Jakob 3
1 Mine Brødre! ikke mange af eder bør blive Lærere, såsom I vide, at vi skulle få en desto tungere Dom.
Hagi nenafugtane nasarahetanena rempi huzami vahera rama'amota manisune hutma ontahiho, na'ankure tamagra ko antahi'naze, maka rempima hunezamumota Anumzamo'a hanavetino keaga hurantegahie.
2 Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom nogen ikke støder an i Tale, da er han en fuldkommen Mand, i Stand til også at holde hele Legemet i Tomme.
Na'ankure rama'a zampi havizana nehune. Hagi iza'o agrama kema hanifima fatgo osu kegaga huzanku'ma kva'ma hanimo'a, agra soe ne'kino amne mika avufgamofona kvahu so'e nehie.
3 Men når vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, for at de skulle adlyde os, så dreje vi også hele deres Legeme.
Hanki osi ainia hosirimimofo zamagipi tamage'antesie huta nofi renteta, zamazeri rukre hanunkeno'a, amne hosimofo mika avufgamo'a tamage'anteno rukre hugahie.
4 Se, også Skibene, endskønt de ere så store og drives af stærke Vinde, drejes med et såre lidet Ror, hvorhen Styrmandens Hu står.
Hagi vente'mofone keho, tusi'aza me'neanagi ra zahomo retunefe. Hianagi osi zotareti, inantego ventema azeri ne'moma vunakuma hirega, azeri rukre higeno nevie.
5 Således er også Tungen et lille Lem og fører store Ord. Se, hvor lille en Ild der stikker så stor en Skov i Brand!
Hagi anahukna huno agefuna osi avufgamo'agi, tusi'a veganokno ageru rugahie. Osi teve regregeno, ra avo'no traza afe teaza hugahie!
6 Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfærdighed sidder Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og sætter Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede. (Geenna g1067)
Hagi tagefunamo'a tevegna hu'ne. Tagefunafina kefo kemo avite'neankino, amne ana miko kavufamofona eri haviza hugahie. Amne ana miko kavufga teve kampina avrenente. Ana tevea teve kuma'mo taginte'ne. (Geenna g1067)
7 Thi enhver Natur, både Dyrs og Fugles, både Krybdyrs og Havdyrs, tæmmes og er tæmmet af den menneskelige Natur;
Na'ankure mika ruzahu ruzahu afi' zagakfama, namazagama, zmasaguregati regrarohe'za vano nehaza zagaramima, hagerimpi zagamofona vahe'mo'za azeri agazone neheze.
8 men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødbringende Gift.
Hianagi vahe'mo'a, agefunamofo kegava krino, azeri agazonea osugahie. Vahe'mofo azeri fri avua tagazamo avitegeno, kefo kemoke atirami vava hugahie.
9 Med den velsigne vi Herren og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere blevne til efter Guds Lighed.
Tagnefunanu Rantimofone, Anumzanena ra zanagia nezanamita, ana tagnefunanura Anumzamo'a Agragna retro huzmente'nea vahe'mokizmi sifna kea hunezmantone.
10 Af den samme Mund udgår Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke være så.
Ana agipintike asomu kene, sifna kenena atineramie. Nenfugta nasarehetanena e'inahu'zana omneno.
11 Mon en Kilde udgyder sødt Vand og besk Vand af det samme Væld?
Amne magoke kampuipintira, tintfane, hagerinena ehanatigaha'o?
12 Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliven, eller et Vintræ Figener? Heller ikke kan en Salt Kilde give fersk Vand.
Nenfugata nasarahetanena, fiki zafamo'a olivi raga amne rentegahifi, krepi nofimo fiki raga rentegahio? I'o. Anahu kna huno hagerimpintira tintfana fore osugahie.
13 Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god Omgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed!
Hagi iza amu'nontamifintira ama antahintahine mika zampima anihu vahera mani'ne? Ana knare antahintahi'a atrenkeno knare eri'zama'amoki, avufa anteramino mani avu'ava zamo, erinte ama hino.
14 Men have I bitter Avind og Rænkesyge i eders Hjerter, da roser eder ikke og lyver ikke imod Sandheden!
Hianagi vahe'mofoma antahimugi ante'zamo'ene kagraguke antahizamo kagu'afi mevitenenigenka, kavufga mareri kavukvatetira tamage kemofo eri amnezanknara osuo.
15 Dette er ikke den Visdom, som kommer ovenfra, men en jordisk, sjælelig, djævelsk;
E'inahukna havi antahintahizana, monafintira nomeanki, ama mopafi kefo hankrotegati ne-e.
16 thi hvor der er Avind og Rænkesyge, der er Forvirring og al ond Handel.
Krimpa mugi'zane, kavufa antemareri'zama me'nesifina, miko'mako havi fatgo osu'zana me'nenigenka kegahane.
17 Men Visdommen herovenfra er først ren, dernæst fredsommelig, mild, føjelig, fuld at Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk, uden Skrømt.
Hu'neanagi monafinti erami'nea knare antahintahizana, ese'zana agru huno mani antahintahiza me'ne. Rimpa fruma huno mani'zane, miko kna akoheno mani'zane, rumofo ke antahimi'zane, asunku hu'zane knare'zane aviteno nemanie. Mago'mofonkuke hu'zana omaneno tamage avu'avake hu'zane.
18 Men Retfærdigheds Frugt såes i Fred for dem, som stifte Fred.
Rumokizmima zamarimpa fruma erinezamiza vahe'mo'za, zamarimpa fruzamofo avimaza nehankrazanki'za, nena'ama vasagesazana fatgo avu'avaza hamaregahaze.
