Esajas 61

1 Den Herre HERRENs Ånd er over mig, fordi han salvede mig; han sendte mig med Glædesbud til ydmyge, med Lægedom for sønderbrudte Hjerter, for at udråbe Frihed for Fanger og Udgang for dem, som er bundet,

Kei runga i ahau te wairua o te Ariki, o Ihowa; na Ihowa nei hoki ahau i whakawahi hei kauwhau i te rongo pai ki te hunga mahaki; kua unga mai ahau e ia ki te takai i te hunga ngakau maru, ki te kauwhau ki nga whakarau kia haere noa, ki nga hereh ere, kua tuwhera te whareherehere;

2 udråbe et Nådeår fra HERREN, en Hævnens Dag fra vor Gud, for at trøste alle, som sørger,

Kia karangatia te tau manako mai o Ihowa, te ra rapu utu o to tatou Atua; kia whakamarietia te hunga katoa e tangi ana:

3 give dem, som sørger i Zion, Højtidspragt for Sørgedragt, for Sørgeklædning Glædens Olie; Lovsang for modløst Sind. Man kalder dem Retfærds Ege, HERRENs Plantning til hans Ære.

Kia whakatakotoria he tikanga mo te hunga katoa o Hiona e tangi ana, kia whakaputaia ketia o ratou pungarehu hei ataahua, te tangihanga hei hinu koa, te wairua pouri hei kakahu whakamoemiti; a ka kiia ratou he rakau na te tika, he mea whakato na Ihowa, kia whai kororia ai ia.

4 De skal bygge på ældgamle Tomter, rejse Fortidsruiner, genopbygge nedbrudte Byer, der fra Slægt til Slægt lå i Grus.

Ka hanga ano e ratou nga wahi kua ururuatia noatia ake, ka ara i a ratou nga wahi kua kore rawa i mua, ka whakahoutia e ratou nga pa kua ururuatia, nga mea kua kore i era whakatupuranga noa atu.

5 Fremmede skal stå og vogte eders Småkvæg, Udlændinge slide på Mark og i Vingård.

A ka tu te tangata ke, ka whangai i a koutou hipi, ko nga tama ano a te tangata ke hei kaiparau ma koutou, hei kaitiaki waina ma koutou.

6 Men I skal kaldes HERRENs Præster, vor Guds Tjenere være eders Navn. Af Folkenes Gods skal I leve, deres Herlighed får I til Eje.

Ko koutou ia ka kiia ko nga tohunga a Ihowa, ka kiia koutou ko nga minita a to tatou Atua: ko nga taonga o nga tauiwi hei kai ma koutou, ko to ratou kororia hei whakamanamana ma koutou.

7 Fordi de fik tvefold Skændsel, og Spot og Spyt var deres Lod, får de tvefold Arv i deres Land, dem tilfalder evig Glæde;

Mo to koutou whakama e rua nga whakautu; mo te numinumi kau ka koa ratou ki ta ratou wahi: ae ra, i to ratou whenua ka haere rua mai nga mea ma ratou, ka mau tonu hoki to ratou koa.

8 thi jeg elsker Ret, jeg, HERREN, jeg hader forbryderisk Rov. Jeg giver dem Løn i Trofasthed og slutter med dem en evig Pagt.

E aroha ana hoki ahau, a Ihowa, ki te whakawa, e kino ana ki te pahua, ki te whakahaere he; ka hoatu ano e ahau i runga i te pono ta ratou i mahi ai, ka whakaritea he kawenata mau tonu ki a ratou.

9 Deres Æt skal kendes blandt Folkene, deres Afkom ude blandt Folkeslag; alle, der ser dem, skal kende dem som Slægten, HERREN velsigner.

Ka matauria ano to ratou uri i roto i nga tauiwi, o ratou whanau i roto i nga iwi: ko te hunga katoa e kite ana i a ratou ka mohio ki a ratou he uri no ta Ihowa i manaaki ai.

10 Jeg vil glæde mig højlig i HERREN, min Sjæl skal juble i min Gud; thi han klædte mig i Frelsens Klæder, hylled mig i Retfærds Kappe, som en Brudgom, der binder sit Hovedbind, som Bruden, der fæster sine Smykker.

Ka nui toku koa ki a Ihowa, ka whakamanamana toku wairua ki toku Atua; kua whakakakahuria hoki ahau e ia ki nga kakahu o te whakaoranga, ropia mai ana e ia te tika ki ahau hei koroka; ka rite ki ta te tane marena hou e kopare nei i te whakapaipa i ki a ia, ki ta te wahine marena hou whakapaipai i a ia ki ana mea whakapaipai.

11 Thi som Spiren gror af Jorden, som Sæd spirer frem i en Have, så lader den Herre HERREN Retfærd gro og Lovsang for al Folkenes Øjne.

Ka rite hoki ki ta te whenua e mea nei i tona tupu kia kokiri ake, ki ta te kari e mea nei i nga mea kua whakatokia ki reira kia tupu, ka pena ano ta te Ariki, ta Ihowa, ka meinga e ia te tika me te whakamoemiti kia tupu ki te aroaro o nga iwi k atoa.