< Jakob 2 >

1 Mine Brødre! Eders Tro på vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, være ikke forbunden med Persons Anseelse!
Ka lâibungngei le sarnungei, ei Pumapa Jisua Khrista iempungei nin ni anghan, roiinpuina Pumapa mingei pêntienga ânlang dungjûiin nin mi zenuolna lamngei ha adadangin nin tho tet rang nimak.
2 Når der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring på Fingeren, i prægtig Klædning, men der også kommer en fattig ind i smudsig Klædning,
Chongkhatin nin intûpna ina han minei rângkachak kutsabi buna puon satak insilin hong senla, male mi inriengte puonchetnar insilin hong lût sa senla.
3 og I fæste Øjet på den, som bærer den prægtige Klædning og sige: Sæt du dig her på den gode Plads, og I sige til den fattige: Stå du der eller sæt dig nede ved min Fodskammel:
Puon satak insilpu kôm nin jâna nin minlang uola, a kôm, “Hi mun satak hin insung roh,” nin tia, aniatachu mi inriengte kôm han chu, “So son vân ding roh, aninônchu ka ke kôla chuonglâia hin insung roh,” nin tiin chu,
4 ere I så ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med slette Tanker?
nangni nanâkin nin lâia ateinangei nin sin sik le nin roijêknangei hah nun saloingei chunga anngam sikin theiloi nin chang ani.
5 Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden fattige til at være rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han har forjættet dem, der elske ham?
Rangâi roi, ko moroitak lâibungngei le sarnungei! Pathien'n hi rammuola mi inriengngei hih taksônna tienga nei rangin le ama lungkhamngei ta ranga ân khâmsai Rêngram ha luo rangin a thang ngei zoi ani.
6 Men I have vanæret den fattige! Er det ikke de rige, som underkue eder, og er det ikke dem, som slæbe eder for Domstolene?
Aniatachu nangnin chu inriengngei mân tho ngâi mak chei! Tu ngei mo an zojôt nangni loa, roijêkpungei kôm nangni kainâl ngâi ha? Aneingei an ni!
7 Er det ikke dem, som bespotte det skønne Navn, som er nævnet over eder?
Riming asa nangni pêka om, arilsiet ngâi khom anni ngei hah an ni.
8 Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften: "Du skal elske din Næste som dig selv", gøre I ret;
Pathien lekhabua, Rêngram balam nin man, “Nangma nên lungkham anghan nu bungangei lungkham roh,” ti chong hih nin jômin chu neinun asa nin tho nîng atih.
9 men dersom I anse Personer, gøre I Synd og revses af Loven som Overtrædere.
Aniatachu mi apêntienga ânlang dungjûiin nin enin chu, sietnân theiloi nin chang ani, male Balam khomin balamsietpu anghan nangni a minchang ani.
10 Thi den, som holder hele Loven, men støder an i eet Stykke, er bleven skyldig i alle.
Tukhom Balam chongpêk inkhat a sietin chu anrêngin a siet let ani.
11 Thi han, som sagde: "Du må ikke bedrive Hor," sagde også: "Du må ikke slå ihjel." Dersom du da ikke bedriver Hor, men slår ihjel, da er du bleven en Lovens Overtræder.
“Inrê no roh,” tipu dên han, “Mi that no roh,” a ti sa sikin. Inrê tho no khom inla, mi na thatin chu balam sietpu dên no hongni.
12 Taler således og gører således, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov.
Mi min zalenna balama roijêka om rang mingei anghan chong ungla, sin khom tho roi.
13 Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har øvet Barmhjertighed; Barmhjertighed træder frimodigt op imod Dommen.
Mi chunga mulungjûrpuina dônloi chu Pathien'n mulungjûrpuina minlang loiin a chunga roijêk pe a ta; aniatachu mulungjûrpuinân roijêkna chunga a mene ngâi ani.
14 Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?
Ka lâibungngei le sarnungei, mi inkhatin taksôna ko dôn ti ungla, sinthôn nin minlang nônchu imo asatna aoma? Ma anga taksôna han nangni sanminring thei rang mo?
15 Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde,
Chongkhatin lâibungngei mini, sarnungei mini puonsil boiin le sâknêk hunloiin om senla ngei.
16 og en af eder siger til dem: Går bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørst, hvad gavner det?
Nangnîn an kôm, “Pathien'n sat nangni vur rese! Alum-îrin om ungla khop takin sâk roi!” ti ungla, taksa ringna ranga an nângngei ha pêk no ungla, imo asatna aom ranga?
17 Ligeså er også Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv.
Ma angdênin taksôna hi athenin aoma: sintho akopsa nônchu athi ani.
18 Men man vil sige: Du har Tro, og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen.
Aniatachu tumakhatin, “Mi inkhatin taksônna a dôna, mi dangin sintho a dôn,” a ti thei, keima ku thuonna chu, “Kho-angin mo mîn sintho boiin taksônna a dôn thei ni min mu roh. Keiman taksônnân ki sinthongei nang min mu ki tih.”
19 Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; også de onde Ånder tro det og skælve.
Pathien chu inkhat vai kêng aom tih ni iem mo? Asa! ramkhoringei khomin an iema male chîn an innîk ngâi ani.
20 Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig?
Nangma amopa! Sintho boia taksônna chu kâmnângloi ani tih mu rang nu nuom mo?
21 Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Søn Isak på Alteret?
Kho angin mo ei richibul Abraham'n Pathien kôm adik a chang? Ma ha a nâipasal Isaac mâichâm chunga a pêka a sintho sika kêng ani.
22 Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved Gerningerne blev Troen fuldkommet,
A taksôna le sintho ha munkhatin sin a thoa; a taksônna hah a sinthôn ahong mikhip ani, tih nu mu loi mo?
23 og Skriften blev opfyldt, som siger: "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed", og han blev kaldet Guds Ven.
Pathien lekhabu'n ati hah ahong dika, “Abraham'n Pathien a iema, a taksônna sikin Pathien'n mi diktak anghan a bê ani.” Masikin Abraham hah Pathien mal tiin koi ani zoi.
24 I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro alene.
Hanchu mingeiin an taksônna atheivaiin niloiin, sintho sikin kêng Pathien kôm adik an chang ngâi tih nin mu zoi ani.
25 Ligeså Skøgen Rahab, blev ikke også hun retfærdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej?
Ma angdênin Rahab notizuornu khom han Israelnâingei enrichikpungei lamdon lei thôn, lam dang tieng rotpai rangin a lei san ngeia, a sintho sikin Pathien kôm adik a chang ani.
26 Thi ligesom Legemet er dødt uden Ånd, således er også Troen død uden Gerninger.
Masikin ratha boiin takpum athi ani, anghan taksônna khom sinthongei boiin chu athi ani.

< Jakob 2 >