< Esajas 53 >

1 Hvo troede det, vi hørte, for hvem åbenbaredes HERRENs Arm?
Who has believed our report? And to whom has the arm of Jehovah been revealed?
2 Han skød op som en Kvist for hans Åsyn, som et Rodskud af udtørret Jord, uden Skønhed og Pragt til at drage vort Blik, uden Ydre, så vi syntes om ham,
For he grew up before him as a tender plant, and as a root out of a dry ground. He has no form nor comeliness. And when we see him, there is no beauty that we should desire him.
3 ringeagtet, skyet af Folk, en Smerternes Mand og kendt med Sygdom, en, man skjuler sit Ansigt for, agtet ringe, vi regned ham ikke.
He was despised, and rejected by men, a man of sorrows, and acquainted with grief. And as him from whom men hide their face he was despised, and we esteemed him not.
4 Og dog vore Sygdomme bar han, tog vore Smerter på sig; vi regnede ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud.
Surely he has borne our griefs, and carried our sorrows. Yet we esteemed him stricken, smitten by God, and afflicted.
5 Men han blev såret for vore Overtrædelser, knust for vor Brødres Skyld; os til Fred kom Straf over ham, vi fik Lægedom ved hans Sår.
But he was wounded for our transgressions. He was bruised for our iniquities. The chastisement of our peace was upon him, and with his stripes we are healed.
6 Vi for alle vild som Får, vi vendte os hver sin Vej, men HERREN lod falde på ham den Skyld, der lå på os alle.
All we like sheep have gone astray. We have turned every one to his own way, and Jehovah has laid on him the iniquity of us all.
7 Han blev knust og bar det stille, han oplod ikke sin Mund som et Lam, der føres hen at slagtes, som et Får, der er stumt, når det klippes. han oplod ikke sin Mund.
He was oppressed, yet when he was afflicted he opened not his mouth. As a lamb that is led to the slaughter, and as a sheep that is mute before its shearers, so he opened not his mouth.
8 Fra Trængsel og Dom blev han taget, men hvem i hans Samtid tænkte, da han reves fra de levendes Land, at han ramtes for mit Folks Overtrædelse?
In his humiliation his justice was taken away. And as for his generation, who considered that he was cut off out of the land of the living for the transgression of my people, to whom the stroke was due?
9 Hos gudløse gav man ham Grav og Gravkammer hos den rige, endskønt han ej gjorde Uret, og der ikke var Svig i hans Mund.
And they made his grave with the wicked, and with a rich man in his death. Although he had done no violence, nor was any deceit in his mouth.
10 Det var HERRENs Vilje at slå ham med Sygdom; når hans Sjæl havde fuldbragt et Skyldoffer, skulde han se Afkom, leve længe og HERRENs Vilje lykkes ved hans Hånd.
Yet it pleased Jehovah to bruise him. He has put him to grief. When thou shall make his soul an offering for sin, he shall see his seed. He shall prolong his days, and the pleasure of Jehovah shall prosper in his hand.
11 Fordi hans Sjæl har haft Møje, skal han se det, hvorved han skal mættes. Når han kendes, skal min retfærdige Tjener retfærdiggøre de mange, han, som bar deres Overtrædelser.
He shall see of the travail of his soul, and shall be satisfied. By the knowledge of himself shall my righteous servant justify many, and he shall bear their iniquities.
12 Derfor arver han mange, med mægtige deler han Bytte, fordi han udtømte sin Sjæl til Døden og regnedes blandt Overtrædere; dog bar han manges Synd, og for Overtrædere bad han.
Therefore I will divide him a portion with the great, and he shall divide the spoil with the strong, because he poured out his soul to death, and was numbered with the transgressors. Yet he bore the sin of many, and made intercession for the transgressors.

< Esajas 53 >