Esajas 49

1 Hør mig, I fjerne Strande, lyt til, I Folk i det fjerne! HERREN har fra Moders Liv kaldt mig, fra Moders Skød nævnet mit Navn;

Fanongo, ʻE ngaahi motu, kiate au; pea fakafanongo, ʻakimoutolu ʻae kakai mei he mamaʻo; Kuo ui ʻe Sihova kiate au mei he manāva; mei he fatu ʻo ʻeku faʻē kuo ne lea ʻaki hoku hingoa.

2 til et skarpt Sværd gjorde han min Mund og skjulte mig i Skyggen af sin Hånd, til en sleben Pil har han gjort mig og gemt mig i sit Kogger,

Pea kuo ne ngaohi hoku ngutu ʻo hangē ko e heletā māsila; ʻi he malumalu ʻo hono nima kuo ne fufū au, pea ngaohi au ko e ngahau ngingila; kuo ne fakafufū au ʻi hono ʻaiʻanga ngahau;

3 sagt til mig: "Du er min Tjener, Israel, ved hvem jeg vinder Ære."

Pea ne pehē kiate au, “Ko koe, ʻE ʻIsileli, ko ʻeku tamaioʻeiki te u ongoongolelei ʻiate koe.”

4 Jeg sagde: "Min Møje er spildt, på Tomhed og Vind sled jeg mig op dog er min Ret hos HERREN, min Løn er hos min Gud."

Pea ne u pehē, “Kuo u ngāue taʻeʻaonga: kuo u fakaʻosi noa pe ʻeku mālohi, pea taʻeʻaonga: ka ʻoku moʻoni ʻoku ʻia Sihova ʻeku fakamaau, pea ʻi hoku ʻOtua ʻa ʻeku ngāue.”

5 Og nu siger HERREN, som danned mig fra Moders Liv til sin Tjener for at hjemføre Jakob til ham og samle Israel til ham og i HERRENs Øjne er jeg æret, min Gud er blevet min Styrke -

Pea ko eni, ʻoku pehē ʻe Sihova ʻaia naʻa ne fakafuofua au mei he manāva ke hoko ko ʻene tamaioʻeiki, ke toe ʻomi ʻa Sēkope kiate ia, Kapau ʻe ʻikai tānaki ʻa ʻIsileli, ka te u ongoongolelei ʻi he ʻao ʻo Sihova, pea ʻe hoko ʻa hoku ʻOtua ko hoku mālohi.

6 han siger: "For lidt for dig som min Tjener at rejse jakobs Stammer og hjemføre Israels frelste! Jeg gør dig til Hedningers Lys, at min Frelse må nå til Jordens Ende."

Pea naʻa ne pehē, “Ko e meʻa siʻi ke ke hoko ko ʻeku tamaioʻeiki ke toe fokotuʻu ʻae ngaahi faʻahinga ʻo Sēkope, pea ke fakailiili ʻae kakai ʻo ʻIsileli kuo fakahaofi: pea te u foaki foki koe ko e maama ki he kakai Senitaile, koeʻuhi ke ke hoko ko hoku fakamoʻui ʻo aʻu ki he ngataʻanga ʻo māmani.”

7 Så siger HERREN, Israels Genløser, dets Hellige, til den dybt foragtede, skyet af Folk, Herskernes Træl: Konger skal se det og rejse sig, Fyrster skal kaste sig ned for HERRENs Skyld, den trofaste, Israels Hellige, der udvælger dig.

‌ʻOku pehē ʻe Sihova, ko e Huhuʻi ʻo ʻIsileli, pea mo hono tokotaha māʻoniʻoni, kiate ia ʻoku fehiʻa ki ai ʻae tangata, kiate ia ʻoku fakaliliʻa ki ai ʻae puleʻanga, ki he tamaioʻeiki ʻae kau pule, “ʻE mamata pea tuʻu hake ʻae ngaahi tuʻi, ʻe lotu ʻae ngaahi houʻeiki, koeʻuhi ko Sihova ʻaia ʻoku angatonu, pea mo e tokotaha māʻoniʻoni ʻo ʻIsileli, ʻaia kuo ne fili koe.”

8 Så siger HERREN: Jeg hører dig i Nådens Stund, jeg hjælper dig på Frelsens Dag, vogter dig og gør dig til Folkepagt for at rejse Landet igen, udskifte øde Lodder

‌ʻOku pehē ʻe Sihova, “ʻI he kuonga tuʻutuʻumālie kuo u fanongo kiate koe, pea ʻi he ʻaho fakamoʻui kuo u tokoni kiate koe: pea te u maluʻi koe, pea foaki koe ko e fuakava ʻoe kakai, ke fokotuʻumaʻu ʻa māmani, ke ngaohi ke toe kakai ʻae ngaahi ʻapi liʻaki;

9 og sige til de bundne: "Gå ud!" til dem i Mørket: "Kom frem!" Græs skal de finde langs Vejene, Græsgang på hver nøgen Høj;

Koeʻuhi ke ke pehē ki he kau pōpula, ‘ʻAlu atu;’ kiate kinautolu ʻoku ʻi he poʻuli, ‘Fakahā ʻakimoutolu.’ Te nau kai ʻi he ngaahi hala, pea ʻe ʻi he ngaahi potu māʻolunga kotoa pē ʻa ʻenau meʻakai.

10 de hungrer og tørster ikke, dem stikker ej Hede og Sol. Thi deres Forbarmer fører dem, leder dem til Kildevæld;

‌ʻE ʻikai te nau fiekaia pe fieinu; pea ʻe ʻikai teʻia ʻakinautolu ʻe he pupuha pe ʻe he laʻā: he ko ia ʻoku ʻaloʻofa kiate kinautolu te ne tataki ʻakinautolu, ʻio, te ne fakahinohino ʻakinautolu ki he ngaahi matavai.

11 jeg gør alle Bjerge til Vej, og alle Stier skal højnes.

Pea te u ngaohi hoku ngaahi moʻunga kotoa pē ko e hala, pea ʻe hakeakiʻi ʻa hoku ngaahi hala motuʻa.

12 Se, nogle kommer langvejsfra, nogle fra Nord og Vest, nogle fra Sinims Land.

Vakai, ʻe haʻu ʻakinautolu mei he tokelau pea mei he lulunga; pea mo kinautolu ni mei he fonua ko Sinimi.

13 Jubler, I Himle, fryd dig, du Jord, I Bjerge, bryd ud i Jubel! Thi HERREN trøster sit Folk, forbarmer sig over sine arme.

Hiva, ʻae ngaahi langi; pea ke fiefia, ʻE māmani; pea ke pā mai ʻi he hiva, ʻae ngaahi moʻunga: he kuo fakafiemālieʻi ʻe Sihova ʻa hono kakai, pea te ne ʻaloʻofa ki hono kakai mamahi.

14 Dog siger Zion: "HERREN har svigtet mig, Herren har glemt mig!"

Ka naʻe pehē ʻe Saione, “Kuo liʻaki au ʻe Sihova, pea kuo fakangalongaloʻi au ʻe hoku ʻEiki.”

15 Glemmer en Kvinde sit diende Barn, en Moder, hvad hun bar under Hjerte? Ja, selv om de kunde glemme, jeg glemmer ej dig.

“ʻE faʻa fakangalongaloʻi ʻe ha fefine ʻene tama ʻoku huhu, ke ne taʻeʻofa ai ki he tama ʻa hono manāva? ʻIo, te nau faʻa fakangalo nai, ka e ʻikai te u fakangalongaloʻi koe.

16 Se, i mine Hænder har jeg tegnet dig, dine Mure har jeg altid for Øje.

Vakai, kuo u tohi tongi koe ʻi hoku ʻaofi nima; ʻoku ʻi hoku ʻao maʻuaipē ʻa hoʻo ngaahi ʻā.

17 Dine Børn kommer ilende; de, som nedbrød og lagde dig øde, går bort.

‌ʻE fai vave hoʻo fānau; ko ho ngaahi fili pea mo kinautolu naʻe fakamasivaʻi koe te nau ʻalu ʻiate koe.

18 Løft Øjnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. Så sandt jeg lever, lyder det fra HERREN: Du skal bære dem alle som Smykke, binde dem som Bruden sit Bælte.

Hiki hake ho mata ʻo sio takatakai, pea vakai: ko kinautolu kotoa pē ʻoku tānaki fakataha ʻakinautolu, ke haʻu kiate koe. ʻOku pehē ʻe Sihova, “ʻOku ou moʻui, pea te ke fakakofuʻi koe ʻaki ʻakinautolu kotoa pē, ʻo hangē ko e meʻa teunga, pea nonoʻo ia kiate koe, ʻo hangē ko ia ʻoku fai ʻe he taʻahine taʻane.

19 Thi dine Tomter og Grusdynger, dit hærgede Land ja, nu er du Beboerne for trang; de, som åd dig, er borte;

“He ko ho ngaahi potu maumau mo taʻekakai, pea mo e fonua ʻo hoʻo fakaʻauha, ʻe hoko ni ʻo lausiʻi koeʻuhi ko e kakai, pea ko kinautolu naʻe folo hifo koe te nau mamaʻo atu.

20 end skal du høre dem sige, din Barnløsheds Børn: "Her er for trangt, så flyt dig, at jeg kan sidde!"

Ko e fānau te ke maʻu, hili ʻae mole ʻiate koe ʻae taha, te nau pehē ʻi ho telinga, ‘ʻOku siʻi ʻae potu ni kiate au: fakaʻataʻatā ʻae potu ke u nofo ai.’

21 Da tænker du i dit Hjerte: "Hvo fødte mig dem? Jeg var jo barnløs og gold, landflygtig og bortstødt, hvo fostrede dem? Ene sad jeg tilbage, hvor kommer de fra?"

Pea te ke toki pehē ʻi ho loto, “Ko hai kuo ne fakatupu kiate au ʻakinautolu ni, kae vakai kuo mole ʻiate au ʻeku fānau, pea ʻoku ou masiva, ko e pōpula, mo e liʻaki? Pea ko hai kuo ne tauhi ʻakinautolu ni? Vakai, naʻe liʻaki au tokotaha pe; ko kinautolu ni, naʻa nau ʻi fē?”

22 Så siger den Herre HERREN: Se, jeg løfter min Hånd for Folkene, rejser mit Banner for Folkeslag, og de bringer dine Sønner i Favnen, dine Døtre bæres på Skulder.

‌ʻOku pehē ʻe he ʻEiki ko Sihova, “Vakai, te u hiki hake hoku nima ki he kakai Senitaile, pea fokotuʻu ʻeku fuka ki he kakai: pea te nau ʻomi ho ngaahi foha ʻi honau nima, mo ho ngaahi ʻofefine ʻe fua ʻi honau uma.

23 Konger bliver Fosterfædre for dig, deres Dronninger skal være dine Ammer. De kaster sig på Ansigtet for dig, slikker dine Fødders Støv. Du skal kende, at jeg er HERREN; de, som bier på mig, bliver ikke til Skamme.

Pea ʻe hoko ʻae ngaahi tuʻi ko hoʻo ngaahi tamai ke tauhi fānau, pea ko e ngaahi tuʻi fefine ko hoʻo ngaahi fale ke tauhi hoʻo fānau: te nau punou hifo kiate koe ʻaki honau mata ki he kelekele, pea ʻemo ʻae efu ʻo ho vaʻe; pea te ke ʻilo ko au ko Sihova: pea ʻe ʻikai mā ʻakinautolu ʻoku tatali ʻiate au.”

24 Kan Bytte fratages en Helt, kan den stærkes Fanger slippe bort?

‌ʻE toʻo ʻae koloa kuo vetea mei he mālohi, pe tukuange ʻae pōpula totonu?

25 Thi så siger HERREN: Om Fanger end fratages Helten, slipper Bytte end bort fra den stærke, jeg strider mod dem, der strider mod dig, og dine Børn vil jeg frelse.

Ka ʻoku pehē ʻe Sihova, “ʻIo ko e ngaahi pōpula ʻoe kakai mālohi ʻe faʻao, pea ʻe tuku atu ʻae koloa kuo vete ʻe he kakai fakamanavahē: koeʻuhi te u fai mo ia ʻoku fai mo koe, pea te u fakamoʻui hoʻo fānau.

26 Dem, der trænger dig, lader jeg æde deres eget Kød, deres Blod skal de drikke som Most; REN, er din Frelser, din Genløser Jakobs Vældige.

Pea te u fafanga ʻakinautolu ʻoku fakamālohiʻi koe ʻaki honau sino ʻonautolu; pea te nau konā ʻi honau toto, ʻo hangē ha uaine foʻou: pea ʻe ʻilo ʻe he kakai kotoa pē, Ko au ko Sihova ko ho Fakamoʻui, mo ho Huhuʻi, ko e Toko Taha Māfimafi ʻo Sēkope.”