Esajas 62

1 For Zions Skyld vil jeg ej tie, for Jerusalems skyld ej hvile før dets Ret rinder op som Lys, som en luende Fakkel dets Frelse.

Zion ham ka ngam pawt vetih, Jerusalem ham khaw a duengnah loh, kho aa bangla ha thoeng. Te dongah anih kah khangnah loh, hmaithoi bangla a dom duela ka mong mahpawh.

2 Din Ret skal Folkene skue og alle Konger din Ære. Et nyt Navn giver man dig, som HERRENs Mund skal nævne.

Na duengnah te namtom hlang loh a hmuh uh vetih, manghai boeih loh nang kah thangpomnah a hmuh uh vaengah, BOEIPA ka kah a phoei ming thai neh nang te n'khue ni.

3 Og du bliver en dejlig Krone i HERRENs Hånd, et kongeligt Hovedbind i Hånden på din Gud.

Boeimang rhuisam tah BOEIPA kut dongah, mangpa sammuei khaw na Pathen kah kut dongah ni a om eh.

4 Du kaldes ej mer "den forladte", dit Land "den ensomme"; nej, "Velbehag" kaldes du selv, og dit Land kaldes "Hustru". Thi HERREN har Velbehag i dig, dit Land skal ægtes.

Nang te tueihno la n'khue voel pawt vetih, na khohmuen te khopong ti voel mahpawh. Nang te pumting nu la, na khohmuen rhukom la ng'khue ni. BOEIPA tah, nang dongah naep vetih, na khohmuen khaw rhukom la om ni.

5 Som Ynglingen ægter en Jomfru, så din Bygmester dig, som Brudgom glædes ved Brud, så din Gud ved dig.

Tongpang loh oila a yuunah bangla, na ca rhoek loh nang n'yuunah ni. Te vaengah vasa nu soah yulo pa kah a omthennah bangla na Pathen khaw nang soah ngaingaih ni.

6 Jeg sætter Vægtere på dine Mure, Jerusalem; ingen Sinde bag eller Nat skal de tie. I, som minder HERREN, und jer ej Ro

Jerusalem nang kah vongtung soah ka hip coeng. Khothaih khing, khoyin khing, aka tawt rhoek khaw ngam uh taitu mahpawh. BOEIPA aka thoelh nangmih ham khaw, dingsueknah om pawh.

7 og lad ham ikke i Ro, før han bygger Jerusalem, før han får gjort Jerusalem til Pris på Jorden.

Jerusalem te a cikngae sak tih, diklai kah koehnah la a khueh duela, anih ham dingsueknah pae boeh.

8 HERREN svor ved sin højre, sin vældige Arm: Jeg giver ej mer dine Fjender dit Korn til Føde; Mosten, du sled for, skal Udlandets Sønner ej drikke;

BOEIPA loh a bantang kut neh, a sarhi ban neh a toemngam coeng. Na cangpai te na thunkha kah a caak la, koep ka pae vetih na kohnue thil misur thai te kholong ca rhoek loh o lah ve.

9 nej, de, der høster, skal spise prisende HERREN; de, der sanker, skal drikke i min hellige Forgård.

Aka coi rhoek loh a caak uh vetih, BOEIPA te a thangthen uh ni. Aka coi rhoek long khaw, kamah kah hmuencim vongup ah a ok uh ni.

10 Drag ud gennem Portene, drag ud, ban Folket Vej, byg Vej, byg Vej, sank alle Stenene af, rejs Banner over Folkeslagene!

Vongka rhoek paan rhoe paan uh laeh. Pilnam kah longpuei te rhoekbah uh. Picai uh, picai uh, longpuei kah lungto te dae uh laeh. Pilnam ham rholik thoh uh laeh.

11 Se, HERREN lader det høres til Jordens Ende: Sig til Zions Datter: "Se, din Frelse kommer, se, hans Løn er med ham, hans Vinding foran ham!"

BOEIPA loh diklai khobawt duela a yaak coeng ke. Zion nu te thui pah. Nang kah daemnah ha pawk coeng ke. A thapang khaw amah neh a thaphu neh a mikhmuh ah om coeng ke.

12 De skal kaldes: det hellige Folk, HERRENs genløste, og du: den søgte, en By, som ej er forladt.

Amih te BOEIPA kah a tlan pilnam cim la a khue uh ni. Nang te khaw a toem tih a hnoo voel pawh khopuei a ti ni.