Esajas 9

1 Men engang skal der ikke længer være Mørke i det Land, hvor der nu er Trængsel; i Fortiden bragte han Skændsel over Zebulons og Naftalis Land, Men i Fremtiden bringer han Ære over Vejen langs Søen, Landet hinsides Jordan, Hedningernes Kreds.

Hianagi knazampine hanizampima nemaniza vahe'mo'za mago'enena zamatagura osugahaze. Hagi Naftaline Zebuluni mopafima nemaniza vahera, korapara Ra Anumzamo'a zamazeri fenkami atrege'za zamagazegu hu'naze. Hianagi henkama esania knafina, Galili kumara megi'a vahe ku'ma me'neanagi, Ra Anumzamo'a ragi amigahie. Ana hanige'za Jodani timofo kantu kazigama nemaniza vahe'ene, Mediterenia ra hagerimofo ankenaregama evu'nea rankamofo tavaonte'ma nemaniza vahe'mokizminena zamagesga hugahaze. Ana hanage'za knazama eneriza zamo'a vagaresige'za fru hu'za manigahaze.

2 Det Folk, som vandrer i Mørke, skal skue så stort et Lys; Lys stråler frem over dem, som bor i Mulmets Land.

Hagi hanimpima nemaniza vahe'mo'za tusi'a masa kegahaze. Tusi'a hani zamo'ma refitege'zama nemaniza mopafi vahe'mokizmia, masazamo remsa huzmantegahie.

3 Du gør Fryden mangfoldig, Glæden stor, de glædes for dit Åsyn, som man glædes i Høst, ret som man jubler, når Bytte deles.

Ra Anumzamoka Israeli vahera zamazeri rama'a nehunka, rama'a museza antevite zamantegahane. Ana nehanke'za hozafinti ne'zama nehamare'za muse nehazankna hu'za musena nehu'za, hapinti'ma rohure'za fenozama e'neriza musema nehazankna muse kagri kavuga hugahaze.

4 Thi dets tunge Åg og Stokken til dets Ryg, dets Drivers Kæp, har du brudt som på Midjans Dag;

Na'ankure bulimakao afumofo anankempi kare'namare zafama nentaza zafagna hu'za kinama huzmante'neza knama nezami'za vahera, Midieni vahe'ma hu'nanaza hunka knama zamiza zamazeri haviza nehaza vahera zamahe pasaru nehunka, knazama nezamiza zama eri atrenka zamagu'ma vazi'nana zanku anara hugahaze.

5 ja, hver en Støvle, der tramper i Striden, og Kappen, der søles i Blod, skal brændes og ende som Luernes Rov.

Ana nehunka maka hankave sondia vahe'mo'zama hapima antani'nezama ha'ma hu'naza zamaga none, korampima ante'za regazari'naza kukenanena tevefi hanavazinka kresnankeno tevemo te fanene hugahie.

6 Thi et Barn er født os, en Søn er os givet, på hans Skulder skal Herredømmet hvile; og hans Navn skal være: Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste.

Na'ankure tagriku huno mago mofavrea tamigahiankino, ana mofavrema efore'ma hanigeno'a, agri afunte kamania me'nenkeno kegava hugahie. Ana hu'neankino agima ahesnazana, Knare zantfa huno Antahintahi tamisia nere nehu'za, Hankavenentake Anumzane nehu'za, Manivava Nafatie nehu'za, Tarimpa fruzamofo Kinie hu'za hugahaze.

7 Stort bliver Herredømmet, endeløs Freden over Davids Trone og over hans Rige, at det må grundes og fæstnes ved Ret og Retfærd fra nu og til evig Tid. Hærskarers HERREs Nidkærhed gør det.

Hagi Agri hankavemo'a vagaore mevava hanigeno, ha'ma hu'zana omanetfa hugahie. Ana nehuno kini ne' Deviti no erino kinia mani'neno, Deviti'ma kegava hu'nea kumatamina kegava hugahie. Hagi ana knareti'ma agafama huteno'ma vuvavama hanigeno'a, fatgo avu'ava zanteti'ene knare'ma huno refko'ma hu avu'ava zanteti, agra kamania hugahie. Hagi Hankavenentake Ra Anumzamo'a vahe'amo'zama knare hu'za manisnazegu, hankave antahintahi hu'neankino, ama ana zantamina eri fore huvagaregahie.

8 Et Ord sender Herren mod Jakob, i Israel slår det ned;

Hagi Jekopumpinti'ma fore'ma hu'naza vahera Israeli vahete'ma knazama atre'nigeno esania zanku Ra Anumzamo'a koro ke huzmante'ne.

9 alt Folket får det at kende, Efraim og Samarias Borgere. Thi de siger i Hovmod og Hjertets Stolthed:

Hagi ana maka Efraemi naga'ene Sameria rankumate'enema nemaniza vahe'mo'za, ana zamofona ko antahi'naze. Hianagi zamagrira zamarimpamo'a hankavenetige'za zamavufaga erisga nehu'za amanage hu'naze.

10 "Teglsten faldt, vi bygger med Kvader, Morbærtræer blev fældet, vi får Cedre i Stedet!"

Brikireti'ma kinona nontamina ru fragu vazitre'nazanagi, tagra havea kasefa taga huta nontia negita, sikamo fiki zafaramima antagi'naza nontera, eteta sida zafa hankregahune.

11 Da rejser HERREN dets Uvenner mod det og ægger dets Fjender op,

Hu'neanagi Israeli vahe'mokizmi ha' vahe Resinima ha'ma renentaza vahe Ra Anumzamo'a azeri otisigeno hara Israeli vahera eme huzmantegahie.

12 Syrerne forfra, Filisterne bagfra, de æder Israel med opspilet Gab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hånd er fremdeles rakt ud.

Hanki Anumzamo'a zage hanati kazigatira Siria (Aramia) vahe hunezmanteno, zage fre kazigatira Filistia vahe huzmantesnige'za e'za Israeli vahera eme hara huzmagateregahaze. Ama anazana forera hugahianagi Anumzamofo rimpa ahe'zamo'a Israeli vahetera me'nesnigeno, azana rusuteno zamazeri haviza huvava huno vugahie.

13 Men til ham, der slår det, vender Folket ej om, de, søger ej Hærskarers HERRE.

Hianagi monafi hankavenentake sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'ma zamazeri havizama hu'nea zankura, zamagesa nentahiza agritera ete'za zamagu'a rukrahera hu'za ome'naze.

14 Da hugger HERREN Hoved og Hale af Israel, Palme og Siv på en eneste Dag.

E'ina hu'negu magoke knafinke'za Ra Anumzamo'a Israeli vahera zamasenine zamarisonanena runekafrino, magoke knafinke'za tofe ani'na rukafrino nompintima nehagea varozana rukafri atregahie.

15 Den ældste og agtede er Hoved, Løgnprofeten er Hale.

Hanki zamagima me'nea vahe'ene, ranra vahe'mo'za e'i ana zamasenia manizageno, kruna kasnampa kema nehaza vahe'mo'za e'i ana zamarisona mani'naze.

16 De ledende i dette Folk leder vild, og de, der ledes, opsluges.

Hagi ugota huzmante'neza kegavama huzmante'naza vahe'mo'za zamavare'za havi kampi vazage'za, anama zamavariri'za nevaza vahe'mo'za kana atre'za hazagre'naze.

17 Derfor glædes ej Herren ved dets unge Mænd, har ej Medynk med dets faderløse og Enker. Thi alle er Niddinger og Ugerningsmænd, og hver en Mund taler Dårskab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hånd er fremdeles rakt ud.

E'ina hu'neankino Ra Anumzamo'a nehazave raminkura musena hunozmanteno, megusa mofavre naga'ene kento a'nenena asuragi ozmantegahie. Na'ankure maka vahe'mo'za neginagi nanekege nehu'za, Anumzamofo avu'avara amagera nonte'za havi zamavu'zamava hu'naze. E'ina rimpa ahe'zamo'a vagaoresnigeno, azana erisga huno rusuteteno manigahie.

18 Thi Gudløshed brænder som Ild, fortærer Torn og Tidsel, sætter Ild på det tætte Krat, så det hvirvler op i Røg.

Tamagerfa huno veamokizmi kefo zamavu zamava'mo'a mago afe teve nereno, zafa tanopane avo'no traza neregeno toki'mo vemagu vemagu huno ame'nagame mareneriaza nehie.

19 Ved Hærskarers HERREs Vrede står Landet i Brand, og Folket bliver som Føde for Ilden; de skåner ikke hverandre.

Hankavenentake Ra Anumzamofona tusi arimpa aheankino, ama mopafi maka vahetamina zamazeri haviza hanige'za, tevemofo ne'za segahaze. Anama hanigeno'a mago'mo'e huno mago'mofona aza osugahie.

20 Man snapper til højre og hungrer, æder om sig til venstre og mættes dog ej. Hver æder sin Næstes Kød,

Ana nehu'za tamaga kazigane hoga kazigama nemanisaza vahera zamahe'za negahazanagi zamura osanige'za zamagra'a mofavre zamahe'za negahaze.

21 Manasse Efraim, Efraim Manasse, og de overfalder Juda sammen. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hånd er fremdeles rakt ud.

Manase naga'mo'za Efraemi nagara zamahe'za nesageno, Efraemi naga'mo'za Manase nagara zamahe'za negahaze. Anama huteke eri mago'ma hana'ana, Juda nagamokizmia hahu zamantegaha'e. Anumzamo'a ama anazana atrenigeno zamagritera egahianagi, Agri rimpa ahe'zamo'a vaga oresanigeno, azana erisga huno rusuteteno manigahie.