< Jakob 2 >

1 Mine Brødre! Eders Tro på vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, være ikke forbunden med Persons Anseelse!
Ta ishato inte bonchettida Goda Yesussa Kiristosa ammanizayta gidida mala asse besontta ogera maadofiite.
2 Når der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring på Fingeren, i prægtig Klædning, men der også kommer en fattig ind i smudsig Klædning,
Worqqa yiich biradhen aaththdi loo7o mayo mayida asi inte shiqqizaso yiikko hessathokka qiita mayo mayidadey he shiqqizaso yiko qaseka hara qiita mayo mayda manqqo uray gelliko loo7o maydaysa duma boncho bonchidi “nees besiiza loo7o utizaso hessa beya” giidi hayinko manqqoza qasse “Ne hen hessan eqa, woykko haa ya ta garisan hugen uta” inte gikko;
3 og I fæste Øjet på den, som bærer den prægtige Klædning og sige: Sæt du dig her på den gode Plads, og I sige til den fattige: Stå du der eller sæt dig nede ved min Fodskammel:
4 ere I så ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med slette Tanker?
Inte inte garsan besontta maado oothista gideketi? Qasseka inte iitta qofan ooykittida iitta pirda piirdizayta gideketi?
5 Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden fattige til at være rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han har forjættet dem, der elske ham?
Ta siiqo ishato ane siyte; isti ammanon durista gidana mala Xoossi bena dosizaytas ufayssan isttas immida kawotetha istti laattana mala hayssa ha alamezan diza manqota dooribeynee?
6 Men I have vanæret den fattige! Er det ikke de rige, som underkue eder, og er det ikke dem, som slæbe eder for Domstolene?
Inte qase manqota kawusheista. Intena waysiza durista gidetene? Intena piirdeso gochizay istta gidetenee?
7 Er det ikke dem, som bespotte det skønne Navn, som er nævnet over eder?
Intenan xeygetida boncho Xoossa sunththa zigirizayti ista gidetenee?
8 Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften: "Du skal elske din Næste som dig selv", gøre I ret;
Maxaafan “Ne lagge ne hu7e mala siiqa” geeteti xaafettida kawo woga inte polikko loo7o oothista.
9 men dersom I anse Personer, gøre I Synd og revses af Loven som Overtrædere.
Inte besonta maado madikko nagara oothista. woga sinthanka inte woga yedhidade gidi qodistana.
10 Thi den, som holder hele Loven, men støder an i eet Stykke, er bleven skyldig i alle.
Gaasoykka woga wursi pollizadey qasekka wogape issineyin dhuphetiza uray wursikka moridade mala qoodettees.
11 Thi han, som sagde: "Du må ikke bedrive Hor," sagde også: "Du må ikke slå ihjel." Dersom du da ikke bedriver Hor, men slår ihjel, da er du bleven en Lovens Overtræder.
“Laymatopa” gidadey izikka zaaridi “wodhopa” gides. Ne laymatontta agikokka ne asa wodhikko wogape adhiidade gidaassa.
12 Taler således og gører således, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov.
Inte hasa7a hasa7ishe woykko issi miishshi oothishe intena xiillisiza asa mala gidite.
13 Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har øvet Barmhjertighed; Barmhjertighed træder frimodigt op imod Dommen.
Gaasoykka marontay wurikka maroy baynda pirdistana. Maroy pirda Xoonees.
14 Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?
Ta ishato issi uray taas ammanoy dees gikko qasse oothon besontade gidikko iza ay maadanee? Hesamala amanoy iza ashane?
15 Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde,
Ane qoppite, issi ishay woykko issi michiya mayoy woykko mizayssi baynda aggiko intefe isadey “Inte saron biite, intena megopo, kallite” giiko istta ashos koshizayssa immontta aggikko ay maadanee?
16 og en af eder siger til dem: Går bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørst, hvad gavner det?
17 Ligeså er også Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv.
Hesathokka oothoy baynda ammanoykka bees hayidayssa.
18 Men man vil sige: Du har Tro, og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen.
Gido attin isadey “Taas oothoy dees nees ammanoy dees. Neni ne ammano oothope shaakada tana bessa, ta qasse ta ammano oothon nena bessana gikko;
19 Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; også de onde Ånder tro det og skælve.
Ne “issi Xoossi dizaysa ammanayss” loo7oko; daydanthatikka hessa mala ammanettesinne kehi kokoreetes.
20 Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig?
Neno eeyazo! oothoy baynda ammanos go7ay bayndayssa eranas marikka koyazii?
21 Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Søn Isak på Alteret?
Nu Aawa Abramey ba na Yisaqa yarshizasoza bolla shiishshida wode oothon xilli beynee?
22 Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved Gerningerne blev Troen fuldkommet,
Hessan ammanoy iza oothora isife dizaysanne amanoy ooothon poletidayssa beyazii?
23 og Skriften blev opfyldt, som siger: "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed", og han blev kaldet Guds Ven.
“Abramey Xoossu ammanides; He amanoy izas xiillotethan qoodetides” giza maxaafa qaalay poletides; izikka Xoossi dosidade geetettides.
24 I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro alene.
Hessa gish asi ammanon xalala gidontta oothonkka xiillizaysa inte beyeista.
25 Ligeså Skøgen Rahab, blev ikke også hun retfærdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej?
Hesathokka laymman diza Era7aba kiiteti bida asata mokka ekada hara ogera moyza yedida gish ba oothon xiillabeykee?
26 Thi ligesom Legemet er dødt uden Ånd, således er også Troen død uden Gerninger.
Shemppofe shaakettida ashoy hayqeeth gidida mala oothopekka shaakettida ammanoy hayqethikko.

< Jakob 2 >