Esajas 64

1 Gid du sønderrev Himlen og steg ned, så Bjergene vakled for dit Åsyn!

Ra Anumzamoka nagri'ma navesiana anami mona eri anafe hutrenka eramigeno, ama mopafima me'nea agonaramimo'a kagri kavurera tore'vare hino.

2 Som Vokset smelter i Ild, så lad Ild fortære dine Fjender, at dit Navn må kendes iblandt dem, og Folkene bæve for dit Åsyn,

Tevemo zafare tevenereno ti tegrakra hiaza nehanagenka, kagra eraminka ha' vaheka'arera kagika'a eme eri ama nehuge'za, maka ama mopafima mani'naza ha' vahekamo'za nege'za kagri kavurera zamahirahiku hiho.

3 når du gør Undere, vi ikke vented, du stiger ned, for dit Åsyn vakler Bjergene

Na'ankure tagra e'inahu'zana forera osugahie huta hu'nonaza fore higeta konana, kagra monafinti eneraminkeno, ama mopafima me'nea agonaramimo'a kagri kavurera tore'vare hu'ne.

4 og som ingen Sinde er hørt. Intet Øre har hørt, intet Øje har set en Gud uden dig, som hjælper den, der håber på ham.

Hagi korapara magora Kagri kna Anumzana mani'neno, kagrite'ma zamentintima nehu'za, kavegama antaza vahetera hankave'a erinte ama huno zamaza hu'ne hu'zama haza nanekea zamagesafintira nontahi'za, ana anumzana zamavufintira onke'naze.

5 Du ser til dem, der øver Retfærd og kommer dine Veje i Hu. Men se, du blev vred, og vi synded, og skyldige blev vi derved.

Hagi musema hu'zama fatgo zamavu'zamava nehu'za, kagri kavukava'ma zamagema okaniza amage'ma nentaza vahera kagra zamaza nehane. Hianagi tagrama kumi'ma huvava hunkenka, kagra karimpa aherantenane. E'ina hu'neankino ina vahe'mo tagrira taguvazino taza hugahie?

6 Som urene blev vi til Hobe, som en tilsølet Klædning al vor Retfærd. Vi visnede alle som løvet, vort Brøde bortvejred os som Vinden.

Maka vahe'mota agruma osu'nea vahekna hunone. Tagrama fatgo tavutava nehune hutama nehu'na tavutavamo'a, pehanama regriri tavravegna hu'none. Tagrama hu'na hazenkemofo kumi'mo higeno, zafa ani'namo uza re'negeno zaho'mo eri hareno viaza huno tagri kumi'mo tavareno afete vu'ne.

7 Ingen påkaldte dit Navn, tog sig sammen og holdt sig til dig; thi du skjulte dit Åsyn for os og gav os vor Brøde i Vold.

Mago vahe'mo'e huno kagri kagia aheno nunamuna osuge, kagritera erava'oa huno kamagera onte'ne. Tagri kumi'mo higenka kamefi huraminkeno, tagrama huna kumi'mo tazeri haviza higeta havizantfa huta mani'none.

8 Men du, o HERRE, er dog vor Fader, vi er Leret, og du har dannet os, Værk af din Hånd er vi alle.

Ana hu'neanagi Ra Anumzamoka tagri nerfaga mani'nane. Tagra higo mopagna huta manunkenka, kagra mopa kavoma tro nehia nekna hunka mani'nane. Kagraka'a kazampinti makamota tro hurantanketa mani'none.

9 Vredes ej, HERRE, så såre, kom ej evigt Brøde i Hu, se dog til, vi er alle dit Folk!

Ra Anumzamoka zazatera krimpa ahenerantenka, tagri kumikura kagesa antahi vava osuo. Tagra kagri vahe mani'neta nunamu nehunanki kavua antenka tago.

10 Dine hellige Byer er Ørk, Zion er blevet en Ørk, Jerusalem ligger i Grus;

Kagri routage rankumatamimo'a ka'ma kokankna higeno, Saioni kumamo'enena ka'ma kokankna higeno, Jerusalemi kumamo'enena haviza higeno anampina vahera omanitfa hu'ne.

11 vort hellige, herlige Tempel, hvor Fædrene priste dig, er blevet Luernes Rov, en Grushob er alt, hvad vi elskede.

Konariri amoke'ma huno ruotage'ma hu'nea mono nontima, me'nege'zama tagehe'moza anampima vu'za Kagri kagima ahentesgama nehaza mono nona, tevemo teno eri fanane nehigeno, ana maka knare narezanti'ma anampima me'nea zane, maka nontaminena tevemo te fragu vazigeno hihi huno marerino amne'za se'ne.

12 Ser du roligt HERRE, på sligt, kan du tie og bøje os så dybt?

Ra Anumzamoka ama ana maka zama nehanazana, eri amnea osugahampi? Kagra amanea kea osu mani'nenka tazeri havizana huvava hunka vugahano?