Esajas 54
1 Jubl, du golde, der ej fødte, jubl og fryd dig, du uden Veer! Thi den forladtes Børn er flere end Hustruens Børn, siger HERREN.
Aw caa kak, nawkta tapen vai ai nang, laa to sah ah; caa tapenhaih kana panoek vai ai nang, anghoehaih hoiah laa to sah loe hang ah; sava sah nongpata pongah pahnawt sut ih nongpata mah caa pop kue ah sak boeh, tiah Angraeng mah thuih.
2 Vid Rummet ud i dit Telt, spar ikke, men udspænd din Boligs Tæpper. Du må gøre dine Teltreb lange og slå dine Teltpæle fast.
Nangmah ih kahni im to kawksak ah loe, na imkhaan pakaahaih kahni to kakawk ah payueng ah; paawt hmah; quinawk to azuk ah loe komhaih tungnawk to kacakah thling ah.
3 Thi du skal brede dig til højre og, venstre, dit Afkom tage Folk i Eje og bo i de øde Byer.
Nang loe banqoi bantang na pung tih; na caanawk mah Gentel kaminawk to qawk ah toep o ueloe, kapong sut nihcae ih vangpuinawk ah kho na sah o tih.
4 Frygt ej, du skal ikke beskæmmes, vær ej ræd, du skal ikke skuffes! Thi din Ungdoms Skam skal du glemme, ej mindes din Enkestands Skændsel.
Zii hmah, azathaih na tong mak ai; mikhmaisethaih to zii hmah; azathaih na tongh mak ai; na qoeng li nathuem ih azathaih to na pahnet tih boeh, lamhmai ah na oh nathuem ih kasaethuihaih doeh na panoek mak ai boeh.
5 Thi din Ægtemand er din Skaber, hans Navn er Hærskarers HERRE, din Genløser er Israels Hellige, han kaldes al Jordens Gud.
Nang Sahkung loe na sava ah oh; anih ih ahmin loe misatuh kaminawk ih Angraeng, tiah oh; nang akrangkung loe Ciimcai Israel Sithaw ah oh moe, anih loe long pum ukkung Sithaw, tiah kawk o.
6 Som en Hustru, der sidder forladt med Sorg i Sinde, har HERREN kaldt dig. En Ungdomsviv, kan hun forstødes? siger din Gud.
Pahnawt sut ih thendoeng zu, pahnawt sut pacoengah palungset hoiah kaom nongpata to kawk let baktih toengah, Angraeng mah na kawk let tih, tiah na Sithaw mah thuih.
7 Jeg forlod dig et lidet Øjeblik, men favner dig i stor Barmhjertighed;
Nang to nawnetta thungah ni kang pahnawt, toe kalen parai tahmenhaih hoiah kang lak let han.
8 jeg skjulte i skummende Vrede et Øjeblik mit Åsyn for dig, men forbarmer mig med evig Kærlighed, siger din Genløser, HERREN.
Palungphui parai pongah nawnetta thung mikhmai kang hawk tak; toe na nuiah dungzan tahmenhaih hoi palungnathaih ka tawnh let han, tiah nang akrangkung Angraeng mah thuih.
9 Mig er det som Noas Dage: Som jeg svor, at Noas Vande ej mer skulde oversvømme Jorden, så sværger jeg nu at jeg aldrig vil vredes og skænde på dig.
Hae loe kai hanah Noah dung nathuem ah kaom hmuen baktiah oh; Noah dung nathuem ih baktiah tui mah long hae uem let mak ai boeh, tiah lokkamhaih sak baktih toengah, na nuiah palungphuihaih to ka tawn mak ai, kang zoeh mak ai boeh, tiah lokkamhaih ka sak boeh.
10 Om også Bjergene viger, om også Højene rokkes, min Kærlighed viger ej fra dig, min Fredspagt rokkes ikke, så siger HERREN, din Forbarmer.
Maenawk to anghuenh o moe, maesomnawk angthui o langlacadoeh, nang kang palunghaih loe anghmaa mak ai, angdaeh hanah ka sak ih lokkamhaih doeh anghmaa mak ai, tiah na nuiah tahmenhaih tawnkung Angraeng mah thuih.
11 Du arme, forblæste, utrøstede! Se, jeg bygger dig op med Smaragder, lægger din Grund med Safirer,
Aw patangkhanghaih hoiah kaom Jerusalem nang, takhi sae mah ang hmuh phaeng boeh, monghaih tawn ai nang, khenah, rong congca thlung kathim hoiah kang pathoep moe, nang doethaih ahmuen to sapphire thlung hoiah ka sak let han.
12 af Rubiner sætter jeg Tinderne, og Portene gør jeg af Karfunkler, af Ædelsten hele din Ringmur.
Na imphu to thlung kathim hoiah ka sak moe, na khongkhanawk to rong kampha thlung hoiah ka sak han, tapangnawk doeh atho kana thlung hoiah kang sak pae han.
13 Alle dine Børn bliver oplært af HERREN, og stor bliver Børnenes Fred;
Na caanawk loe Angraeng mah patuk ih kami ah om o boih tih, to tiah nihcae loe pop parai monghaih hoiah koi o tih boeh.
14 i Retfærd skal du grundfæstes. Vær tryg for Vold, du har intet at frygte, for Rædsler, de kommer dig ikke nær!
Nang loe toenghaih hoiah kacakah na om tih; pacaekthlaekhaih mah na caehtaak ueloe, zithaih na tawn mak ai boeh; zitthok hmuennawk doeh na taengah angzo mak ai boeh.
15 Angribes du, er det uden min Vilje, falde skal hver, som angriber dig;
Khenah, nang tuk hanah nihcae nawnto amkhueng o cadoeh, kai mah ka tuhsak ai; mi kawbaktih doeh nang tuh kami loe thazok ueloe, nang khaeah angpaek o lat tih.
16 det er mig, der skaber Smeden, som blæser en Kulild op og tilvirker Våben ved sin Kunst, men Ødelæggeren skaber jeg også.
Khenah, hmai amngaeh hanah hmutkung, maiphaw sakhaih sum sinkung, sumdaengkung hoi hmuenmae parokung doeh kaimah ni ka sak.
17 Intet Våben, der smedes mod dig, skal du, hver Tunge, der trætter med dig, får du dømt. Dette er HERRENs Tjeneres Lod, den Retfærd, jeg giver dem, lyder det fra HERREN.
Nang tuk hanah sak ih maiphaw loe azom pui ah om tih, nang lokcaek hanah zaehaih net pahninawk doeh sung o tih. Hae loe Angraeng ih tamnanawk mah toep han koi qawk ah oh, nihcae toenghaih loe kai khae hoiah ni angzo tih, tiah Angraeng mah thuih.
A Dove is Sent Forth from the Ark
