Jakob 3
1 Mine Brødre! ikke mange af eder bør blive Lærere, såsom I vide, at vi skulle få en desto tungere Dom.
Azo anu gbardan wadi cukuno anu boo tize ta Asere; anu henu um' lrusa unu guna tidi kabi umara utize
2 Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom nogen ikke støder an i Tale, da er han en fuldkommen Mand, i Stand til også at holde hele Legemet i Tomme.
. Barki tidi pilko a tina sasas; vat de sa da ma pilko u hana a banga ba me mani sa ma tonno inni kara; de sa mada ke ma meki nipum nume vat
3 Men når vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, for at de skulle adlyde os, så dreje vi også hele deres Legeme.
Inka ta wuna nizin na ayo a barka a ti nyo tiwe me wadi tuzo duru ace ti bari apum awe me vat.
4 Se, også Skibene, endskønt de ere så store og drives af stærke Vinde, drejes med et såre lidet Ror, hvorhen Styrmandens Hu står.
Ringi zini uzirgi u mgwei barki sa wa zi madangdang upebu uni kara ugido we; Azumo acin ani unu hungo me ma gamara we ko da aba.
5 Således er også Tungen et lille Lem og fører store Ord. Se, hvor lille en Ild der stikker så stor en Skov i Brand!
Ane ani nilem kumum kuni cingilin ani pum si uboo atimum ti dang dang. kasi kura cin kudi rii ukwe unk jaa ni dang dang.
6 Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfærdighed sidder Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og sætter Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede. (Geenna g1067)
Nilem ura uni a nyimo ani pum nuru; uneh umadini sa a wuna anyimo tikira ta pum aru' ni cara nipum nin vat na kuru na wuna timum ta meki ura. Anime ani akjra ura uni ma hurse. (Geenna g1067)
7 Thi enhver Natur, både Dyrs og Fugles, både Krybdyrs og Havdyrs, tæmmes og er tæmmet af den menneskelige Natur;
Barki ko ya binama binija bi nyin nannu hungo apuru nan timum tini win nidanga bara we.
8 men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødbringende Gift.
Abanga anilem azo de a nyimo anu unee sama rusa ubara uwekatuma kabur ku zatu karti; ya mgwinca in ti kono tu huza.
9 Med den velsigne vi Herren og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere blevne til efter Guds Lighed.
Inni lem ni gino nini nonzo Aserenan aco ni ne nini tidi wuzi anu wa curno me an de sa a bara kasi Asere.
10 Af den samme Mund udgår Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke være så.
A nyo sa a nonzo unu ane ani acara ni. Anu henu um ani da a wuna ba.
11 Mon en Kilde udgyder sødt Vand og besk Vand af det samme Væld?
̄A hira suzo u mgwei a da ke a suzo mgwei mamas nan ma gbanggbang ni go me?
12 Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliven, eller et Vintræ Figener? Heller ikke kan en Salt Kilde give fersk Vand.
A nu henu um utitiupom udake uyo ba? nani uruu umajanap udi cukuno upom? ane ani mgwei ma gbangbangmadi cukunoma mamas ba.
13 Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god Omgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed!
A nnyimo ashi me aveni unu rusa? ca unu u gino me ma cukuno unu wuza imum irir ma bezi katumaka riri nan urusa.
14 Men have I bitter Avind og Rænkesyge i eders Hjerter, da roser eder ikke og lyver ikke imod Sandheden!
Barki ani inki i rusa izinni ni eru ni zenzen a nyimo amuriba mushi me katti ivavi bigiri in moco ahira a kadua ba.
15 Dette er ikke den Visdom, som kommer ovenfra, men en jordisk, sjælelig, djævelsk;
U gino urusa me a zo ge sa utu zo wa Asere ba barki ani me unee uni umadi ibei ibur.
16 thi hvor der er Avind og Rænkesyge, der er Forvirring og al ond Handel.
A hira sa ni eru nan madini mara ni abini adi kenzi u hirza iriba a ko di ka ya ka tuma ka zenzeng.
17 Men Visdommen herovenfra er først ren, dernæst fredsommelig, mild, føjelig, fuld at Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk, uden Skrømt.
Urusau gino mewa zeser; unu tuba ulau uni nan nu suu u nati riba ma mgwinci ini buri iriri, unu nata unice' unu benki unu wuza imum ihuma a sarki uzo rep.
18 Men Retfærdigheds Frugt såes i Fred for dem, som stifte Fred.
Iburi' ihuma abiri unnu runta atii. Barki an dee sa wa muta ace.
