Esajas 62

1 For Zions Skyld vil jeg ej tie, for Jerusalems skyld ej hvile før dets Ret rinder op som Lys, som en luende Fakkel dets Frelse.

Nga fah kaskas na in akkeye Jerusalem; Nga fah tia misla nwe ke na moliyukla el, Ac kutangla lal saromrom oana kalem lun sie e ke fong.

2 Din Ret skal Folkene skue og alle Konger din Ære. Et nyt Navn giver man dig, som HERRENs Mund skal nævne.

Jerusalem, mutunfacl puspis fah liye lah kom kutangla! Tokosra lalos nukewa fah liye wolana lom. Ac fah pangonyuk kom ke sie ine sasu Su LEUM GOD sifacna El ac sot nu sum.

3 Og du bliver en dejlig Krone i HERRENs Hånd, et kongeligt Hovedbind i Hånden på din Gud.

Kom ac fah oana sie tefuro kato nu sin LEUM GOD.

4 Du kaldes ej mer "den forladte", dit Land "den ensomme"; nej, "Velbehag" kaldes du selv, og dit Land kaldes "Hustru". Thi HERREN har Velbehag i dig, dit Land skal ægtes.

Ac fah tia sifil pangpang kom “Sisla,” Ku facl sum ac tia pangpang “Sikiyukla.” Ine sasu lom uh pa “God El Insewowo Kacl.” Facl sum fah pangpang “Sie Payuk Engan,” Mweyen LEUM GOD El insewowo sum, Ac El ac fah oana sie mukul tuma nu ke facl sum.

5 Som Ynglingen ægter en Jomfru, så din Bygmester dig, som Brudgom glædes ved Brud, så din Gud ved dig.

Oana ke sie mukul fusr el eis sie mutan virgin in marut sel, El su lumwekomla fah payuk sum. Oana ke sie mukul el engankin mutan ma el tufacna marut sel, Ouinge God lom El fah engan sum.

6 Jeg sætter Vægtere på dine Mure, Jerusalem; ingen Sinde bag eller Nat skal de tie. I, som minder HERREN, und jer ej Ro

Jerusalem, nga oakiya mwet san fin pot lom. Elos fah tia misla ke len ac fong. Elos mwet akesmakye LEUM GOD Tuh Elan tia mulkunla wuleang lal.

7 og lad ham ikke i Ro, før han bygger Jerusalem, før han får gjort Jerusalem til Pris på Jorden.

Elos in tia lela Elan mongla nwe ke El sifil tulokunak Jerusalem Ac oru tuh in sie siti ma faclu nufon kaksakin.

8 HERREN svor ved sin højre, sin vældige Arm: Jeg giver ej mer dine Fjender dit Korn til Føde; Mosten, du sled for, skal Udlandets Sønner ej drikke;

LEUM GOD El orala sie wuleang ku, Ac ke po ku lal El fah akpwayei: “Mwet lokoalok lom ac fah tia sifil kang wheat nom, Ac mwetsac ac fah tia sifil nim wain nimom.

9 nej, de, der høster, skal spise prisende HERREN; de, der sanker, skal drikke i min hellige Forgård.

A kowos su yukwiya ac kosrani wheat uh Fah mongo bread kac ac kaksakin LEUM GOD. Kowos su karingin ac orani grape uh Fah nim wain kac ke inkul in Tempul sik.”

10 Drag ud gennem Portene, drag ud, ban Folket Vej, byg Vej, byg Vej, sank alle Stenene af, rejs Banner over Folkeslagene!

Mwet Jerusalem, kowos in illa liki siti uh Ac musai soko inkanek nu sin mwet lom su ac foloko! Akoo soko inkanek lulap; sisla eot kac uh! Tulokunak sie akul tuh mutunfacl puspis fah ku in etu

11 Se, HERREN lader det høres til Jordens Ende: Sig til Zions Datter: "Se, din Frelse kommer, se, hans Løn er med ham, hans Vinding foran ham!"

Lah LEUM GOD El sulkakin kas inge nu sin faclu nufon: “Fahk nu sin mwet Jerusalem Lah LEUM GOD El tuku in molikowosla, Ac El use mwet su El molela welul.”

12 De skal kaldes: det hellige Folk, HERRENs genløste, og du: den søgte, en By, som ej er forladt.

Kowos ac fah pangpang “Mutanfahl Mutal lun God,” “Mwet Moliyukla sin LEUM GOD.” Ac fah pangpang Jerusalem “Siti se ma Lungkinyuk,” “Siti se ma Tia Sisila.”