Jakob 2
1 Mine Brødre! Eders Tro på vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, være ikke forbunden med Persons Anseelse!
O ry longo, toloño tsy am-pirihiañe ty fatokisa’areo am’Iesoà Norizañe Talèn-engen-tikañey.
2 Når der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring på Fingeren, i prægtig Klædning, men der også kommer en fattig ind i smudsig Klædning,
Aa naho mimoak’ am-pivori’ areo ao t’indaty mibange volamena, an-tsaroñe marerarera, vaho mizilik’ ao ka ty rarake rotarota,
3 og I fæste Øjet på den, som bærer den prægtige Klædning og sige: Sæt du dig her på den gode Plads, og I sige til den fattige: Stå du der eller sæt dig nede ved min Fodskammel:
fe ie mañisoke i misaroñe soay, ami’ty hoe: Ingo ty toe-tsoa hiambesara’o, fe amy poi’ey ty hoe: Mijohaña ey hoek’eo, ndra ty hoe: Mikopepaha an-tomboko etoa,
4 ere I så ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med slette Tanker?
tsy fa nifampirihy hao, nanao satam-pizaka raty tsereke?
5 Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden fattige til at være rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han har forjættet dem, der elske ham?
Tsendreño ry longo sarotse: Tsy jinobon’ Añahare hao ondaty rarake am-pihaino’ ty voatse toio ho mpañaleale am-patokisañe vaho mpandova i fifeheañe nampitama’e o mikoko azeo?
6 Men I have vanæret den fattige! Er det ikke de rige, som underkue eder, og er det ikke dem, som slæbe eder for Domstolene?
Le ndra binote’ areo i rarakey. Tsy ty mpiefoefo hao ty mamorekeke naho mikozozotse anahareo mb’an-jaka añe?
7 Er det ikke dem, som bespotte det skønne Navn, som er nævnet over eder?
Tsy ie hao ty mañinje i tahinañe aman-kasy ikanjiañe anahareoy?
8 Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften: "Du skal elske din Næste som dig selv", gøre I ret;
Aa naho toe henefe’ areo i Hàm-pifeheañe amy sokitse masiñey manao ty hoe: Kokò ondatio manahake ty vata’o, le manao soa.
9 men dersom I anse Personer, gøre I Synd og revses af Loven som Overtrædere.
F’ie mirihy, le mandilatse naho voa-fatse amy Hake, fa mpiola.
10 Thi den, som holder hele Loven, men støder an i eet Stykke, er bleven skyldig i alle.
Amy te ndra iaia mañambeñe ty halifora’ i Hake fe mandilatse lily raike, le voa-zaka am’iaby.
11 Thi han, som sagde: "Du må ikke bedrive Hor," sagde også: "Du må ikke slå ihjel." Dersom du da ikke bedriver Hor, men slår ihjel, da er du bleven en Lovens Overtræder.
I nanao ty hoe: Ko mañarapilo, ro nanao ty hoe ka, Ko mañè-doza. Fa naho tsy mañarapilo irehe, fe mamono ondaty, le mpañota Hake.
12 Taler således og gører således, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov.
Aa le misaontsia vaho mañaveloa hambañe amo hizakañe amy Hake mampidadaio,
13 Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har øvet Barmhjertighed; Barmhjertighed træder frimodigt op imod Dommen.
fa zaka tsy aman-tretrè ty ho amy tsy miferenaiñe. Toe reketen-tretrè ty zaka.
14 Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?
O korahe, inoñe ty mahasoa ondaty te manao ho mpiantoke f’ie tsy mitoloñe? Haharombak’ aze hao o fiantofa’eo?
15 Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde,
Aa naho mihalo tsy aman-ko kamaeñe ty rahalahy ndra rahavave,
16 og en af eder siger til dem: Går bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørst, hvad gavner det?
fe anoa’ ty raik’ ama’ areo ty hoe: Akia, manitsiña, mangatsakatsaha naho mianjaña, fe tsy itolora’o ze paia’ i sandri’ey, inoñe ty soa azo’e?
17 Ligeså er også Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv.
Ie amy zao, mate ty fiantofañe miereñereñe tsy mitoloñe.
18 Men man vil sige: Du har Tro, og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen.
Hera eo ty hanao ty hoe, Amam-piantofan-drehe, fa fitoloñañe ty ahy. Aboaho amako i fiantofa’o tsy maha-pi-drahay, le haboako ama’o amo satakoo ty fatokisako.
19 Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; også de onde Ånder tro det og skælve.
Iantofa’o te raike t’i Andrianañahare! Hasirìty! Manao soa, miantoke ka o kokolampao vaho mititititike.
20 Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig?
Satri’o hao, ry seretse, ty hahafohiñe te tsy vara ty fiantofañe tsy mitoloñe?
21 Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Søn Isak på Alteret?
Tsy nivantañe’ o fitoloña’eo hao t’i Abraàme raen-tikañe ie nañenga Isaka ana’e an-kitrely?
22 Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved Gerningerne blev Troen fuldkommet,
Tsy oni’o hao te nifanehak’ amy fatokisa’ey o sata’eo naho nañeneke i fatokisa’ey o fitoloña’eo?
23 og Skriften blev opfyldt, som siger: "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed", og han blev kaldet Guds Ven.
Ie nahafonitse i sokitse masiñe manao ty hoey: Niantok’ an’ Andrianañahare t’i Abraàme le nivolilieñe ho havantañañe ama’e vaho natao rañen’Añahare.
24 I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro alene.
Inao! ampivantañe’ i fitoloña’ey t’indaty fa tsy i fiantofa’ey avao.
25 Ligeså Skøgen Rahab, blev ikke også hun retfærdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej?
Nanao izay i Rahabe ltsimirirañe, tsy nampivantàñem-pitoloñañe hao re ie nanoe’e añ’anjomba i nahitrike rey vaho nampomba’e mb’an-dalan-kafa mb’eo?
26 Thi ligesom Legemet er dødt uden Ånd, således er også Troen død uden Gerninger.
Eka, hambañe amy te mihomake ty sandriñe tsy amañ’arofo; le mate ka ty fiantofañe tsy arahen-tsata.
