Jakob 2
1 Mine Brødre! Eders Tro på vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, være ikke forbunden med Persons Anseelse!
Mine brør! Lat ikkje dykkar tru på vår Herre Jesus Kristus, den herleggjorde, hava det med seg, at de gjer skil på folk!
2 Når der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring på Fingeren, i prægtig Klædning, men der også kommer en fattig ind i smudsig Klædning,
For um det kjem ein mann inn i dykkar samling med gullring på fingeren og i skinande klæde, men det og kjem ein fatigmann i skitne klæde,
3 og I fæste Øjet på den, som bærer den prægtige Klædning og sige: Sæt du dig her på den gode Plads, og I sige til den fattige: Stå du der eller sæt dig nede ved min Fodskammel:
og de ser på honom som hev den skinande klædnaden, og segjer til honom: «Set du deg her i god sess!» og de segjer til den fatige: «Statt du der, eller set deg nedfor fotskammelen min!» -
4 ere I så ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med slette Tanker?
gjer de ikkje då skilnad hjå dykk sjølve og dømer etter vonde tankar?
5 Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden fattige til at være rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han har forjættet dem, der elske ham?
Høyr no, mine kjære brør! Hev ikkje Gud valt ut dei fatige i denne verdi til å vera rike i tru og ervingar til det riket han hev lova deim som honom elskar?
6 Men I have vanæret den fattige! Er det ikke de rige, som underkue eder, og er det ikke dem, som slæbe eder for Domstolene?
Men de hev vanæra den fatige. Er det ikkje dei rike som trælkar dykk, og som dreg dykk fram for domstolarne?
7 Er det ikke dem, som bespotte det skønne Navn, som er nævnet over eder?
Spottar ikkje dei det gode namnet som de er kalla med?
8 Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften: "Du skal elske din Næste som dig selv", gøre I ret;
I sanning, um de uppfyller den kongelege lov etter skrifti: «Du skal elska din næste som deg sjølv, » so gjer de vel;
9 men dersom I anse Personer, gøre I Synd og revses af Loven som Overtrædere.
men gjer de skil på folk, so gjer de synd, og lovi refser dykk som lovbrjotarar.
10 Thi den, som holder hele Loven, men støder an i eet Stykke, er bleven skyldig i alle.
For den som held heile lovi, men snåvar i ein ting, han hev vorte saka i alt.
11 Thi han, som sagde: "Du må ikke bedrive Hor," sagde også: "Du må ikke slå ihjel." Dersom du da ikke bedriver Hor, men slår ihjel, da er du bleven en Lovens Overtræder.
For han som sagde: «Du skal ikkje driva hor, » han sagde og: «Du skal ikkje slå i hel.» Um du då ikkje driv hor, men slær i hel, so hev du vorte ein lovbrjotar.
12 Taler således og gører således, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov.
Tala so og gjer so som dei som skal verta dømde etter fridoms lov!
13 Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har øvet Barmhjertighed; Barmhjertighed træder frimodigt op imod Dommen.
For domen skal vera miskunnlaus yver den som ikkje hev gjort miskunn; men miskunn rosar seg mot domen.
14 Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?
Kva gagnar det, mine brør, um nokon segjer at han hev tru, når han ikkje hev gjerningar? Kann vel trui frelsa honom?
15 Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde,
Um ein bror eller ei syster er nakne og vantar føda for dagen,
16 og en af eder siger til dem: Går bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørst, hvad gavner det?
og ein av dykk segjer til deim: «Gakk i fred, verm dykk og et dykk mette!» men de ikkje gjev deim det som likamen treng, kva gagnar so det?
17 Ligeså er også Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv.
Soleis og med trui: hev ho ikkje gjerningar, so er ho daud i seg sjølv.
18 Men man vil sige: Du har Tro, og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen.
Men ein kann segja: «Du hev tru, og eg hev gjerningar. Syn meg di tru utan gjerningar, og eg skal syna deg mi tru av mine gjerningar!
19 Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; også de onde Ånder tro det og skælve.
Du trur at Gud er ein; du gjer rett. Djevlarne trur og det og skjelv.»
20 Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig?
Og vil du vita det, du dårlege menneskje, at trui er nyttelaus utan gjerningar?
21 Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Søn Isak på Alteret?
Abraham, vår far, vart ikkje han rettferdiggjord ved gjerningar, då han ofra Isak, son sin, på altaret?
22 Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved Gerningerne blev Troen fuldkommet,
Du ser at trui verka saman med hans gjerningar, og at trui vart fullkomi ved gjerningarne,
23 og Skriften blev opfyldt, som siger: "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed", og han blev kaldet Guds Ven.
og skrifti vart uppfyllt, som segjer: «Men Abraham trudde Gud, og det vart rekna honom til rettferd, » og han vart kalla Guds ven.
24 I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro alene.
De ser då, at eit menneskje vert rettferdiggjort ved gjerningar og ikkje berre ved tru.
25 Ligeså Skøgen Rahab, blev ikke også hun retfærdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej?
Like eins og med skjøkja Rahab: vart ho ikkje rettferdiggjord ved gjerningar, då ho tok imot sendemennerne og slepte deim ut ein annan veg?
26 Thi ligesom Legemet er dødt uden Ånd, således er også Troen død uden Gerninger.
For liksom likamen er daud utan ånd, so er og trui daud utan gjerningar.
