Esajas 65

1 Jeg havde Svar til dem, som ej spurgte, var at finde for dem, som ej søgte; jeg sagde: "Se her, her er jeg!" til et Folk, der ej påkaldte mig.

LEUM GOD El fahk, “Nga tuh akola in topuk pre lun mwet luk, a elos tiana pre. Nga tuh akola elos in koneyuyak, a elos tiana srike in sukyu. Mutanfahl se inge tiana pre nu sik, nga finne akola pacl nukewa in topkolos, ‘Nga pa inge; nga fah kasrekowos.’

2 Jeg udbredte Dagen lang Hænderne til et genstridigt Folk, der vandrer en Vej, som er ond, en Vej efter egne Tanker,

Nga akola pacl nukewa in paing mwet luk, su likkekelana in oru ma sutuu ac fahsr ke inkanek lalos sifacna.

3 et Folk, som uden Ophør krænker mig op i mit Åsyn, som slagter Ofre i Haver, lader Offerild lue på Teglsten,

Elos tiana mwekin in akkasrkusrakyeyu pacl nukewa. Elos oru mwe kisa nu ke ma sruloala in ima oal lalos, ac furreak mwe keng fin loang lun mwet pegan.

4 som tager Sæde i Grave og om Natten er på skjulte Steder, som spiser Svinekød og har væmmelige Ting i deres Skåle,

Ke fong uh elos som nu in luf ac nu ke kulyuk, in lolngok yurin ngunin mwet misa. Elos kang ikwen pig ac nim sronin ikwa ma kisakinyuk ke ouiya lun mwet pegan.

5 som siger: "Bliv mig fra Livet, rør mig ej, jeg gør dig hellig!" De Folk er som Røg i min Næse, en altid luende Ild;

Na elos fahk nu sin mwet ngia, ‘Nimet kaluku nu yorosr. Kut mutallana, ac sufal kowos in pusral kut.’ Nga koflana muteng kain mwet ouingan — kasrkusrak luk kaclos oana sie e na ngeng ma tia ku in kunla.

6 se, det står skrevet for mit Åsyn, jeg tier ej, før jeg får betalt det, betalt dem i deres Brystfold

“Nga nunkala tari kalya ma fal nu selos, ac simla pac tari ma ac orek nu selos. Nga fah tia likinsai ma elos orala tari, a nga ac fah folokin nu selos

7 deres egen og Fædrenes Brøde, begge med hinanden, siger HERREN, de, som tændte Offerild på Bjergene og viste mig Hån på Højene: deres Løn vil jeg tilmåle dem, betale dem i deres Brystfold.

fal nu ke ma koluk lalos ac oayapa ma koluk lun mwet matu lalos. Elos esukak mwe keng fin inging uh ke nien alu lun mwet pegan, ac fahk kas koluk keik. Ouinge nga fah kaelos fal nu ke orekma koluk lalos.”

8 Så siger HERREN: Som man, når der findes Saft i Druen, siger: "Læg den ej øde, thi der er Velsignelse deri!" så gør jeg for mine Tjeneres Skyld for ikke at ødelægge alt.

LEUM GOD El fahk, “Wangin mwet sisla ung in grape fon se, a elos ac srela ma wo kac in orekmakin nu ke wain. Ouinge nga fah tia pac kunausla mwet luk nukewa — nga ac molela mwet su kulansupweyu.

9 Sæd lader jeg gro af Jakob og af Juda mine Bjerges Arving; dem skal mine udvalgte arve, der skal mine Tjenere bo;

Nga ac fah akinsewowoye mwet Israel su ma in sruf lun Judah, ac fwilin tulik natulos fah usrui acn sik in eol uh. Mwet solla luk su kulansupweyu fah muta we.

10 Saron bliver Småkvægets Græsgang, i Akors Dal skal Hornkvæget ligge for mit Folk, som opsøger mig.

Elos fah alu nu sik, ac fah pwen sheep ac cow natulos nu insroan mah in acn Tupasrpasr lun Sharon layen nu roto, ac nu Infahlfal in Ongoiya layen nu kutulap.

11 Men I, som svigter HERREN og glemmer mit hellige Bjerg, dækker Bord for Lykkeguden, blander Drikke for Skæbneguden,

“Tusruktu ac fah tia ouinge nu suwos su ngetla likiyu ac mulkunla Zion, eol mutal sik, ac alu nu sel Gad — god lun wo ouiya, ac nu sel Meni — god lun ongoiya.

12 jeg giver jer Sværdet i Vold, I skal alle knæle til Slagtning, fordi I ej svared, da jeg kaldte, ej hørte, endskønt jeg taled, men gjorde, hvad der vakte mit Mishag, valgte, hvad ej var min Vilje.

Ac fah koluk ouiya nu suwos ac kowos ac anwuki ke cutlass, mweyen kowos tia topuk ke pacl nga pangon kowos, ku porongo ke pacl nga kaskas. Kowos sulela in seakosyu ac oru ma koluk.

13 Derfor, så siger den Herre HERREN: Se, mine Tjenere skal spise, men I skal sulte, se, mine Tjenere skal drikke, men I skal tørste, se, mine Tjenere skal glædes, men I skal beskæmmes,

Ouinge nga fahk nu suwos lah elos su alu nu sik ac akosyu fah pukanten mwe mongo nalos ac mwe nim nimalos, a kowos fah masrinsral ac malu. Elos ac fah engan, a kowos ac fah akmwekinyeyuk.

14 se, mine Tjenere skal juble af Hjertens Fryd, men I skal skrige af Hjerteve, jamre af sønderbrudt Ånd.

Elos ac fah on ke engan, a kowos ac tung ke asor ac toasr.

15 Eders Navn skal I efterlade mine udvalgte som Forbandelsesord: "Den Herre HERREN give dig slig en Død!" Men mine Tjenere skal kaldes med et andet Navn.

Inewos fah sie kas in selnga lun mwet solla luk. Nga, LEUM GOD Fulatlana, fah lela in anwuki kowos. Tusruktu nga fah sang sie ine sasu nu selos su akosyu.

16 Den, som velsigner sig i Landet, velsigner sig ved den trofaste Gud, og den, der sværger i Landet, sværger ved den trofaste Gud; thi glemt er de fordums Trængsler, skjult for mit Blik.

Kutena mwet in facl se inge su siyuk in akinsewowoyeyuk el, fah siyuk mwe insewowo sin God lun ma pwaye. Kutena mwet su orala kas in fulahk ku lal, fah oru ke Inen God lun ma pwaye. Ma koluk nukewa ke pacl somla ac fah wanginla ac mulkinyukla.”

17 Thi se, jeg skaber nye Himle og en ny Jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i Hu;

LEUM GOD El fahk, “Nga orala kusrao sasu ac sie fahlu sasu. Ma meet ah ac fah mulkinyukla.

18 men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jeg skaber Jerusalem til Jubel, dets Folk til Fryd;

Kowos in engan ac insewowo nwe tok ke ma nga oru inge. Jerusalem sasu ma nga ac oru ac fah sessesla ke engan, ac mwet we ac fah insewowo.

19 jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit Folk; der skal ej mer høres Gråd, ej heller Skrig.

Nga sifacna fah arulana enganak ke Jerusalem ac mwet we. Ac fah wangin pusren tung ac asor we.

20 Der skal ikke være Børn, der dør som spæde, eller Olding, som ikke når sine Dages Tal thi den yngste, som dør, er hundred År, og forbandet er den, som ej når de hundred.

Tulik srisrik ac fah tia sifilpa misa ke srakna fusr, ac mwet nukewa ac fah loes moul lalos. Elos su moul nwe sun yac siofok ac fah liyeyuk mu elos srakna fusr. Mwet se fin misa meet liki pacl sacn, ac fah sie akul lah nga kalyaelos.

21 Da bygger de Huse og bor der selv, planter Vin og spiser dens Frugt;

Elos fah musai lohm ac muta loac; elos ac yukwi ima in grape ac kang fahko kac.

22 de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise; thi mit Folk skal opnå Træets Alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med Hånd;

Elos ac tia musai na kutepacna mwet muta loac. Elos ac tia yukwi ima in grape na kutepacna mwet nim wain kac. Tuh mwet luk fah moul paht, oana lusen moul lun sak uh. Elos ac arulana engankin fokin orekma lalos.

23 de skal ikke have Møje forgæves, ej avle Børn til brat Død; thi de er HERRENs velsignede Æt og har deres Afkom hos sig.

Orekma elos oru ac fah wo ouiya, ac tulik natulos fah tia sun ongoiya. Nga fah akinsewowoyalos ac fwilin tulik natulos nwe tok.

24 Førend de kalder, svarer jeg; endnu mens de taler, hører jeg.

Meet liki safla pre lalos nu sik, nga ac topuk mwe siyuk lalos.

25 Ulv og Lam skal græsse sammen og Løven æde Strå som Oksen, men Slangen får Støv til Brød; der gøres ej ondt og voldes ej Men i hele mit hellige Bjergland, siger HERREN.

Kosro wolf ac sheep fusr ac fah tukeni mongo. Lion uh ac fah mongo mah oana cow uh, ac wet pwasin ac fah tia sifil sensenkinyuk. Fineol Zion, eol mutal sik, ac fah wangin kutena mwe ngal ku ma koluk we.”