Esajas 65

1 Jeg havde Svar til dem, som ej spurgte, var at finde for dem, som ej søgte; jeg sagde: "Se her, her er jeg!" til et Folk, der ej påkaldte mig.

E rapua ana ahau e te hunga kihai nei i ui ki ahau; e kitea ana ahau e te hunga kihai nei i kimi i ahau: i mea ahau, Tenei ahau, tenei ahau, ki te iwi kihai nei i karangatia toku ingoa ki a ratou.

2 Jeg udbredte Dagen lang Hænderne til et genstridigt Folk, der vandrer en Vej, som er ond, en Vej efter egne Tanker,

Tuwhera tonu oku ringa i te ra roa nei ki te iwi tutu e haere nei i te ara kahore i pai, e whai ana i o ratou whakaaro ake,

3 et Folk, som uden Ophør krænker mig op i mit Åsyn, som slagter Ofre i Haver, lader Offerild lue på Teglsten,

Ki te iwi he whakapataritari tonu nei ta ratou ki ahau ki toku aroaro, he patu whakahere i roto i nga kari, he tahu whakakakara ki runga ki nga aata pereki;

4 som tager Sæde i Grave og om Natten er på skjulte Steder, som spiser Svinekød og har væmmelige Ting i deres Skåle,

E noho nei i nga urupa, e moe ana i roto i nga wahi ngaro; e kai ana i te kikokiko poaka, a he hupa no nga mea whakarihariha kei roto i a ratou oko.

5 som siger: "Bliv mig fra Livet, rør mig ej, jeg gør dig hellig!" De Folk er som Røg i min Næse, en altid luende Ild;

Ko ta ratou kupu, Tu atu, kaua e whakatata ki ahau; he tapu rawa hoki ahau i a koe. He paowa enei ki toku ihu, he ahi e ka ana, a pau noa te ra.

6 se, det står skrevet for mit Åsyn, jeg tier ej, før jeg får betalt det, betalt dem i deres Brystfold

Nana, kua oti te tuhituhi ki toku aroaro; e kore ahau e whakarongo puku; ae ra, ka utua e ahau, ka utua ki roto ki o ratou uma,

7 deres egen og Fædrenes Brøde, begge med hinanden, siger HERREN, de, som tændte Offerild på Bjergene og viste mig Hån på Højene: deres Løn vil jeg tilmåle dem, betale dem i deres Brystfold.

Ara o koutou kino, hui atu ki nga kino o o koutou matua, e ai ta Ihowa, i tahu whakakakara nei ki runga ki nga maunga, i whakaiti nei i ahau i runga i nga pukepuke: mo reira ka matua mehuatia atu e ahau ta ratou mahi ki to ratou uma.

8 Så siger HERREN: Som man, når der findes Saft i Druen, siger: "Læg den ej øde, thi der er Velsignelse deri!" så gør jeg for mine Tjeneres Skyld for ikke at ødelægge alt.

Ko te kupu tenei a Ihowa, Ka rite ki te waina hou e kitea ana i roto i te tautau, a ka kiia, Kaua e whakakorea, he manaaki hoki kei roto; ka pera ano taku e mea ai, he whakaaro ki aku pononga, kei kore ratou katoa.

9 Sæd lader jeg gro af Jakob og af Juda mine Bjerges Arving; dem skal mine udvalgte arve, der skal mine Tjenere bo;

Ka whakaputaina ake ano e ahau he uri i roto i a Hakopa, i roto hoki i a Hura, he tangata mona nei aku maunga: ka riro ano a reira i aku i whiriwhiri ai, ka noho aku pononga ki reira.

10 Saron bliver Småkvægets Græsgang, i Akors Dal skal Hornkvæget ligge for mit Folk, som opsøger mig.

A hei puninga hipi a Harono, hei tapapatanga te raorao i Akoro mo nga kau a taku iwi i rapu nei i ahau.

11 Men I, som svigter HERREN og glemmer mit hellige Bjerg, dækker Bord for Lykkeguden, blander Drikke for Skæbneguden,

Ko koutou ia kua whakarere i a Ihowa, kua wareware ki toku maunga tapu, kua whakapaia e koutou he tepu ma Kara, whakakiia ana e koutou he ringihanga ki a Meni;

12 jeg giver jer Sværdet i Vold, I skal alle knæle til Slagtning, fordi I ej svared, da jeg kaldte, ej hørte, endskønt jeg taled, men gjorde, hvad der vakte mit Mishag, valgte, hvad ej var min Vilje.

Ka tukua atu koutou e ahau ma te hoari, ka tuohu koutou katoa, ka tukitukia: no te mea i karanga ahau, a kihai koutou i whakao mai, i korero ahau, a kihai koutou i whakarongo; heoi mahia ana e koutou te kino ki taku tirohanga, whiriwhiria ana e koutou te mea kihai i paingia e ahau.

13 Derfor, så siger den Herre HERREN: Se, mine Tjenere skal spise, men I skal sulte, se, mine Tjenere skal drikke, men I skal tørste, se, mine Tjenere skal glædes, men I skal beskæmmes,

Na ko te kupu tenei a te Ariki, a Ihowa, Nana, ko aku pononga, ka kai ratou, ko koutou ia ka matekai: nana, ko aku pononga, ka inu ratou, ko koutou ia ka matewai; nana, ko aku pononga, ka koa ratou, ko koutou ia ka whakama:

14 se, mine Tjenere skal juble af Hjertens Fryd, men I skal skrige af Hjerteve, jamre af sønderbrudt Ånd.

Nana, ko aku pononga, ka waiata ratou he koa no te ngakau, ko koutou ia ka tangi i te pouri o te ngakau, ka aue i te maru o te wairua.

15 Eders Navn skal I efterlade mine udvalgte som Forbandelsesord: "Den Herre HERREN give dig slig en Død!" Men mine Tjenere skal kaldes med et andet Navn.

A ka waiho ano e koutou to koutou ingoa hei kanga ma aku i whiriwhiri ai, a ka whakamatea koutou e te Ariki, e Ihowa, ka huaina hoki e ia he ingoa ke ki ana pononga:

16 Den, som velsigner sig i Landet, velsigner sig ved den trofaste Gud, og den, der sværger i Landet, sværger ved den trofaste Gud; thi glemt er de fordums Trængsler, skjult for mit Blik.

Kia waiho te tangata e manaaki ana i a ia ano i te whenua, mana ia e manaaki i runga i te Atua o te pono; ko te tangata hoki e oati ana i te whenua, ko te Atua o te pono hei oati mana; no te mea ka warewaretia nga raru o mua, a no te mea kei te huna atu i oku kanohi.

17 Thi se, jeg skaber nye Himle og en ny Jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i Hu;

Tenei hoki ahau kei te hanga i nga rangi hou, i te whenua hou; e kore ano o mua e maharatia, e kore ano e puta ake ki te ngakau.

18 men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jeg skaber Jerusalem til Jubel, dets Folk til Fryd;

Engari kia koa koutou, kia whakamanamana ki taku e hanga nei ake ake; no te mea tenei ahau te hanga nei i Hiruharama hei whakamanamananga, i tona iwi ano hei koanga ngakau.

19 jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit Folk; der skal ej mer høres Gråd, ej heller Skrig.

Ka whakamanamana ano ahau ki Hiruharama, ka koa ki taku iwi: e kore ano e rangona i muri te reo e tangi ana, te reo e aue ana i roto i a ia.

20 Der skal ikke være Børn, der dør som spæde, eller Olding, som ikke når sine Dages Tal thi den yngste, som dør, er hundred År, og forbandet er den, som ej når de hundred.

Kahore o reira kohungahunga he torutoru nei ona ra ake ake, kahore he koroheke kihai i rite ona ra; no te mea kotahi rau nga tau o te taitamariki i tona matenga; ko te tangata hara ia, kotahi rau nei ona tau, he mea kanga.

21 Da bygger de Huse og bor der selv, planter Vin og spiser dens Frugt;

Ka hanga whare ano ratou, nohoia iho, ka whakatokia he mara waina, ka kainga ano nga hua.

22 de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise; thi mit Folk skal opnå Træets Alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med Hånd;

E kore e hanga e ratou hei nohoanga iho mo te tangata ke, e kore e whakatokia hei kai ma tetahi atu tangata: no te mea ka rite nga ra o taku iwi ki nga ra o te rakau, a ka roa aku i whiriwhiri ai e ahuareka ana ki te mahi a o ratou ringa.

23 de skal ikke have Møje forgæves, ej avle Børn til brat Død; thi de er HERRENs velsignede Æt og har deres Afkom hos sig.

E kore ratou e mauiui noa, e kore e whanau hei mate; no te mea he uri ratou no a Ihowa i manaaki ai, ratou tahi ano ko ta ratou whanau.

24 Førend de kalder, svarer jeg; endnu mens de taler, hører jeg.

Kahore ano ratou kia karanga noa, kua whakao atu ahau; i a ratou ano e korero ana, ka rongo ahau.

25 Ulv og Lam skal græsse sammen og Løven æde Strå som Oksen, men Slangen får Støv til Brød; der gøres ej ondt og voldes ej Men i hele mit hellige Bjergland, siger HERREN.

Ko te wuruhi, ko te reme, ka kai tahi raua; ko te raiona, ka rite ki te kau, ka kai kakau witi; ko te nakahi, ko te peuhu hei kai mana. E kore ratou e tukino, e whakamate, puta noa i toku maunga tapu, e ai ta Ihowa.