Esajas 48

1 Hør dette, du Jakobs Hus, I, som kaldes med Israels Navn og er rundet af Judas Kilde, som sværger ved HERRENs Navn og priser Israels Gud - dog ikke redeligt og sandt -

“Winjuru ma, yaye un joka Jakobo, miluongo ni jo-Israel kendo ma koth Juda, un ma ukwongʼoru gi nying Jehova Nyasaye kendo un muluongo nying Nyasach Israel, to ok e yo madiera kata makare;

2 fra den hellige By har de jo Navn, deres Støtte er Israels Gud, hvis Navn er Hærskarers HERRE:

un muluongoru ni weg dala maduongʼ maler kendo moketo genogi kuom Nyasach Israel, Jehova Nyasaye Maratego, e nyinge:

3 Jeg forudsagde det, som er sket, af min Mund gik det ud, så det hørtes, brat greb jeg ind, og det indtraf.

Ne akoro chon gik makoro osetimoregi, dhoga nohulogi mi namiyo gingʼere; bangʼe ne akelogi piyo magitimore.

4 Thi stivsindet er du, det ved jeg, din Nakke et Jernbånd, din Pande af Kobber.

Nimar nangʼeyo wich tekou; ka leche mag ngʼutu ochungʼ, kendo pat wengeu tek ka nyinyo.

5 Jeg sagde det forud til dig, kundgjorde det, førend det indtraf, at du ikke skulde sige: "Det gjorde mit Billede, mit skårne og støbte bød det."

Kuom mano, ne anyisou magi duto chon, kapok negitimore, to ne asewachonugi, mondo omi kik uwach niya, ‘Nyisechena manono ema otimo magi; kido mopa mara kod nyasacha mar mula ema oselerona ma?’

6 Du hørte det, se det nu alt! Og vil I mon ikke stå ved det? Fra nu af kundgør jeg nyt, skjulte Ting, du ej kender;

Isewinjo wechegi, rang-gi ane duto. Donge ibiro yie kodgi? “Kochakore sani abiro nyisi gik manyien, gik mopondo mapok ingʼeyo.

7 nu skabes det, ikke før, før i Dag har I ikke hørt det, at du ikke skulde sige: "Jeg vidste det."

Gin gik mochwe sani, kendo mapok obudho; bende gin gik mapok iwinjo nyaka chil kawuono. Omiyo ok inyal wacho ni, ‘Ee, ne angʼeyogi.’

8 Hverken har du hørt eller vidst det, det kom dig ej før for Øre. Thi jeg ved, du er gennemtroløs, fra Moders Liv hed du "Frafalden";

Chutho ok osewinjo kata mana ngʼeyo, nimar nyaka aa chon itu ne pok oyaw. To bende angʼeyo ni un gi mwandu kendo un oganda ma jopiem nyaka aa nywolu.

9 for mit Navns Skyld holder jeg Vreden hen, for min Ære vil jeg skåne, ej udrydde dig.

Agengʼo mirimba nikech nyinga awuon; kendo ahora mondo arit pakna, mondo omi kik atieku.

10 Se, jeg smelted dig Sølv blev det ikke prøved dig i Lidelsens Ovn.

Asepwodhou, to ok kaka ipwodho fedha, kendo asetemou gi masira mager ka mach.

11 For min egen Skyld griber jeg ind; thi hvor krænkes dog ikke mit Navn! Jeg giver ej andre min Ære.

Asetimo kamano kuom rito nyinga, mana kuom rito nyinga awuon, emomiyo asetimo ma. Ere kaka dayie mondo nyinga oyany? Ok ayie mondo duongʼ ma imiya, omi ngʼato machielo.”

12 Hør mig dog nu, o Jakob, Israel, du, som jeg kaldte: Mig er det, jeg er den første, også jeg er den sidste.

“Winjauru, yaye joka Jakobo in Israel ma aseluongo: An e en; an ema okwongo kendo an ema ogik.

13 Min Hånd har grundlagt Jorden, min højre udspændt Himlen; så såre jeg kalder på dem, møder de alle frem.

Lweta owuon ema ne oketo mise mar piny kendo lweta ma korachwich ema ne oyaro polo, ka aluongogi to giwuok kadiemo wangʼ.

14 Samler jer alle og hør: Hvem af dem forkyndte mon dette? Min Ven fuldbyrder min Vilje på Babel og Kaldæernes Æt.

“Chokreuru un duto mondo uwinji: Ere kata achiel kuom nyiseche manono mosehulo gima biro timore? Oganda ma osiep Jehova Nyasaye ema nokel kum mare kuom Babulon; mirimbe nobed kuom jo-Babulon.

15 Jeg, jeg har talet og kaldt ham, fik ham frem, hans Vej lod jeg lykkes.

An, kendo en An adier, ema asewacho kamano; ee, an ema aseluonge. Abiro kele, kendo enobed gi loch kuom gik mochano timo.

16 Kom hid til mig og hør: Jeg taled ej fra først i Løndom, jeg var der, så snart det skete. Og nu har den Herre HERREN sendt mig med sin Ånd.

“Sud machiegni koda mondo iwinj wachni: “Pok apandonu gimoro nyaka ne achak wuoyo kodu; kendo e kinde mane magi timore, ne antie.” To koro Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto oseora, gi Roho mare.

17 Så siger HERREN, din Genløser, Israels Hellige: Jeg er HERREN, din Gud, som lærer dig, hvad der båder, leder dig ad Vejen, du skal gå.

Ma e gima Jehova Nyasaye, ma Jaresni, Ngʼat Maler mar Israel wacho: “An e Jehova Nyasaye, ma Nyasachi, mapuonji gima owinjore kodi kendo manyisi yo monego iluw.

18 Ak, lytted du til mine Bud! Da blev din Fred som Floden, din Retfærd som Havets Bølger,

Ka dine bed ni irito chikena, kwe mari domol mana ka aora, kendo timni makare digingre mana ka apaka mar nam.

19 da blev dit Afkom som Sandet, din Livsfrugt talløs som Sandskorn; dit Navn skulde ej slettes ud og ej lægges øde for mit Åsyn.

Nyikwayi dine obedo mana ka kwoyo, to nyithindi dobedo mangʼeny mokalo akwana; nying-gi ok nongʼad oko kendo ok noruch e wangʼa.”

20 Gå ud af Babel, fly fra Kaldæa, kundgør, forkynd det med jublende Røst, udspred det lige til Jordens Ende, sig: "HERREN har genløst Jakob, sin Tjener,

Wuoguru Babulon, ringuru ua ir jo-Babulon! Landuru wachni kendo unyis ji duto ka ugoyo koko gimor. Landuru wachni e tungʼ piny niya, “Jehova Nyasaye osereso jotichne ma joka Jakobo.”

21 lod dem gå gennem Ørk, de tørstede ikke, lod Vand vælde frem af Klippen til dem, kløvede Klippen, så Vand strømmed ud."

Kane otelonegi e thim, to riyo ne ok oloyogi; ee, nomiyo pi owuoknegi e lwanda ka bubni kane obaro lwanda.

22 De gudløse har ingen Fred, siger HERREN.

Jehova Nyasaye owacho niya, “Jaricho to onge gi kwe.”