loong ah jaatjaang thukla. Seng roidong roitang erah we ah ih roitang khaam thukla eno tuihih heheh erah we adi khaamla marah soolam nawa ra hala rah ih ah. (Geenna g1067)
7 Thi enhver Natur, både Dyrs og Fugles, både Krybdyrs og Havdyrs, tæmmes og er tæmmet af den menneskelige Natur;
Mina ih jirep ah jen jijaang hi eno jihoh si anyah loong uh jen jik eha—woma si siiawi nyia woh angkoja, adoleh pu ajuk nyia nyah tiimjih angkoja.
8 men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødbringende Gift.
Enoothong o ih uh tuihih maang taat mi jika. Tuihih ah ethih nyia lajen riikoi sokboi theng, hetaang ni me asu ethithoon ah ba je ah.
9 Med den velsigne vi Herren og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere blevne til efter Guds Lighed.
Erah tuihih ah seng Teesu nyia seng Wah suh lakookmi li suh maak ehi eno mina Rangte likhiikkhiik ih dongsiit ha ah uh etam ehi.
10 Af den samme Mund udgår Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke være så.
Jengseera nyi etam jengkhaap ah tui phoosiitsiit nawa dokjengla. Joon awaan loong emah bah lah ang theng!
11 Mon en Kilde udgyder sødt Vand og besk Vand af det samme Væld?
Juumik esiit nawa ju esum nyia ekhah tami dong janka.
12 Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliven, eller et Vintræ Figener? Heller ikke kan en Salt Kilde give fersk Vand.
Joon awaan loong, phuksak bang nawa mabah uh olip tiik tami tiikka; adoleh anggut tiik nawa mabah uh phuksak tiik tami tiikka, adoleh sum juumik nawa juusum tami dong janka.
13 Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god Omgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed!
Sen loong dung dowa o bah esekthoon nyia ejat esam eje tam ah? Emah ang abah heh roidong ese nawa ih, hemoot hekaat mongtham ese nyia seklilih jun ih noisokjih.
14 Men have I bitter Avind og Rænkesyge i eders Hjerter, da roser eder ikke og lyver ikke imod Sandheden!
Enoothong senten senmong nah miksuk kiitnoot, ethih ekhah, nyia nyamnyook je abah, an mongtham ese asuh khuupook uno amiitiit ngathong nah nak dah uh.
15 Dette er ikke den Visdom, som kommer ovenfra, men en jordisk, sjælelig, djævelsk;
Erah likhiik mongtham abah rangmong nawa tah angka; erabah mongrep raangtaan ih ba ang ah, erah chiiala ah ese tah angka nyia hakhoh luuwang jiin nawa.
16 thi hvor der er Avind og Rænkesyge, der er Forvirring og al ond Handel.
Maradi miksuk khaada nyia nyamnyook jeela, erah di hoongrok haphaang nyia ethih ekhah jaatrep ah jeeroh ela.
17 Men Visdommen herovenfra er først ren, dernæst fredsommelig, mild, føjelig, fuld at Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk, uden Skrømt.
Enoothong mongtham rang nawa ang abah jaakhothoon ah kilingling ang ah; semroongroong nyia seklilih ang ah, sano joonte totoh je ah, mih minchan totoh ang ah; eno hemoot hekaat nah ese totoh ang ah; lonoite uh tah angka nyia mih dandeete uh tah angka ang ah.
18 Men Retfærdigheds Frugt såes i Fred for dem, som stifte Fred.
Esejih mathan ah erah semroongroong mokaatte loong ih dongthukla.
