Esajas 63

1 Hvem kommer der fra Edom, i Højrøde Klæder fra Bozra, han i det bølgende Klædebon, stolt i sin vældige Kraft?"Det er mig, som taler i Retfærd, vældig til at frelse!"

Kahni kamling hoi kahoih parai khukbuen to angkhuk moe, lensawkhaih hoi hmabang ah kacaeh, Edom prae Bozrah hoiah angzo kami loe mi aa? To kami loe toenghaih lok kathui, pahlong han thacakhaih katawn, Kai hae boeh ni.

2 Hvorfor er dit Klædebon rødt, dine Klæder som en Persetræders?

Tipongah nang ih kahni loe thim moe, misurthaih pasaw kaminawk ih kahni baktiah oh loe?

3 "Jeg trådte Vinpersen ene, af Folkeslagene var ingen med mig; jeg trådte dem i min Vrede, tramped dem i min Harme; da sprøjted deres Blod på mine Klæder, jeg tilsøled hele min Klædning.

Kaimabueng ni misurthaih ka pasawh; mi doeh kai khaeah om ai; palungphuihaih hoiah nihcae to ka tit moe, palungphui hoiah nihcae to ka cawh; nihcae ih athii mah kai ih kahni tacawn thuih pongah, kai ih kahni loe thim boih boeh.

4 Thi til Hævnens Dag stod min Hu, mit Genløsningsår var kommet.

Lu lakhaih ni ka poek li naah, kai akranghaih saning to phak.

5 Jeg spejded, men ingen hjalp til, jeg studsed, men ingen stod mig bi. Da kom min Arm mig til Hjælp, og min Harme, den stod mig bi;

Ka khet naah, kai bomkung mi doeh ka hnu ai; kai patawnkung mi doeh om ai pongah, palung ka boeng sut; to pongah kaimah ban mah kaimah hanah pahlonghaih to sak boeh; palung ka phuihaih mah kai ang patawnh.

6 jeg søndertrådte Folkeslag i Vrede, i Harme knuste jeg dem, deres Blod lod jeg strømme til Jorden."

Palungphuihaih hoiah kaminawk to ka tit boeh, palung ka phuihaih hoiah nihcae to mu ka paquisak moe, nihcae ih athii to long ah ka kraih boeh.

7 Jeg vil synge om HERRENs Nåde, kvæde hans Pris, efter alt, hvad HERREN har gjort os, huld imod Israels Hus, gjort os efter sin Miskundhed, sin Nådes Fylde.

Angraeng mah aicae nuiah sak ih hmuennawk, a tahmenhaih hoi kathuk parai amlunghaih, Israel imthung takoh nuiah sak ih kalen parai kahoih hmuen pongah, Angraeng amlunghaih hoi tahmenhaih to ka thuih han.

8 Han sagde: "De er jo mit Folk, de er Børn, som ej sviger." Og en Frelser blev han for dem

Nihcae loe kai ih kami tangtang ni, lok amlai ai kami ih caa ah oh o; to pongah anih loe nihcae pahlongkung ah oh.

9 i al deres Trængsel; intet Bud, ingen Engel, hans Åsyn frelste dem. I sin Kærlighed og Skånsel genløste han dem, han løfted og bar dem alle Fortidens Dage.

Nihcae patangkhang o naah, anih doeh patangkhang toeng, a hmaa ah kaom van kaminawk mah nihcae to pahlong moe, a palunghaih hoi tahmenhaih mah nihcae to akrang; canghnii hoi boeh ni nihcae to khetzawn moe, a zaehhoih.

10 Men de stred imod og bedrøved hans hellige Ånd; så blev han deres Fjende, han kæmped imod dem.

Toe nihcae mah anih ih lok to aek o moe, anih ih Muithla to palungset o sak; to pongah nihcae to misa ah suek moe, a tuk.

11 Da tænkte hans Folk på gamle Dage, på Moses: "Hvor er han, som drog sit Småkvægs Hyrde op af Vandet? Hvor er han, som lagde sin hellige Ånd i hans Hjerte,

To naah angmah ih kaminawk mah canghnii ih aninawk, Mosi ih kaminawk hoi anih dung nathuem ih atuenawk to poek o vawk moe, tuipui thung hoiah angmah ih kaminawk zaehoikung, angmah ih tuu toepkung loe naa ah maw oh? Nihcae salakah angmah ih Kacai Muithla suemkung loe naa ah maw oh?

12 lod vandre sin herlige Arm ved Moses's højre, kløvede Vandet for dem og vandt et evigt Navn,

Mosi ih bantang ban thacak sakkung, anih ih ahmin cak poe thai hanah, nihcae hmaa ah tui pakhoihkung,

13 førte dem gennem Dybet som en Hest på Steppen?

nihcae amthaek han ai ah praezaek ah hrang angthueng baktih toengah, kathuk tuipui thung hoiah nihcae zaehoikung loe naa ah maw oh? tiah thuih o.

14 Som Kvæg, der går ned i dalen, snubled de ikke. Dem ledte HERRENs Ånd. Således ledte du dit Folk for at vinde dig et herligt Navn."

Azawn ah caeh tathuk moi baktih toengah, Angraeng ih Muithla mah nihcae to anghakhaih paek; na hmin lensawksak poe hanah, nangmah ih kaminawk to hae tiah na zaehhoih.

15 Sku ned fra Himlen, se ud fra din hellige, herlige Bolig! Hvor er din Nidkærhed og Vælde, dit svulmende Hjerte, din Medynk? Hold dig ikke tilbage,

Van hoi doeng tathuk ah, khenah, ciimcai moe, lensawk na ohhaih ahmuen hoiah na khen tathuk ah; na poek thacakhaih, na tha ohhaih, kaicae na tahmenhaih hoi amlunghaih loe naa ah maw oh? Nang qoi taak ving boeh maw?

16 du, som dog er vor Fader. Thi Abraham ved ej af os, Israel kendes ej ved os, men du er vor Fader, HERRE, "vor Genløser" hed du fra Evighed.

Abraham mah kaicae hae panoek ai moe, Israel mah na maat ai langlacadoeh, nang loe kaicae ih Ampa ah na oh; Aw Angraeng, nang loe kaicae Ampa, canghnii hoiah kaom poe, kaicae Krangkung ah na oh.

17 Hvi leder du os vild fra dine Veje, HERRE, forhærder vort Hjerte mod din Frygt? Vend tilbage for dine Tjeneres, din Arvelods Stammers Skyld!

Aw Angraeng, tipongah kaicae hae na loklam hoiah nam khraengsak moe, nang zithaih tawnh han ai ah kaicae ih palungthin hae nam taksak loe? Na tamnanawk hoi nang ih qawktoep acaengnawk khaeah amlaem let ah.

18 Hvi har gudløse trådt i din Helligdom, vore Fjender nedtrampet dit Tempel?

Nangmah ih kaminawk mah na hmuenciim to nawnetta thungah toep o; vaihi loe ka misanawk mah na hmuenciim to atit o boeh.

19 Vi er som dem, du aldrig har styret, over hvem dit Navn ej er nævnt.

Kaicae loe canghnii hoi boeh ni nang ih qawk ah ka oh o; toe na uk vai ai ih kami baktiah nang ohsak; nihcae to na hmin hoi kawk ai ih kami baktiah na ohsak.