Esajas 46

1 I Knæ er Bel, og Nebo er bøjet, deres billeder gives til Dyr og Fæ, de læsses som byrde på trætte Dyr

KE kukuli nei o Bela, ke kulou nei o Nebo, Aia hoi ko lakou akuakii maluna o na holoholona a me na mea laka; Ua kaumaha loa ko oukou mea lawe, He ukana kaumaha i ka mea i maloeloe.

2 De bøjes, i Knæ er de alle, de kan ikke frelse Byrden, og selv må de vandre i Fangenskab.

Kulou no lakou, a kukuli pu no hoi ilalo; Aole hiki ia lakou ke hookuu i ka ukana, Ua hele no lakou iloko o ke pio ana.

3 Hør mig, du Jakobs Hus, al Resten af Israels Hus, løftet fra Moders Liv, båret fra Moders Skød.

E hoolohe mai oukou ia'u, e ko ka hale o Iakoba, A me ke koena a pau o ko ka hale o ka Iseraela, Ka poe i laweia e au mai ka opu mai, A kaikaiia hoi mai ka hanau ana mai.

4 Til Alderdommen er jeg den samme, jeg bærer jer, til Hårene gråner; ret som jeg bar, vil jeg bære, jeg, jeg vil bære og redde.

A hiki i kou wa elemakule, owau no ia, A i ka wa e poohina'i, na'u no oe e lawe. Ua hana no owau, a na'a hoi e halihali; Na'u no e lawe, a na'u hoi e hoopakele.

5 Med hvem vil I jævnstille ligne mig, hvem vil I gøre til min Lige?

Me wai oukou e hoohalike ai ia'u, a me ka hoopili ia'u? Me wai hoi maua e like ai?

6 De øser Guld af Pung, Sølv får de vejet på Vægt, de lejer en Guldsmed, som gør det til en Gud, de bøjer sig, kaster sig ned;

Ninini aku lakou i ke gula mawaho o ka eke, A kaupaona hoi i ke kala ma ka mea kaulike, A hoolimalima hoi i ka mea hana gula, A hana iho la oia ia mea, i akuakii; Kulou no lakou, a moe hoomana aku la,

7 de løfter den på Skuldren og bærer den, sætter den på Plads, og den står, den rører sig ikke af Stedet råber de til den, svarer den ikke, den frelser dem ikke i Nød.

Kaikai no lakou ia ia ma ka poohiwi, Lawe lakou ia ia, a hooku ia ia ma kona wahi, a ku no ia; Aole ia e neenee, mai kona wahi ae: Oia, kahea aku kekahi ia ia, aole nae ia e ekemu mai, Aole hoi e hoopakele ia ia i kona popilikia.

8 Kom dette i Hu, lad jer råde, I frafaldne, læg jer det på Sinde!

E hoomanao oukou i keia, a e hookanaka hoi; E hooeueu i ka manao, e ka poe hana hewa.

9 Kom i Hu, hvad er forudsagt før, thi Gud er jeg, ellers ingen, ja Gud, der er ingen som jeg,

E hoomanao i na mea kahiko o kela wa mamua; No ka mea, owau no ke Akua, aohe mea e ae, Owau no ke Akua, aohe mea like me au,

10 der forud forkyndte Enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som sagde: "Mit Råd står fast, jeg fuldbyrder al min Vilje,"

E hai ana i ka hope, mai kinohi mai, E hai ana hoi, mai kahiko loa mai, i na mea i hana ole ia, Me ka olelo iho, E kupaa ana ko'u manao, A e hana no hoi au i ko'u makemake a pau.

11 som fra Øst kalder Ørnen hid, fra det fjerne mit Råds Fuldbyrder. Jeg taled og lader det ske, udtænkte og fuldbyrder det.

Hea aku no wau i ka manu huhu, mai ka hikina mai, I ke kanaka hoi a'u i manao ai, mai ka aina mamao aku; Oia, ua olelo no wau, a na'u hoi ia e hana; Ua manao no wau, a e hana io no hoi au ia.

12 Hør på mig, I modløse, som tror, at Retten er fjern:

E hoolohe mai oukou ia'u, e na mea i paakiki ka naau, Ka poe mamao loa aku i ka pono.

13 Jeg bringer min Ret, den er ej fjern, min Frelse tøver ikke; jeg giver Frelse på Zion, min Herlighed giver jeg Israel.

Ke lawe aku nei au i ko'u pono a kokoke, Aole ia e mamao aku, aole hoi e hookaulua iho ko'u hoola: E haawi aku no au i ke ola ma Ziona, me ka Iseraela, ko'u mea e nani ai.