Esajas 62
1 For Zions Skyld vil jeg ej tie, for Jerusalems skyld ej hvile før dets Ret rinder op som Lys, som en luende Fakkel dets Frelse.
Keiman Zion kangailut jeh’a, keima thip beh’a ka’umlou hel ding, kalungin Jerusalen alungvil jing jeh’a kathip beh louhel ding ahi. Keiman chonphatna chu kho hungvah doh tobanga ahung vahlhah masangsea, amanu(Jerusalem) dinga hi tang louva katao jing ding ahi.
2 Din Ret skal Folkene skue og alle Konger din Ære. Et nyt Navn giver man dig, som HERRENs Mund skal nævne.
Chitin-namtinin nachonphatna mu’uvintin, vannoi vaipipo ho jong chu na loupina avet ngam lou dingu ahi. Chule nangma hi Pakai kamsung tah in minthah napeh ding ahi.
3 Og du bliver en dejlig Krone i HERRENs Hånd, et kongeligt Hovedbind i Hånden på din Gud.
Pakaiyin nangma khutnin natuh intin, mi jousen amutheina dinga -Pathen khutna loupina lallukhuh na khuhpeh ding ahi.
4 Du kaldes ej mer "den forladte", dit Land "den ensomme"; nej, "Velbehag" kaldes du selv, og dit Land kaldes "Hustru". Thi HERREN har Velbehag i dig, dit Land skal ægtes.
‘Dalhah Khopi’ahilouleh ‘Gamdaigam’ tia nakikou kit talou hel ding ahi. Minthah naput ding chu: “Pathen Lunglhaina Tah” chule “Pathen Mounu” kiti ding ahitai, ajeh iham itileh Pakai chu nachunga along lhaijin, chule a mounu tia naseipeh ding ahi.
5 Som Ynglingen ægter en Jomfru, så din Bygmester dig, som Brudgom glædes ved Brud, så din Gud ved dig.
Vo Jerusalem, khangthah chun aji adeilhennu komma akipehlut tobanga chu- nachateu amaho mong mong nangma heng’a hung kipelut dingu ahi. Chutengleh, moulangin mounu chunga akipa thanop tobanga chu, Pakai chu nachunga hungkipah thanom ding ahi.
6 Jeg sætter Vægtere på dine Mure, Jerusalem; ingen Sinde bag eller Nat skal de tie. I, som minder HERREN, und jer ej Ro
Vo Jerusalem, Keiman khongah ho chu nakulpi banghoa kapan satsah in ahi; amaho hi sunle jana taojom jing ding ahiuve.
7 og lad ham ikke i Ro, før han bygger Jerusalem, før han får gjort Jerusalem til Pris på Jorden.
Jerusalem chu leiset kithang atpi thei ahunghi kahsen, Pakaiyin anatoh abulhit molso kahsen, Pakai chu kicholdo sah hih hel’uvin.
8 HERREN svor ved sin højre, sin vældige Arm: Jeg giver ej mer dine Fjender dit Korn til Føde; Mosten, du sled for, skal Udlandets Sønner ej drikke;
Pakai chu Athahatna Jerusalem henga hung kihah sella: “Keiman nangho melmate khutna avella kapehdoh kit tah lou hel ding nahiuve, ati. Gamdang mi na gamga hou le na lengpi twi hou lamang dinga gal nabol khum dinguva hungkon kit talou hel ding ahiuve.
9 nej, de, der høster, skal spise prisende HERREN; de, der sanker, skal drikke i min hellige Forgård.
Louva tohga na kimu dingu, nanghon hichu naneh’uva Pathen na vahchoi dingu ahi. Hou’In mai lama nangma hotah in naheh lhah’u lengpi-twi chu nadon dingu ahitai.
10 Drag ud gennem Portene, drag ud, ban Folket Vej, byg Vej, byg Vej, sank alle Stenene af, rejs Banner over Folkeslagene!
Kelkot pam lama gapotdoh’uvin! Kamite ahungkile kitna dinguvin lamlhongpi gongtoh’uvin! Lamlen chu sunam’uvin, songpi ho loidoh un, chitin-namtin nin ahinvet dinguvin ponlap khai sangun.
11 Se, HERREN lader det høres til Jordens Ende: Sig til Zions Datter: "Se, din Frelse kommer, se, hans Løn er med ham, hans Vinding foran ham!"
Pakaiyin hiche thuhi gamtina asoldohtai: Israel nam mite seipeh’uvin, Veuvin, na Huhhingpu chu ahunge. Ven, tohman kichoi tothon Ama ahunge.
12 De skal kaldes: det hellige Folk, HERRENs genløste, og du: den søgte, en By, som ej er forladt.
Amaho chu, “Athenga Mite”le “Thisanna Pakaiyin Achohdohsa Mite”kiti ding ahiuve. Chule Jerusalem hi “Dei umtah Mun” le “Khopi Kinungsun kit talou ding” kiti ding ahitai.
