Esajas 65
1 Jeg havde Svar til dem, som ej spurgte, var at finde for dem, som ej søgte; jeg sagde: "Se her, her er jeg!" til et Folk, der ej påkaldte mig.
Kai na ka pacei hoeh naw e lawk ka thai pouh teh, Kai na ka tawng hoeh e ni na hmu awh toe. Kai hah na khen awh haw, na khenhaw! telah ka min ka kaw hoeh e miphunnaw koe ka dei pouh toe.
2 Jeg udbredte Dagen lang Hænderne til et genstridigt Folk, der vandrer en Vej, som er ond, en Vej efter egne Tanker,
Amamouh ngai patetlah kahawihoehe lam ka dawn niteh, kangek e miphunnaw koelah, kanîruirui ka kut kadai pouh han.
3 et Folk, som uden Ophør krænker mig op i mit Åsyn, som slagter Ofre i Haver, lader Offerild lue på Teglsten,
Takha dawk thuengnae a sak awh teh, amhru van hmuitui hmai a sawi awh teh, ka lungkhuek nahanlah ka hmalah pou a sak awh.
4 som tager Sæde i Grave og om Natten er på skjulte Steder, som spiser Svinekød og har væmmelige Ting i deres Skåle,
Phuen dawk ka tahung niteh, arulae hmuen koe ka roe e, vokmoi ka cat ni teh panuettho e moi hang ka pahrap e ni,
5 som siger: "Bliv mig fra Livet, rør mig ej, jeg gør dig hellig!" De Folk er som Røg i min Næse, en altid luende Ild;
Nama dueng awm haw. Kai koe hnai hanh, nang hlak bet ka thounghnawn ouk ati. Hot patet e taminaw teh, ka hnawng dawk e hmaikhu hoi pou ka kang e hmai patetlah doeh ao awh.
6 se, det står skrevet for mit Åsyn, jeg tier ej, før jeg får betalt det, betalt dem i deres Brystfold
Ka hmalah thut lah ao dawkvah, duem kaawm mahoeh, moi ka pathung han. Bokheiyah, na lungtabue dawk na payonnae hoi na mintoenaw e payonnae teh moi ka pathung van han telah BAWIPA ni ati
7 deres egen og Fædrenes Brøde, begge med hinanden, siger HERREN, de, som tændte Offerild på Bjergene og viste mig Hån på Højene: deres Løn vil jeg tilmåle dem, betale dem i deres Brystfold.
Ahnimouh ni teh, mon kalennaw dawk hmuitui hmai a sawi awh teh, monruinaw dawk ka min a dudam awh. Hatdawkvah, hmaloe a sak awh e hah poe hanelah lungtabue dawk ka bangnue han.
8 Så siger HERREN: Som man, når der findes Saft i Druen, siger: "Læg den ej øde, thi der er Velsignelse deri!" så gør jeg for mine Tjeneres Skyld for ikke at ødelægge alt.
BAWIPA ni bout a dei e teh, misurbom dawk misurtui katha hmu toteh, raphoe hanh, yawhawinae ao ouk ati awh e patetlah ka sannaw hane dawkvah, hottelah ka raphoe mahoeh.
9 Sæd lader jeg gro af Jakob og af Juda mine Bjerges Arving; dem skal mine udvalgte arve, der skal mine Tjenere bo;
Jakop catoun thung hoi cati buet touh hai thoseh, Judah catoun thung hoi ka monnaw râw lah ka coe hane thoseh, ka tâco sak han. Kai ni ka rawi e naw ni ram hah râw lah a coe vaiteh, ka sannaw ni kho a sak nah awh han.
10 Saron bliver Småkvægets Græsgang, i Akors Dal skal Hornkvæget ligge for mit Folk, som opsøger mig.
Kai na ka tawng e taminaw hanelah, Sharon teh tutakha lah ao han. Akhor yawn hai maitohu roenae hmuen lah ao han.
11 Men I, som svigter HERREN og glemmer mit hellige Bjerg, dækker Bord for Lykkeguden, blander Drikke for Skæbneguden,
Nang teh BAWIPA ka pahnawt e, kaie kathounge mon ka pahnim e, Gad cathut hanelah caboi ka phai pouh e, Meni cathut hanelah kalawt tangcoung e misur ka awi e tami lah na o awh.
12 jeg giver jer Sværdet i Vold, I skal alle knæle til Slagtning, fordi I ej svared, da jeg kaldte, ej hørte, endskønt jeg taled, men gjorde, hvad der vakte mit Mishag, valgte, hvad ej var min Vilje.
Nangmouh teh, na parei vaiteh, tahloi koe na poe awh han. Abuemlahoi na due awh nahanlah na tabut awh han. Bangkongtetpawiteh, nangmouh kai ni na kaw awh navah na pato awh hoeh. Ka dei navah, na thai awh hoeh. Ka hmaitung vah kathout hno na sak awh toe. Ka ngaihoeh e hno hah na rawi awh.
13 Derfor, så siger den Herre HERREN: Se, mine Tjenere skal spise, men I skal sulte, se, mine Tjenere skal drikke, men I skal tørste, se, mine Tjenere skal glædes, men I skal beskæmmes,
Hatdawkvah, Bawipa Jehovah ni a dei e teh, ka sannaw ni a ca awh han. Nangmouh teh na vonhlam awh han. Ka sannaw ni a nei awh han. Nangmouh teh tui na kahran awh han. Ka sannaw ni a konawm awh han. Nangmouh teh na kaya awh han.
14 se, mine Tjenere skal juble af Hjertens Fryd, men I skal skrige af Hjerteve, jamre af sønderbrudt Ånd.
Ka sannaw ni lunghawi laihoi la a sak awh han. Nangmouh teh lungmathoe laihoi na ka awh han. Muitha lungmathoe laihoi na cingou awh han.
15 Eders Navn skal I efterlade mine udvalgte som Forbandelsesord: "Den Herre HERREN give dig slig en Død!" Men mine Tjenere skal kaldes med et andet Navn.
Nangmouh teh ka rawi e taminaw koe na min thoebo hanelah na ceitakhai awh han. Bawipa Jehovah ni nang hah na thet vaiteh, a sannaw hah min louk hoi a kaw han.
16 Den, som velsigner sig i Landet, velsigner sig ved den trofaste Gud, og den, der sværger i Landet, sværger ved den trofaste Gud; thi glemt er de fordums Trængsler, skjult for mit Blik.
Talaivan vah mahoima yawhawi ka poe e teh, yuemkamcu e Cathut kâuep laihoi yawhawi a poe han. Talaivan thoe ka bo e teh, Cathut noe laihoi thoe a bo han. Bangkongtetpawiteh, ahmaloe e naw hah pahnim toe. Ka hmaitung vah a kahma toe.
17 Thi se, jeg skaber nye Himle og en ny Jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i Hu;
Khenhaw! Kalvan katha hoi talai katha hah ka sak. Ahmaloe e kalvan hoi talai hah pouk mahoeh, pâkuem mahoeh toe.
18 men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jeg skaber Jerusalem til Jubel, dets Folk til Fryd;
Ka sak e hno dawkvah, a yungyoe lunghawi awh nateh, konawm awh. Jerusalem dawk ka konawmnae lah khocanaw dawk ka lunghawinae lah ka sak han.
19 jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit Folk; der skal ej mer høres Gråd, ej heller Skrig.
Kai hai Jerusalem kho kecu dawk ka konawm han. Ka taminaw kecu dawk ka lunghawi han. Hote kho dawk khuika lawk hoi hramki lawk bout thai mahoeh toe.
20 Der skal ikke være Børn, der dør som spæde, eller Olding, som ikke når sine Dages Tal thi den yngste, som dør, er hundred År, og forbandet er den, som ej når de hundred.
Hote kho dawk a kum kanaw e awm mahoeh. A kum kakuep hoeh e matawng hai awm mahoeh. A kum 100 touh a pha nah kadout e hah camo telah pouk han. Ka yon e tami teh a kum 100 touh a pha nah dout pawiteh, thoebo e tami telah pouk han.
21 Da bygger de Huse og bor der selv, planter Vin og spiser dens Frugt;
Ahnimouh teh ma ni sak e im dawk ao awh han. Ma ni patue e misur paw a ca awh han.
22 de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise; thi mit Folk skal opnå Træets Alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med Hånd;
Ahnimouh teh ma ni sak e im hah alouke ni awm nah awh mahoeh. Ahnimouh teh misur a patue e hah alouke ni cat mahoeh. Ka taminaw e hringnae teh thingkung se patetlah a saw vaiteh, ahnimouh teh ma ni sak e hno hah moikasawlah a hno awh han.
23 de skal ikke have Møje forgæves, ej avle Børn til brat Død; thi de er HERRENs velsignede Æt og har deres Afkom hos sig.
Ka rawi e naw teh, ayawmyin lah tawk awh mahoeh. A kum kaduem e capa khe awh mahoeh. Ma koehoi kamtawng teh, catounnaw teh, BAWIPA ni poe e yawhawinae ka pang e tami lah ao awh han.
24 Førend de kalder, svarer jeg; endnu mens de taler, hører jeg.
Ahnimouh ni na kaw hoehnahlan ka pato han. A dei awh lahun nah ka thai pouh han.
25 Ulv og Lam skal græsse sammen og Løven æde Strå som Oksen, men Slangen får Støv til Brød; der gøres ej ondt og voldes ej Men i hele mit hellige Bjergland, siger HERREN.
Asui hoi tuca teh cungtalah rei a pai han toe. Sendek ni maito patetlah hram a ca han. Tahrun teh vaiphu a ca han toe. Kaie mon kathoung pueng dawk buet touh hoi buet touh pacekpahleknae, kâraphoenae awm mahoeh toe telah BAWIPA ni a ti.
